ET UTROLIGT VENSKAB OPSTÅR
Kun kærlighed kan drive hadet ud. Sådan står der på forsiden af coveret til filmen "Burden". Den foregår i 1996 i Laurens, som er en mindre by i South Carolina i det sydlige USA. Mike Burden (Garrett Hedlund) er en ung forældreløs mand, der er vokset op blandt Ku Klux Klan-folk (KKK). Tom Griffin (Tom Wilkinson) er leder af KKK, og han er som en far for Mike. De er ivrigt optaget af indretningen af et KKK-museum i en nedlagt biograf. I Laurens er David Kennedy (Forest Whitaker) præst i den lokale sorte baptistkirke. Pastor Kennedy står for en aktiv ikkevoldelig protest mod racisme, og han stiller sig i spidsen for demonstrationer foran KKK-museet. Det trækker op til en alvorlig konfrontation.
En utrolig forandring
Filmen bygger på sande begivenheder, og under rulleteksterne møder vi de virkelige personer bag begivenhederne. Mike Burden og David Kennedy er i dag gode venner og har været det siden 1996. Filmens plot er nemlig, at den fanatiske KKK-mand vender ryggen til racismen og bliver ven med de sorte. Denne utrolige forandring følger vi trin for trin gennem filmen.
Mike forelsker sig i Judy (Andrea Riseborough), der er alenemor. Forelskelsen er gensidig, og de flytter sammen. Men Judy kan ikke forlige sig med KKK, og da hun en dag finder sin søn i selskab med Tom Griffin, der er ved at lære nogle børn at "skære i sort kød", bliver det for meget for hende. Hun giver Mike valget mellem hende og KKK. Mike bryder med sin "stedfar" og KKK, og så starter chikanerierne mod den lille familie.
Stærke indre kampe
Vi møder især tre personers indre kamp. Først ved Mike ikke, hvordan han skal reagere over for Judy, for han har aldrig før mødt kærlighed. Mødet med hende hjælper ham til at indse, at han ikke er den person, han gerne vil være, og han lægger afstand til KKK, men i begyndelsen har han ikke noget at sætte i stedet. Præsten siger til ham, at han må forholde sig til sit tidligere liv, bekende sine synder og bede om undskyldning fra dem, han har såret. Vi fornemmer hans kamp, men filmen formår ikke at komme helt ind under huden på ham.
Judy er en sød og stærk ung kvinde, der ikke har haft et let liv. Hun bliver forelsket i den forkerte, men formår at holde fast i sine principper og sætte en klar grænse for ham. Hun glæder sig over, at Mike formår at give hendes søn nogle gode oplevelser.
Pastor Kennedy er filmens helt, eller måske er det bedre at sige antihelt, for han fremstår ganske vist som en handlekraftig og principfast mand, men vi møder også hans svaghed og tvivl. Han er overbevist om, at kampen mod KKK kun kan vindes gennem bøn og kærlighed. Det er også sådan, han møder Mike, som han en dag finder på gaden, hvor han sammen med sin lille familie tigger lidt småpenge for at få råd til et måltid mad. Han tager familien med hjem. På et tidspunkt indrømmer han, at han inderst inde afskyr Mike, der endnu ikke helt har aflagt sprogbrugen fra KKK. "Men hvis jeg smider ham ud af mit hjem, så kan jeg ikke længere prædike," siger han.
Et stadig aktuelt tema
Racismen er lige så stærkt skildret andre steder, men her har vi en film, der er baseret på noget, som skete for kun 25 år siden, og som viser os, hvordan en kristen i frugtbar kærlighed forholder sig til ondskaben, og hvor svært det kan være for et menneske at vende om og slippe ud af ondskaben i sit eget sind og i omgivelserne. Det er ikke en tros-baseret film, men dens skildring af en sund kristen reaktion på racismen er tankevækkende. Desværre er det stadig nødvendigt at minde om racismens svøbe. Også i Danmark er den del af filmens budskab helt relevant.
Filmen er kommet på dvd.