• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Adventure

De eventyrlige vogtere

Rise of the Guardians

Agentgruppen "vogterne" er udvalgt til at passe på alverdens børn. Deres værste modstander i kampen er Mørkemanden, som ingen længere tror på.

AdventureAnimationFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2012
Varighed: 97 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Peter Ramsey,
Medvirkende: Danske stemmer:Lars BomVicki BerlinHenrik Jandorf,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 04.12.2012



Historien om "De eventyrlige vogtere" er historien om julemanden, påskeharen, snemand frost (kendt i engelsktalende lande som Jack Frost), Ole Lukøje og tandfeen. I denne historie er de udvalgt af "manden i månen" til at være en slags agentgruppe, som passer på alverdens børn, på hver deres måde. Hver især har de været almindelige mennesker, men "manden i månen" har altså udvalgt dem og givet dem deres særlige opgaver og evner.

Animationen i filmen er flot, og minder om Dreamworks seneste film, Sådan træner du din drage.

Agentgruppens eller "vogternes" fælles fjende er Mørkemanden, som er vred over, at han er en overset karakter. De andre karakterer giver børnene så megen lykke og glæde, at Mørkemanden – med sin evne til at skabe mareridt – er overset, og børn tror ikke længere på ham.  Her minder filmens historie en del om "Peter Pan", hvor fx Klokkeblomsts eksistens er afhængig af, at børnene tror på alfer.

Der er masser af spænding og action i "De eventyrlige vogtere", og s om familie var vi meget positivt overraskede over filmen. Historien minder også om en anden film, den gamle "Tror du stadig på julemanden?", hvor man netop møder både julemanden, påskeharen, Snemand Frost, mm.

Og så synes jeg, det er tydeligt, at en af bagmændene bag "De eventyrlige vogtere" er Guillermo del Toro. Især hans Pans labyrint kommer i tankerne, når man ser den stemning og de karakterer, der er skabt til "De eventyrlige vogtere".

Det kan naturligvis være noget af en udfordring, at filmen tager udgangspunkt i, hvad vi kan kalde verdslige erstatninger for de kristne højtiders hovedpersoner. I "De eventyrlige vogtere" handler julen om julemanden, og påsken handler om påskeæg og påskeharen. Der er således absolut ingen hints til disse højtiders sande, kristne indhold, men kan man se igennem fingrene med det – ligesom når man ser tegne- og actionfilm om nordiske guder (fx Thor - legenden fra Valhalla), så er "De eventyrlige vogtere" super underholdende for familier med børn i 9-14 års alderen.

Og endnu engang er der fokus på identitet – i form af, at julemanden og Jack Frost (snemand Frost) har en rigtig fin samtale om at finde sin "kerne".



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer