MAGTKAMP OG MANIPULATION
"De Frivillige" handler om forretningsmanden Markus Føns (Jacob Lohmann), der ryger i fængsel på grund af økonomisk bedrageri. Alle ved, hvad han sidder inde for, og det giver ham problemer. Efter tæsk af de hårde indsatte, flytter Føns frivilligt til isolationsafdelingen, som har et fængselskor med Niels (Anders Matthesen) som uofficiel leder. Markus ser koret som sin chance for at få en optur i tilværelsen.
Seriøst drama med humoristiske undertoner
Man bør ikke forvente, at filmen er en komedie, for det er primært drama, intriger og dialog, der er i højsædet. Der er nogle komiske elementer indblandet, men der er lagt langt flere kræfter i karakterudviklingen og magtkampen.
Niels er kontrolfreak, der helst ser, at tingene er, som de altid har været. Reglerne er nærmest hellige og koret synger, som han bestemmer det: Det vil sige kun sange fra Højskolesangbogen og i dobbelt tempo, og der skal ses Hammerslag, når det er i fjernsynet. Det kan Føns ikke snuppe, for alting på isolationsgangen er nærmest, "omvendtland", som han kalder det. Derfor iværksætter han en plan, som på længere sigt skal skaffe ham lederposten. Ikke bare i koret, men på isolationsgangen.
Historiens humoristiske undertoner bærer præg af, at hovedpersonen Markus Føns tilsyneladende er den eneste "almindelige" person, og som derfor virker malplaceret i samværet med nogle specielle psykologiske tilfælde. Humoren viser sig i form af dårlig situationsfornemmelse, akavet dialog og mærkelig adfærd fra de ansatte og fængselsbetjente.
Kend din plads, hold tempoet
Historien sættes op i tempo, da Føns finder ud af, at han ikke er noget særligt på isolationsgangen. Han finder dog ud af, at han har to fans i fængselsbetjenten Morten (Anders Brink Madsen) og den indsatte Simon (Christopher Læssø), og de to bliver de første brikker i hans plan om at overtage magtpositionen fra Niels. Føns' ageren er i selskab med især Morten og Simon er lumsk og udspekuleret. Han viser ikke den mindste smule interesse eller engagement for noget, medmindre det er i tilknytning til hans plan.
Da filmen nærmer sig sin slutning, ender ens sympati for hovedpersonen Føns med at vippe over på de andre indsatte i stedet. Føns viser sig fra en så magtliderlig og destruktiv side, at det terroriserer alt og alle, som står mellem ham og magtpositionen som korleder. Især Niels, der har været en sten i skoen på Føns fra begyndelsen, får ødelagt sin tilværelse.