"De 3 vise mænd" har ikke haft biografpremiere, men udgives direkte på dvd. Om filmen skriver den danske distributør:
"Følg med på en spændende rejse til et sted langt, langt borte.
Melchior, Balthazar og Kaspar - de 3 vise mænd - begiver sig på en farefuld rejse gennem ørkenen. Deres mission er at finde "de kongelige gaver", og overbringe dem til Kongernes konge, før den grumme hersker, Herodes, får fat på dem. Eneste hjælp på vejen er et mystisk kort og en lysende stjerne. Men i ørkenen lurer også andre farer… heriblandt den onde troldmand, Belial …
Julens europæiske tegnefilm handler om noget af det bedste ved julen, nemlig jagten på den bedste gave til den mest specielle person.
"De 3 vise mænd" er historien om Melchior, Balthazar og Caspers vej til det lille Jesusbarn med guld, myrra og røgelse. I denne spanske tegnefilm er de tre vise mænd dog kloge i mere end én forstand, for de kan nemlig trylle og så er julen, som vi kender den, godt på vej til at blive magisk."
På mange måder lyder det vel ret uskyldigt og tilforladeligt. Sandheden er jo, at når det gælder vismændene, har vi ikke mange historiske oplysninger at holde os til, og derfor må der naturligvis digtes, hvis der skal blive en film ud af det. Og det bliver der så gjort til overflod i denne film!
Teknisk set er den håndtegnede animationsfilm i orden uden at være prangende, og de danske skuespillere, der lægger stemme til, gør det også fornuftigt. Problemet med filmen ligger et helt andet sted. Manuskriptet er fuldstændigt håbløst og fladpandet. Og derfor bliver ansatsen til en ellers medrivende historie om julens budskab skønne, spildte kræfter, som kunne være brugt på et bedre projekt.
De vise mænd er ifølge filmen ikke bare astrologer. De fremstilles som en blanding af godtroende magikere og alkymister, der sammenblander stort set alt fra folkereligiøsitetens og religionernes overdrev. På et tidspunkt formår de oven i købet at fremtrylle julemanden. Det sker ganske vist ved en fejltagelse, men alligevel.
Herodes er en fedladen, excentrisk tåbe, der har en djævelsk troldmand, som grangiveligt ligner en trold, der samtidig kan forvandle sig til både en skorpion og en drage. Troldmanden har fået nys om, at nogle vismænd er på vej for at give deres magiske gaver til "kongernes konge" – gaver som han anbefaler Herodes, at han absolut må have fingrene i.
Med i vismændenes følge er Sara, en ung smart oprørsleder, der har det som sit mål at styrte Herodes af tronen. For at det ikke skal være løgn, har troldmanden Belial også fået lempet en forhekset spion med i følget i skikkelse af den unge kriger Tobias.
Vismændene har ikke selv medbragt gaver til barnet, men har fået besked på at finde dem i et hemmeligt tempel. Her møder de et væsen, der ligner en engel. "Englen" stiller dem over for forskellige filosofiske prøver, men slutter testen af med følgende sætning: "Men den største prøve, der venter jer, er at tro på jer selv. Husk på, at kun få troede på, at den lille David kunne dræbe den store Goliat."
Hele historien fortælles i øvrigt retrospektivt af en ældre mand til en storbydreng, som er ked af, at han ingen julegaver har fået. Til drengen fortæller manden, at han blot skal vente til Helligtrekonger, for da "rejser de vise mænd rundt i hele verden og deler gaver ud. Du skal bare tro på dem."
Ærlig talt, har vi ikke i vores kultur døjet nok med, at julemanden fuldstændig har stjålet billedet fra fødselsdagsbarnet? Skal vi nu også til have vismændene på banen til at forplumre billedet yderligere? Det vil helt klart være konsekvensen, hvis vi skal følge filmens budskab!
Og det er netop hele filmens problem. Den foregiver at handle om julens budskab og Jesu fødsel, men hverken handling eller dialog har noget som helst med evangelierne at gøre. Ja, i hele filmen ser vi end ikke skyggen af barnet i krybben. Selv Josef og Maria er forsvundet ud på de evige jagtmarker.
Efter mit bedste skøn vil filmen medvirke til, at børn og ubefæstede sjæle vil få julens gode nyheder fuldstændig galt i halsen.
Så har du derfor overvejet at investere i denne film, så hold for alt i verden håndørerne i lommen. Dine penge og dine børn/børnebørn har fortjent en bedre skæbne.