Én gang berømt er ikke altid berømt. Det må den 57-årige countrysanger Bad Blake sande. Han spilles overbevisende af Jeff Bridges og fik en Oscar som bedste mandlige skuespiller for sin præstation i "Crazy Heart". Bad er hastigt på vej ned ad bakke - han drikker massivt, ryger som skorsten og er alene efter fire forliste ægteskaber.
Bads sange er iørefaldende, og han har stadig fans, der kommer til barerne, hvor han spiller. Men han har svært ved at få penge nok til al den alkohol, han kan sætte til livs.
I Santa Fe får journalisten Jean Craddock (Maggie Gyllenhaal) lov til at lave et interview med Bad Blake. Hovedkulds bliver Jean forelsket i Bad og begynder at bekymre sig for ham.
Bad har oplært sangeren Tommy Sweet (Colin Farell). Tommy er nu mere berømt end sin læremester, så da Bads manager beder ham om at varme op til en koncert med Tommy, siger han først nej. Men pengene lokker, så det ender alligevel med et ja. Tommy ser stadig op til sin mentor. Han prøver at løfte ham op og opfordrer ham til at komme videre. Han beder ham også om at skrive sange. Bads gamle ven, Wayne (Robert Duvall), prøver også at hjælpe ham på fode igen.
En brækket ankel sender Bad på hospitalet, og en læge fortæller ham sandheden om, at han snart vil dø af sit misbrug, men det tager Bad sig ikke af. Der skal en helt anden begivenhed til at få Bad til at stoppe op.
Selv om handlingen er ret forudsigelig, vil det være en skam at røbe for meget her. Det kan let komme til at se banalt ud. Men gode replikker, godt skuespil og flotte billeder bærer filmen igennem, så Bad og Jean og deres historie bliver stående længe i hukommelsen.
Der er mange sange - også nogle, som Jeff Bridges har lavet. Hvis man har bare en lille smule smag for countrymusik, vil vi tro, at musikken fanger. Og der er der meget at komme efter i "Crazy Heart", som fik en Oscar for bedste originalsang The Weary Kind af Ryan Bingham. I den sang hedder det: "Pick up your crazy heart and give it one more try." Den sætning angiver filmens tema.
Sproget er mange steder ret kraftigt med bandeord og kraftudtryk. Der vises også udenomsægteskabelig sex, men ikke særlig intimt. På den ene side er Bads sprog temmelig bramfrit, på den anden side siger han, når han er færdig med en koncert: "Gud velsigne jer," og: "Om Gud vil, så ses vi snart her igen." En varm og vedkommende film, som vi godt kan finde på at se igen engang.
Selv om "Crazy Heart" ikke er tænkt som en allegori, og sikkert heller ikke er lavet for at forkynde et kristent budskab, så er det nærliggende at drage paralleller til lignelsen om den fortabte søn. Det er aldrig for sent at give sig selv en chance til, men hvem kan trække sig op ved håret? Et kærligt spark i den rigtige retning hjælper.