Boy Erased

En kristen familie i USA ønsker, at deres homoseksuelle teenager skal i terapi for ændring af seksuel orientering. Kurset ledes af manipulerende, afstumpede amatører. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, 
Produktionsår: 2018
Varighed: 115 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Joel Edgerton,
Medvirkende: Lucas Hedges, Nicole Kidman, Russell Crowe,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 29.07.2019

HVOR SKAMMELIGT

Filmen "Boy Erased" (oversat: dreng udslettet) er en film om den amerikanske 18-årige mand Jared Eamons, som kommer på et såkaldt 'Sexual Orientation Change Effort' (SOCE)-kursus, fordi hans kristne familie ikke ønsker, at han skal være homoseksuel. Den er bygget på en autentisk historie, og den er et centralt indlæg i en aktuel kampagne sponsoreret af LGBT-organisationer med henblik på at forbyde den slags kurser, som åbenbart har en vis udbredelse i USA.

Filmen består af to hoveddele: den ene del er Jareds oplevelser på kurset, og den anden del er hans oplevelse af sig selv og sin seksualitet i det miljø, som han er en del af. Der er en del flashbacks undervejs, og det kan virke forvirrende for at forstå handlingen, men det falder på plads efterhånden.

Et grotesk kursus
Det billede, filmen giver af kurset er grotesk og forargeligt. Kurset fremstår som ledet af afstumpede amatører, som manipulerer og begår gentagne overgreb mod deltagerne, og stedet fremstår nærmest som en blanding af et fængsel og en kaserne. Hvorvidt det giver et sandfærdigt billede, er svært at gennemskue. Under rulleteksterne til sidst skrives det, at nogle af karaktererne og noget af handlingen er skabt med henblik på dramatisering. Men uanset er fremstillingen et godt eksempel på, hvad man ikke skal gøre, hvis man ønsker at hjælpe personer med sjælelige udfordringer. Selvom nogle af metoderne på kurset er generelt anerkendte i terapeutisk behandling (fx stole-øvelsen), fremstår det helt forvrænget og manipulerende. På visse punkter minder filmen om en kendt forgænger, nemlig filmen Gøgereden.

Udvikling af homosektualitet
Det andet billede er Jareds udvikling af sin homoseksualitet i miljøet udenfor lejren. Det er en interessant historie, som i min øjne problematiserer det budskab, som filmen ellers gerne vil forkynde: at mennesker er skabt homoseksuelle, at det er en del af deres personlighed (deraf titlen på filmen), og at det er godt og naturligt sådan. I filmen forsøges det at tage videnskaben til indtægt for en sådan forståelse. Men det findes der altså ikke overbevisende dokumentation for. Jared bliver udsat for en voldtægt af sin ven på college, og selvom han på kurset påstår, at han har et fint forhold til sin far, viser det sig til sidst, at det ikke er tilfældet. Disse interessante detaljer, samt det faktum, at Jared stort set er den eneste i sit miljø, som fremstår som normal og sund, gør mig skeptisk for filmens grundlæggende budskab. Fair nok at Jareds familie og det kirkelige miljø, han vokser op i, klart fremstår dysfunktionelt, men der fremstår ingen respektfuld dialog med dette miljø. Filmen ønsker nærmere at omvende kirken, og Jared hyldes i en af filmens sange som en revolutionær i sit opgør. Filmen prædiker det klare budskab, at kirken må forandre sig og acceptere LGBT-miljøets dagsorden, hvis ikke den skal miste 'de homoseksuelle'. På den måde ser vi to overbevisninger stå hårdt overfor hinanden.

I forhold til Danmark glæder jeg mig over, at filmens billede af kirken virker forældet, og at jeg ikke i Danmark har mødt eller hørt om en så amatøragtig og manipulerende tilgang til homoseksualitet, som vi ser på kurset. På den måde er filmen meget amerikansk. Af samme grund synes jeg ikke, filmen er dækkende i forhold til at vise mennesker, hvad det indebærer, hvis de ønsker at arbejde med en ændring af deres seksuelle orientering. Dertil er vi også nogen, som har en helt anden oplevelse af det. Til gengæld er filmen relevant at se for alle kristne, som arbejder med sjælesorg og terapi.

Hvor er Gud henne?
Det er sørgeligt at se, hvordan man forsøger at presse Gud til at være med på kursets præmisser, og hvordan han bruges manipulerende. I det hele taget savner jeg en positiv og bekræftende erfaring og oplevelse af Guds helbredende nærvær i filmen. Fair nok at deltagerne ikke oplever det på det rædselsfulde kursus, men det er søgerligt, hvis LGBT-miljøet i al deres vrede og forurettethed lukker af for det.

Filmen får en stjerne for godt og overbevisende skuespil. Desuden giver jeg en stjerne for relevans. Der er meget at lære af den. Men på grund af dens tendentiøse dagsorden og manglende ønske om respektfuld dialog, kan det ikke blive til mere.     

---