NÅR HUDFARVE GØR LIVET SVÆRT
Vi befinder os i England i 1700-tallet. Dido Elisabeth Belle (Gugu Mbatha-Raw) er barn af en britisk søofficer og en sort kvinde fra Vestindien. Faren mister livet på et togt, men har forinden taget Belle med til England, hvor hun vokser op hos sin adelige onkel, William Murray (Tom Wilkinson). William Murray, der er en højt respekteret advokat og retspræsident, kommer – om end nødtvunget – til at spille en afgørende rolle for ophævelse af slaveriet.
Belle er særdeles intelligent og får både en god opvækst og en uddannelse på godset Kenwood. Her bliver hun opdraget som en dannet kvinde og har nogle privilegier, som under normale omstændigheder aldrig ville være muligt for en kvinde med en hvid far og en sort mor.
Belle bliver dog smerteligt klar over, at hendes hudfarve begrænser hendes fremtidsmuligheder enormt. Hendes plejeforældre forsøger at afsætte Belle til sønnen af en adelig familie. Men da Belle bliver forelsket i en præstesøn, der samtidig kæmper for forbud mod slaveriet, er scenen sat til en interessant historie, der er delvist baseret på virkelige begivenheder.
Filmen er interessant, fordi man får indsigt i, hvordan aristokratiet så på mennesker med en anden hudfarve, samt hvilke erhvervsmæssige og økonomiske forhold, der var involveret i slaveriets ophævelse. Filmen har primært sit fokus på aristokratiet og retsvæsenet. Men sætter man handlingen i "Belle" sammen med filmen Amazing Grace, får man udvidet sit perspektiv betydeligt. Begge film giver et fint indtryk af tidsperioden for slaveriets ophævelse. Samtidig viser "Amazing Grace", at to kristne personligheder – politikeren William Wilberforce og den tidligere slaveskipper John Newton – ligeledes havde afgørende betydning for slaveriets ophævelse i England.
Men hvordan fungerer "Belle" som film?
Både filmsproget, atmosfæren og miljøskildringen har samme høje standard som f.eks. Stolthed og fordom – en film der behandler stort set samme tidsperiode. Rollen som Belle er flot besat af Gugu Mbatha-Raw – man tror virkelig på hendes tolkning af en svær karakter. Samtidig er veteranen Tom Wilkinson som onklen med til at hæve det generelle skuespillerniveau et par grader.
Efter min mening går filmen desværre lidt i stå efter 30-40 minutter. Alle skuespillere gør, hvad de kan, men det er som om manuskriptet mister intensitet og dramatik. Heldigvis medvirker de store følelser hos Belle og hendes bejlere til, at dramatikken får nyt brændstof – mere skal der ikke røbes her. Desuden spiller en afgørende retssag om bl.a. forsikringssvindel og vanrøgt på et slaveskib en vigtig rolle for, at filmen får ny intensitet og dermed en fin og spændende afslutning.
Jeg overvejede at give filmen fem stjerner, men på grund af manuskriptets mangler, må den nøjes med fire. Men filmen er så afgjort værd at se. Specielt for fans af periodefilm.