Ofte hører man sociologer beskrive mennesket i teknologiens tidsalder (NB: vores) som skattejægere, der leder efter gralen, der kan give dem evigt liv. Vi er næsten besat af sundhed, økonomisk vækst og lykke. Udødelighedens gulerod synes at være det bedste bedøvelsesmedicin, reklamefolkene kan give os.
Måske netop af den grund fascinerer katastrofefilm os så meget. Fordi de så radikalt modsiger vores drøm om evighed på jord. Melancholia, The Day the Earth stood still, 2012, osv. osv. er eksempler på det.
I "Contagion" er situationen den, at en dødbringende virus spreder sig hastigt. Beth Emhoff (Gwyneth Paltrow) bringer virussen fra Hong Kong til USA, og pludselig er hele den globale verden ramt af den værste pandemi siden den spanske syge. En lang række eksperter bliver sat på sagen for at finde ud af, hvordan epidemien spredte sig, hvordan der kan findes en vaccine og hvad der skal ske med det større og større antal lig (og dermed efterladte), som hober sig op over hele verden. Det er en kamp mod tiden.
"Contagion" er den første times tid et hæsblæsende drama, hvor der er fart over feltet, og hvor katastrofen bare vokser og vokser. Det ser sort ud, og mennesket går mod den totale undergang. Men derfra daler niveauet gevaldigt. Man er jo godt klar over, at filmen ikke vil fortsætte sådan, men at der må komme et "turn" som leder filmen mod forløsning. Problemet er bare, at de spændende temaer, som filmen lægger op til diskussion af, ikke bliver forløst. I stedet drejer filmen over mod en vag slutning, som handler mere om de kærlighedsforhold, der har lidt under pandemiens steppeild.
Et eksempel på det er, at det via den kontroversielle og amoralske blogger Alan Krumviede (Jude Law) kommer ud, at en vaccine er på vej. Men der vil ikke blive produceret ret meget, og det er forbeholdt nogle bestemte, udvalgte personer. Er det fair? Spørgsmålet er et underliggende tema, som venter på at blive taget ordentligt op. Da der på et tidspunkt kommer en vaccine, bliver der trukket lod efter fødselsdato på nationalt tv. Men er det en fair praksis? Burde man tage de syge først? Eller lægerne først? Børnene først? Der er mange spørgsmål, som filmen undlader at svare på.
Der er en stjerneparade af skuespillere med, og det løfter filmens niveau, at de ikke bare er med pga. navnet, men at de faktisk formår at give deres respektive karakterer indhold. De virker troværdige og har integritet. Men det er ikke nok til at redde en film, som virker uforløst. Globaliseringen har medført, at en virus kan sprede sig enormt hurtigt, men det er stadig hypotetisk, at det vil ske. Derfor er det også en anelse spekulativt at lave en film, hvor 26 mio. mennesker dør inden for en kort periode, men at det alligevel lykkes at lave en vaccine, der forhindrer yderligere dødsfald. Det hele virker lidt hokus pokus-agtigt.
Steven Soderbergh er en personlig favorit hos mig, men jeg synes han kopierer sin egen "Traffic" for meget. Hans fokus bliver desværre at få de mange forskellige historier til at nå hinanden, i stedet for at fortælle den gode historie, der lægges op til. En historie, som ville få meget mere dybde, hvis han ville svare på flere af de moralske stikpiller, han lægger ud.
Nu tror man måske, at jeg har afsløret hele filmens plot, men bare rolig. Det nav, filmen drejer om, er ikke blevet afsløret, og vil du finde ud af det, må du selv se den gode, men samtidig lidt middelmådige storfilm.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
