Bambi

Et lille dåkids opvækst med glæder og farer i de skiftende årstiders skovbund. Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, 
Produktionsår: 1942
Varighed: 70 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: David D. Hand, James Algar, Samuel Armstrong,
Medvirkende: Danske stemmer:, Claus Ryskjær, Ole Wisborg, Kate Mundt,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen - 29.11.2016

KLASSIKER PÅ GLATIS

Walt Disneys yndlingsfilm
Filmen kræver næppe en introduktion. Alle kender Disneys udødelige klassiker, som har leveret et væld af mindeværdige elementer til filmhistorien – ikke mindst Bambis mors forfærdende død, der har traumatiseret tusinder. Filmen var endnu et prestigeprojekt for Walt Disney, der ukueligt forsøgte at forny sig, og ifølge ham selv var Bambi hans bedste film.

Opvækst i farlig idyl
Det, som gør "Bambi" til en fantastisk film, er ikke historien, for den er egentlig ikke så spændende. Fortællingen er sammensat af små episoder i et nysgerrigt dåkids opvækst med alle dyrevennerne. At filmen ikke drives frem af en spændende plottråd er dog uhyre passende, for det levner plads til i ren fascination at dvæle ved naturen og den barnlige livsappetit og udforskning. Harmonien i skoven brydes dog flere gange af skurken udefra – mennesket! Som et genialt og effektivt greb viser man dog aldrig mennesket på skærmen, hvilket giver en febrilsk oplevelse af, at det farlige er et allestedsnærværende element midt i idyllen.

Musik og akvarel
For Walt Disney spillede musikken en enorm rolle generelt, men især "Bambi" bruger musikken aldeles virtuost! De skiftende stemninger formidles perfekt gennem ledemotiver tilknyttet filmens karakterer (ikke mindst ’menneskets ledemotiv’), små organiske sange som er vævet ind i diverse montager, og korstemmer, der giver lyd til regn, vind og hjortekampe. Noget andet virtuost er de impressionistiske omgivelser, som karaktererne bevæger sig i. Man fortabes nemt i skønheden på lyd- og billedsiden, men vækkes så med ét af stemningsskift i melodi og farver, der pludselig er ekspressionistiske.

Historisk kontekst
Ungareren Felix Salten skrev i 1928 bogen om Bambi, som MGM i 1933 købte rettighederne til med henblik på en spillefilm. Det viste sig dog alt for besværligt, så i 1937 solgte MGM rettighederne til Walt Disney. Han agtede at gøre Bambi til hans anden animerede spillefilm, men den endte imidlertid som hans femte. Hvad han dengang ikke kunne vide var, at "Bambi" skulle blive det sidste kapitel i en periode, som han aldrig kom til at opleve igen.

Filmene "Snehvide" (1937), "Pinocchio" (1940), "Fantasia" (1940), "Dumbo" (1941) og "Bambi" (1942) betegnes som Disneys guldalder - en periode som anden verdenskrig satte en stopper for. Studiet fik trange kår op igennem 1940'erne grundet manglende indtægter, strejker og tab af talent. Animationsfilmens brede appel og succes skulle først etableres igen efter Walt Disneys død i 1989, da "Den lille havfrue" markerede Disneys renæssance.

Problemer
Walt Disney havde altid tårnhøje kunstneriske ambitioner for sine film, og "Bambi" er et storartet eksempel på dette. Han ønskede at gøre Bambi og de andre dyr hyperrealistiske, hvilket var en meget krævende opgave, der trak produktionen i langdrag. Da filmen endelig udkom i 1942, blev den dog mødt med skepsis, og filmen indkasserede 60.000 $ mindre, end den havde kostet at lave. Publikum var chokeret over, at Bambis mor døde. Anmelderne efterspurgte eventyr og mere karikerede dyr, og jægerne rasede over måden, hvorpå deres hverv/sport blev portrætteret som ondskab og skødesløshed.

Oprejsning
Sidenhen er filmen dog blevet anerkendt som et mesterværk. På American Film Institutes Top 10 over animationsfilm ligger "Bambi" på en tredjeplads, og filmens effektive brug af musik, baggrunde i akvarel, karakteranimation og historiefortælling uden replikker har i nutiden dannet skole og er genstand for næsegrus beundring af kunstelskere, anmeldere og animatorer.

Kunst
Walt Disneys tidlige film var ikke tandløse børnefilm. Folkene bag dem kan med fuld ret kaldes ambitiøse kunstnere, der har turdet være poetiske, skræmmende og dvælende. De ældste Disney-film bør derfor nærmere ses som et kunstmaleri på et museum eller en symfoni i koncertsalen end en uskyldig børnefilm. Børn kan sagtens se med, men "Bambi" vil formentlig også - i sit adstadige tempo - virke kedelig for mange børn i dag set i forhold til, hvad de ellers ser af moderne animation. Det skal dog ingenlunde holde forældre fra at se "Bambi" med dem – men vær på vagt: Vi har med en film at gøre, som figurerer på Times’ Top 25 over gysere!

---