• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Drama

Bella

En fodboldstjernes vej til toppen standses brat af en ulykke. Han tilbyder en gravid servitrice sit venskab - også i håb om, at hun vil tage et andet valg end abort.

DramaTEMA Ved livets begyndelseTop 10 2007
Produktionsår: 2006
Varighed: 91 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Alejandro Monteverde,
Medvirkende: Eduardo VerásteguiTammy BlanchardManny PerezAli Landry,
Stikord:
 Valg,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 26.11.2012



HERRE, DU HAR GIVET LIVET
"Højt at flyve, dybt at falde." Det måtte den berømte fodboldstjerne José (Eduardo Verástegui) sande, da en ulykke satte en stopper for hans lovende karriere.

Fem år senere er José køkkenchef i en latino-restaurant på Manhattan. Hans bror, Manny, er den strenge chef. Servitricen Nina (Tammy Blanchard) kommer for tredje gang for sent og bliver fyret. José forlader køkkenet for at tilbyde Nina sit venskab. Det viser sig, at Nina er gravid og ikke aner, hvad hun skal gøre. Nina hælder mest til abort. José er opvokset i et kærligt hjem og har lært noget om Gud. Han ved, at livet er givet af Gud. Derfor nævner han alternativer til abort for Nina. Det er svært at sige mere om den sparsomme handling uden at afsløre for meget.

Filmen foregår over en dag med mange glimt til fortiden (og fremtidsscenarier?). Klippene mellem nutiden og fortiden fungerer udmærket, men enkelte gange var det svært for os helt at forstå, hvad der skete. Den er fortalt med et noget flimrende håndholdt kamera, men det fungerer fint nok. Det føjer en lidt rå tone til fortællingen, der ellers godt kunne blive ret sentimental. En klædelig humoristisk tone bryder en del af scenerne op.

Hovedrolleindehaverne udfører deres arbejde fint. Når det enkelte gange går lidt galt, skyldes det et meget ujævnt manuskript. Nogle af scenerne er ikke troværdige. Især undrer vi os over slutningen. Men måske er der noget dér, vi overser.

Set ud fra et kristent perspektiv er der meget godt at sige om filmen. Den er blevet omtalt som et godt indlæg i debatten om provokeret abort. Sprog, menneskesyn og virkelighedsopfattelse er der ikke noget i vejen med. Selv om skyld er en stærkt tema, bliver der desværre ikke sagt ret meget om muligheden for tilgivelse.

Det er også en film om to mennesker, der på hver sin måde har noget i deres fortid, som stadig præger deres liv, og som begrænser eller bestemmer deres selvbillede og muligheder for handling.

Vi blev skuffede, da vi så filmen, men det skyldes måske, at forventningerne var skruet op af de mange rosende omtaler, den fik i Amerika, da den var ny. Det er godt med film, der ikke skærer handlingen ud i pap, men "Bella" har skønhedsfejl og huller i manuskriptet, så man indimellem skal gætte. Vi giver filmen tre stjerner. Den fjerde får den, fordi der endelig er nogen, der tør stille spørgsmålstegn ved provokeret abort.

Filmen foregår i lantino-området, så der tales en del spansk. Det er tekstet til engelsk, men med danske undertekster oveni, hvilket gør det utydeligt. Eduardo Verástegui, som spiller hovedrollen som José, er meget optaget af, at latinoerne skal fremstilles som "almindelige mennesker" og ikke, som tendensen i film er, at de bare er objekter.

Han fortæller, at han i forbindelse med research før indspilning af filmen fulgte med et par til en abortklinik. Her talte han tre kvarter med dem for at høre, hvilke tanker, de gjorde sig. Mange måneder senere blev han ringet op af faren, der fortalte, at han nu havde fået en søn. De havde droppet aborten. "Det er det mest bevægende, jeg nogensinde har oplevet," siger Eduardo, der betragter livet som givet af Gud.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer