KAMP FOR DET FRANSKE FÆDRELAND
"De Gaulle: Frihedens stemme" fortsætter, hvor De Gaulle: Modstandens pris slap. Den er ikke en selvstændig fortsættelse, så man får svært ved at følge handlingen, hvis ikke man har set den første del. Det kan faktisk være svært nok at følge med, selvom man har set begyndelsen. Denne anmeldelse er også en fortsættelse af anmeldelsen af "De Gaulle: Modstandens pris", så det er en god ide at læse den, inden du læser videre her.
Flere fronter
Handlingen er en krydsklipning mellem Frie Franske Styrkers indsats i krigen i Nordafrika, modstandsbevægelsens indsats i hjemlandet, og så de politiske intriger både i de kredse, der var positive overfor den nazivenlige Vichy-regering og de kredse, der i 1944 mere eller mindre tøvende samlede sig om at danne den provisoriske franske regering, der fik hjemsted i Algeriet med de Gaulle (Simon Abkarian) som selvudnævnt præsident. Sammenfletningen af de forskellige spor er foretaget med stor fornemmelse for at bygge en spænding op, som virker gennem hele filmen. Krigsscenerne er vellykkede, men kunne med fordel være kortere. Altså efter vores mening. Der er sikkert mange, der elsker krigsfilm mere, end vi gør. De politiske intriger er præget af manipulation, fodslæb, rævekager og vilje til at skabe en fransk regering, der var bred nok til at virke legitim, når freden kom. Det er kompliceret filmstof, men det har sine humoristiske øjeblikke. Centralt i hele de Gaulles indsats stod, at det skulle være klart for verdens statsledere, at til trods for den franske regerings ynkelige underdanighed for nazisterne i 1940, så var der helt fra besættelsens begyndelse franskmænd, der trådte op imod tyskerne.
Med livet som indsats
Frie Franske Styrker, der kæmpede sammen med englændere og amerikanere i Nordafrika, havde mottoet: Vi er aldrig besejret, og vi giver aldring op. En af de centrale personer i "De Gaulle: Frihedens stemme" er general Philippe Leclerc (Niels Schneider). Han var øverstkommanderende for Frie Franske Styrker, der fik stor betydning, da de assisterede englænderne og vandt nogle næsten umulige kampe mod italienerne i den Nordafrikanske ørken. Gennem Leclercs opildnende taler til sine soldater får vi et godt indtryk af, hvad det betyder at gå i krig for sit fædreland med livet som indsats. Et tema der desværre også er aktuelt i dag.
Spænding mellem USA og Frankrig
Roosevelt (Campbell Scott), Churchill (Simon Russell Beale) og de Gaulle er med i mange af filmens scener. De Gaulle er flere gange frustreret over Churchills tøven. Til det siger Churchill: "Jeg gør altid det, der tjener England bedst, og hvis valget står mellem Europa og USA, vælger jeg hver gang USA." Vi undrede os over det markante fjendtlige forhold mellem præsident Franklin Roosevelt og general Charles de Gaulle. Men det viser sig, at der ligefrem er skrevet en bog om det. De kunne ikke udstå hinanden. De Gaulle nærede mistillid til USA's hensigter - med god grund - og Roosevelt mistænkte de Gaulle for at have en Napoleon i maven. Efter hans mening havde Frankrig ved krigens begyndelse vist så lidt mod og handlekraft, at de burde sættes under administration efter krigen. Filmen fokuserer en del på, at amerikanerne trykte en fransk valuta, der skulle erstatte den franske ved fredsslutningen. Det er korrekt, men de Gaulle fik så hurtigt magt efter fredsslutningen, at han stort set fik forpurret de amerikanske pengesedler i at komme i omløb.