• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Adventure

City of Ember

Familieeventyr om en underjordisk by. God underholdning, men man sidder med en følelse af, at filmen var ret ligegyldig.

AdventureGyserScience fictionFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2008
Varighed: 91 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Gil Kenan,
Medvirkende: Tim RobbinsBill MurraySaoirse RonanMartin Landau,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 08.02.2010



Egentlig er "City of Ember" en katastrofefilm. Forstået på den måde, at den handler om de sidste overlevende efter diverse krige og forureninger. En flok videnskabsmænd laver en underjordisk by, hvor en række mennesker skal bo, beskyttet mod den ødelagte jordoverflade. Som årtierne går, glemmer folkene i den underjordiske by, at der findes en anden verden. Men gemt i en af lejlighederne i byen, hos pigen Lina og hendes mor, ligger en låst kuffert. Denne kuffert var oprindeligt lavet til den underjordiske bys borgmestre og skulle gå i arv fra borgmester til borgmester, indtil der var gået 200 år. Så skulle kufferten automatisk blive låst op og afsløre den eneste vej væk fra byen, op til jordens overflade. Men kufferten er blevet glemt og er havnet i førnævnte families lejlighed – og folkene i byen har glemt alt om, at den by, de bor i, er kunstigt fremstillet, og at der findes en verden "udenfor".

Dette er præmissen og historien i Walden Media's familieeventyr, "City of Ember". Det er som bekendt Walden Media, der også står bag Narnia-filmene, og som også har lavet en række andre gode familieeventyr som fx Nim og den hemmelige ø.

Når man ser "City of Ember", så føler man sig dog langt fra kvaliteten i Narnia-filmene og de øvrige film fra Walden Media. Når filmen er slut, har man fået halvanden times underholdning, men man sidder med en følelse af, at filmen egentlig var ret ligegyldig.

Jeg tror især det skyldes, at der medvirker en række store skuespillere i filmen. Navne som Bill Murray, Tim Robbins og Martin Landau. Det er store navne, man har med i filmen, men dels medvirker de fleste af dem i meget små roller, og dels virker det som om, de har kedet sig og kun taget rollen for pengenes skyld. De virker som sådan lige så malplacerede i filmen som Jeremy Irons gjorde det i eventyrfilmen "Eragon".

Der er ellers brugt en del penge på filmen, kan man godt se. Kulisserne er spændende lavet, og man har forsøgt at give den underjordiske by sit eget liv og sine egne skikke, som præsenteres hen ad vejen. Men filmen bliver ikke til meget andet end dét: En præsentation af livet i en underjordisk by.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer