THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
NÅR VIRKELIGHEDEN OVERGÅR FANTASIEN
Ryan Murphy, som tidligere har gjort sig særligt bemærket med den populære gyserserie "American Horror Story", er nu aktuel med endnu en forstyrrende og uhyggelig serie. Forskellen er dog, at denne series historie ikke er opdigtet, men er baseret på virkelige hændelser. Virkelige hændelser om, hvordan Jeffrey Dahmer - en af USA’s mest berygtede seriemordere - fangede, mishandlede, udnyttede, åd og dræbte 17 uskyldige mænd, over en periode på 13 år. Serien har, ikke overraskende, skabt en del røre. Nogle af familierne til Dahmers ofre kalder serien for re-traumatiserende, mens andre mener, at den er true crime på en hensigtsmæssig og respektfuld måde. Men tjener serien egentlig noget formål, eller vil den blot chokere?
Mening med galskaben
Med sine gustengule og brune nuancer fremstår serien om Dahmer lige så ækel og modløs, som det liv den portrætterer. Jeffrey Dahmer levede et på alle måder håbløst liv, ofte overladt til sig selv og uden skyggen af stabilitet eller kærlighed fra omverdenen. Det var da også denne bestandige vanrøgt, der i sidste ende drev ham til sine uhyrlige gerninger - eller var det? På det punkt er serien faktisk pudsigt uforløst, og måske med rette. For hvad mening er der egentlig i, at eftertiden vil forklare hans adfærd, andet end måske netop at forsøge at finde mening i galskaben? Evan Peters’ - kendt fra "American Horror Story" og X-Men-universet - portræt af Dahmer giver i hvert fald ikke mange klare svar på, hvorfor manden gjorde, som han gjorde. I stedet fokuseres der i højere grad på, hvor sygelig og fortabt et menneske han var. På den måde lykkes det at skabe sympati for den fortabte unge mand, uden at forherlige hans horrible gerninger ... Sådan da.
Hvor går grænsen?
Selvom serien måske ikke eksplicit udpensler Dahmers mishandling, partering og drab af sine ofre - som oftest smukke unge afroamerikanske mænd - lægger den heller ikke skjul på, hvad han foretog sig med dem. Mængden af scener, hvori han lokker sine mere eller mindre frivillige ofre med sig hjem, samt hvad der derefter sker med dem, når i hvert fald niveauer, man ikke ofte har set i true crime-genren. Man kan undre sig over, hvad formålet med dette er, og om det overhovedet er rimeligt at udstille hans ofres sidste rædselsfulde timer på den måde, for vores underholdnings skyld. Som modvægt til alt dette skifter serien cirka midtvejs fokus fra Dahmers udskejelser til de mennesker, hvis liv hans gerninger på den ene eller anden måde påvirkede. Det er også her, at seriens styrke for alvor kommer til udtryk. I stedet for at dyrke mordene, han begik, fokuseres der på ofrenes liv, deres pårørende og følgevirkningerne af Dahmers handlinger. Vi ser, hvordan folk reagerer vidt forskelligt på at være i samme båd. Nogle med vrede, andre med gråd, alle med sorg. Det giver serien et skærpet fokus, som løfter fortællingen op fra rendestenen og minder os om, at serien ikke bare er til underholdningens skyld, men at der bag historierne gemmer sig rigtige mennesker af kød og blod.
Et lys i mørket
I seriens sidste episoder følges Dahmers tid i fængslet. En tid præget af en kamp mellem det menneske, han er, og mennesket han ønskede at være. Det er også her, han for første gang henvender sig til en præst i søgen efter mening. Et lys i det uendelige mørke, der er hans liv. Det leder til, at han for første gang i sit liv, vender sig mod Gud - sådan som så mange andre livstidsfanger gør det - og søger hans nåde. En nåde, som Gud villigt giver ham, og en nåde, der til sidst lader Dahmer møde sit pludselige endeligt med den ro, der så ofte ses hos mennesker, der hviler i Guds retfærdighed. Alt dette løses heldigvis uden at gøre Dahmer til martyr. I stedet sættes der et uundgåeligt punktum for det usle liv, han ledte, og der skabes grobund for den helingsproces, de efterladte skulle igennem.
Et nådesløst bekendtskab
Serien er et nådesløst dystert bekendtskab, der går til grænsen og sommetider over den, i et forsøg på at fortælle historien om en af tidens værste mordere. Heldigvis er fokus ikke udelukkende på Jeffrey Dahmers handlinger, men også på ofrene og deres pårørende, hvilket højner serien og giver den det emotionelle anker, der ellers ofte går tabt i true crime-genren. Særligt seriens sidste par afsnit skildrer flot en lang række komplekse følelser og religiøse refleksioner, der giver stof til eftertanke uden at forherlige Dahmers handlinger.
Kan ses på Netflix, hvor censuren er 18 år.
Gemmer din stemme...
