Cold Pursuit

En film om en snerydders iskolde hævn på dem, der har myrdet hans søn. En action-komedie af den sorte slags. Action, Drama, Komedie, Thriller, 
Produktionsår: 2019
Varighed: 118 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Hans Petter Moland,
Roman/manuskript: Kim Fupz Aakeson,
Medvirkende: Liam Neeson, Laura Dern, Emmy Rossum, Tom Bateman,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 11.03.2019

MØRK FILM MED HVID SNE OG RØDT BLOD 

Ved et berømt skisportssted i Colorado, er snerydderen Nels (Liam Neeson) blevet kåret til Årets borger i den lille by Kehoe. Nels kører med den megastore sneplov og baner vej i nogle seriøse snedriver i et pragtfuldt bjerglandskab. Hans søn bliver pludselig myrdet, og Nels' verden falder sammen. Konen forlader ham, og han vælger at ville finde og dræbe den, der har slået hans søn ihjel. Hans hævntogt fører ham ind i områdets narkomiljø. Da han begynder at slå narkogangstere ihjel fra en ende af, udløser han en krig mellem to rivaliserende narkobander. Vil det lykkes ham at slå den ansvarlige for hans søns død, bandelederen for Viking-banden Trevor Calcote (Tom Bateman), ihjel? Det får vi selvfølgelig først svaret på allersidst i filmen.

Sort humor på hvid sne
Det er en action-komedie af den lidt sorte art. Kan man li den slags humor, er man kosteligt underholdt de to timer, man tilbringer i det kolde landskab med masser af sne og blod, der sprøjter rundt i dekorative scenerier. Filmen er en ny version af den norske film "Kraftidioten". Det er samme instruktør, der denne gang har omstillet sin film til amerikanske tilstande. Det er desværre lidt ærgerligt. Den er blevet mere almindelig slå-på-tæven-agtig og mindre sort og skæv. Selv om det stadig er en sneplovførers hævntogt, er snerydderne ret forskellige. I den norske original er det virkelig en original, som ingen ville tiltænke evnen til at slå andre ihjel. I "Cold Pursuit" er det Liam Neeson, og han er jo kendt af os alle som en ultrabarsk fyr – så der er ikke den store overraskelse eller joke i, at han tæver nogle banditter, selv om det sker på noget utraditionelle måder. Men der er stadig noget skævt tilbage, og der er rigtig mange små sjove sidehistorier undervejs. En lille face-agtig feature er, at hver gang en person dør, ser man en sort skærm, hvor navnet står med hvid tekst sammen med et tegn på vedkommendes religion (et kors, en jødestjerne, en ørn (indianerne) osv … Endvidere drives der ironi med de øgenavne, alle gangsterne har. Man skal ikke tage noget alt for alvorligt, men bare nyde komedien uden at tænke for dybt.

Lidt dybde
Lidt dybde er der dog undervejs. Nels' bror, Brock (William Forsythe) er døende af kræft og vælger undervejs at ofre sig, for at hans bror kan fortsætte sit hævntogt. I sin takketale ved kåringen til Årets borger bruger Nels en meget oplagt metafor og taler om, at han er taknemmelig for, at han valgte den gode vej som ung. Man kan nemt vælge forkerte veje – men han er taknemmelig over at have valgt en god (underforstået bl.a. hæderlig) vej. Man kunne fundere over et muligt tema i filmen: Når man har valgt den gode vej, og så alligevel oplever at hele ens gode verden slås i stykker af dem, der har valgt den onde vej, så kan man drives til at køre ud på denne vej for at hævne sig. En fars kærlighed og dertil hørende sorg beskrives i hvert fald som en vældig drivkraft i filmen – både for en snerydder og en narkoboss. Kvinderne i filmen er kun tildelt roller som medspillere og modspillere til de mænd, der spiller hovedrollerne. Så der er ikke meget rum til at udfolde sig som kvindelig skuespiller, men både Nels', Brocks og Trevors kvinder er ret selvstændige og i besiddelse af et temperament, der er et værdigt modspil til mændene.

---