• Film med stikordet PÅSKE fx RISEN - på dvd og blu-ray og fx lån på bibliotek.dk

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Drama

Buster Oregon Mortensen

Nyfilmatiseringen moderniserer følsomt originaludgaven og tilføjer ekstra magi. Filmen er fyldt med dygtige børneskuespillere samt nærværende og troværdige professionelle voksne skuespillere.

DramaKomedieFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 årTEMA Danske film
Produktionsår: 2021
Varighed:  min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Martin Miehe-Renard,
Roman/manuskript: Bjarne Reuter,
Medvirkende: Magnus MillangHenning JensenViola MartinsenIbi Støving,
Stikord:
 Magi,
 Død,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 21.06.2021



FIN OG FØLSOM FILMATISERING

Buster / kigger på stjernerne / og drømmer sig langt / ud i det blå.

Bjarne Reuters bog om Buster Oregon Mortensen er, som så mange andre af hans bøger, en klassiker. Det samme er Bille Augusts filmatisering af bogen fra 1984 og ligeså Nannas sang. De fleste voksne, som så filmen og TV-serien, kender og holder af den stemning, som sangen bidrog med til historien.

Mere fart på
Inden jeg tog ind for at se nyfilmatiseringen, genså jeg et par afsnit af serieudgaven fra 1984. Det første, man lægger mærke til, og som er typisk for film fra dén periode, er, hvor langsom den er. Der er ingen hurtig klipning, men lange scener, hvor der dvæles ved én enkelt handling. Vi ser folk gå stille og roligt ned ad gaden, og vi følger dem hele vejen. Der er stille scener, hvor ansigtsudtryk siger mere end tusind ord.

Jeg ved ikke, om man kan sige, at det ikke går i dag. Sådan bliver film - til især børn og unge – i hvert fald ikke lavet i dag, men om det er et problem, skal jeg lade være usagt. Men allerede her er der en af de første store forskelle mellem Bille August-udgaven fra 1984 og den nye fra 2021, instrueret af Martin Miehe-Renard. Den nye version er filmet og klippet, som man laver film nu til dags, men heldigvis er den ikke nær så "poppet" som andre nyfilmatiseringer, såsom de nye "Far til fire" og "Min søsters børn".

Magisk realisme
Historien om Buster er historien om at være en særling. Og vel at mærke en særling, som har det okay med at være det og som derfor sejrer, på sin egen, spøjse og ganske Ole Lund Kirkegaard-agtige måde (tænk fx på Gummitarzan). Genremæssigt hører historien til "magisk realisme", dvs. historier for børn, som realistisk skildrer væsentlige, ofte alvorlige og tunge emner, men som anviser fantasifulde og magiske løsningsmodeller, så publikum ikke efterlades fortabte og handlingslammede.

Tre gode ting
Rigtig meget fra den originale historie og film er bibeholdt i nyfilmatiseringen. Heldigvis. Der er meget for voksne at genkende, og meget for børn at more sig over og tage ved lære af. Enkelte ting er ændret, og historien får en noget anden slutning, som dog stadig smager af originalen.

Jeg vil nævne tre ting, som nyfilmatiseringen gør rigtig godt:
I en børnefilm, hvor det er børneskuespillere, der er i centrum, er det fuldstændigt afgørende, at de voksne skuespillere, som er professionelle, er nærværende og troværdige. Hvis det i modsat fald mærkes, at de voksne egentlig ikke rigtig gider være med i en børnefilm, så går det ud over børneskuespillerne. Heldigvis er "Buster Oregon Mortensen" velsignet med netop nærværende og troværdige voksne, som fx den fremragende Henning Jensen (spiller hr. Larsen) og komikeren Linda P. (spiller blomsterhandleren).

Dernæst vil jeg nævne, at filmatiseringen bliver tilført ekstra magi. Som nævnt hører historien om Buster til "magisk realisme", og i 2021-udgaven er der føjet ekstra til, i form af et handlingsforløb omkring hr. Larsen. I bogen er det en fru Larsen. I 2021-udgaven en hr. Larsen. Kendere vil vide, at Larsen dør. Det gør han også i 2021-udgaven, men på en måde, som føjer ekstra magi til, på en smuk måde. Ja, filmen gør faktisk - og det er det tredje jeg vil nævne - døden smuk. Og magisk. Mere vil jeg ikke nævne, uden at afsløre handlingen.

Det er heldigvis lykkedes at lave en rigtig fin, følsom og magisk nyfilmatisering af Bjarne Reuters Busters verden. Det er jeg taknemmelig for, og de børn, der var til stede i biografsalen, var tydeligt mærkede af og glade for filmen. Det tegner godt for kommende børne- og familiefilm, hvis samme følsomme måde at fortælle på kan bibeholdes.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer