Filmen "Dark Shadows" bygger på en tv-serie fra årene 1966-1971. Der var tale om en gotisk sæbeopera, som følger den underlige Collins-familie og deres mange bekendtskaber, inklusive vampyrer, varulve, osv.
Nu har instruktøren Tim Burton så lavet en moderne spillefilm, som varer knap 2 timer, over historien.
Er man vant til det Burton'ske univers, ved man godt, hvad der venter en. Det er mørkt, det er dystert, det er både dramatisk og komisk. Tim Burton har en forkærlighed for det gotiske og har leveret film som "Edward Saksehånd", "Alice i Eventyrland", Sweeney Todd: Den djævelske barber fra Fleet Street, "Sleepy Hollow".
Disse titler har alle det til fælles, at de dyrker et mørkt, gotisk univers, hvor alting er forvrænget, og de er ofte på kanten til det groteske. Derudover har titler også det til fælles, at to skuespillere, Tim Burtons yndlinge, spiller med i dem: Johnny Depp og Helena Bonham Carter. Og her i "Dark Shadows" er de naturligvis med igen.
Johnny Depp kan spille alle mulige roller. I Burton's film er han ofte den fuldstændig blege, mystiske karakter. Det er han også her i "Dark Shadows", hvor han spiller en vampyr, der ved et hændeligt uheld får lov at ånde frit igen, efter at han har ligget i sin kiste i knap 200 år.
Det er en spøjs og vel fortalt historie om Collins-familien og den forbandelse, der hviler over dem. Men man skal være til gotiske gyserkomedier for at kunne lide den.
Det morsomme ved filmen er naturligvis, at Depp, i rollen som vampyren Barnabas, efter 200 år vågner op i 1972, hvor alt er forandret. Han skal vænne sig til en "moderne" verden, og folk skal i høj grad også vænne sig til ham, hans udseende, hans victorianske engelsk, osv. Det er godt lavet, og man befinder sig i en underlig hybrid af en 1970/1700-tals verden i "Dark Shadows".
Filmen har absolut ingen morale – og heller ingen skrupler. Så er man til gotisk gyserkomedie, og kender man Tim Burtons tidligere film, så er "Dark Shadows" en fornøjelse.