• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

Captain America: The Winter Soldier

Er det ok at kontrollere mennesker, så de ikke misbruger deres frihed? Det er temaet i filmen. Men den er først og fremmest god underholdning og masser af computerskabte effekter.

ActionAdventureScience fiction
Produktionsår: 2014
Varighed: 135 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Anthony Russo,
Medvirkende: Chris EvansScarlett JohanssonRobert RedfordSamuel L. Jackson,
Stikord:
 Krig,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 11.09.2014



MÅLET HELLIGER MIDLET
Den første film om Amerikas superhelt nummer 1, filmen Captain America: The First Avenger, beskrev jeg som en medrivende historie, med fokus på karaktertræk og personlighed.

Siden har kaptajnen medvirket i den første Avengers-film og nu i sin egen film nummer to, "Captain America: The Winter Soldier". Og selv om historien i den nye film også er medrivende og spændende, så er det ikke karaktertræk og personlighed, der er i fokus.

Det er i stedet spørgsmålet om, hvorvidt det er godt at udøve kontrol over mennesker, så de ikke misbruger deres frihed. Denne kontrol ønsker organisationen HYDRA, som vi også mødte i den første film, at udøve over menneskeheden. Og det viser sig, at HYDRA igennem alle årene har været dybt infiltreret i det, der ellers skulle have været menneskehedens beskyttere – og superheltenes fælles legeplads – organisationen SHIELD.

Superhelten Captain America er fascinerende, måske først og fremmest på grund af, at han stadig er det retfærdighedssøgende menneske, vi mødte i den første film. Og en, der gerne ofrer sig for sin næste. Og så er han, som en af mine drenge sagde, jo egentlig ikke en superhelt: "Han er bare ekstremt pumpet med steroider." Det er så ikke helt rigtigt – men en anderledes superhelt er han i hvert fald.

På manuskriptsiden er der arbejdet en del med koldkrigstemaer og konspirationer, og selve spørgsmålet om, hvorvidt det er ok at ofre mange mennesker for at hæmme menneskers misbrug af deres frihed, er såmænd interessant nok. Det er jo ikke første gang, nogen har fremkommet med ideer om, at kontrol er godt, og at en diktator ikke altid er af det onde.

Og ja, "Captain America" og "Captain America: The Winter Soldier" er først og fremmest god underholdning og masser af computerskabte effekter, men der er noget ved netop Captain America som person og helt, der gør, at jeg faktisk – blandt Marvels mange superhelte – holder mest af ham her. Og jeg ser frem til 3'eren, som kommer engang i 2016.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.2 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer