Away We Go

Et portræt af et sympatisk kærestepar, men filmen skæmmes af venner og familie, der fremstilles som rene karikaturer. Drama, Komedie, 
Produktionsår: 2009
Varighed: 98 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Sam Mendes,
Medvirkende: John Krasinski, Maya Rudolph, Catherine O'Hara, Maggie Gyllenhaal,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen - 23.03.2010

Burt og Verona er kærester. Det har de været et stykke tid. Deres kærlighed er blevet god og hverdags-agtig. De er glade for hinanden og det, de har sammen, gør det ud for alt det, de ikke har. De bor spartansk og billigt i en autocamper, og det er så sådan, det nu engang er.

En dag opdager de, at Verona er blevet gravid. Den slags kan jo ske der, hvor mennesker elsker hinanden, og de to accepterer graviditeten og det nye, den vil bringe ind i deres liv. Så er det der, de er nået til. Barnet, en pige, er på vej, og de skal nu indstille sig på at få deres tosomhed brudt af det lille nye menneske.

De har bosat sig i Colorado for at være tæt på Burts forældre. Veronas mor og far er begge døde, men da Burts forældre afslører, at de er ved at realisere deres livslange drøm om at flytte til Belgien (!), ja, så står Burt og Verona pludselig med en ny mulighed – en mulighed for at bosætte sig et andet sted. Graviditeten åbner pludselig en verden af muligheder, og selvom de er først i trediverne, opdager de, at de endnu har muligheder, at der endnu er noget, der skal vælges til, og andet der skal vælges fra. Og derfor begiver de to sig ud på en rejse hen over USA for at finde ud af, om ikke de skulle bosætte sig et andet sted og gøre det til deres hjem.

På mange måder er det en sympatisk film, Sam Mendes har lavet. Burt og Verona er et sympatisk bekendtskab, skuespillerne gør det godt og tegner et billede af et par, der er let at identificere sig med, og som man rent faktisk har lyst til at følge. Deres skærmydsler, humor og kærlighed fremstår med stor troværdighed.

Netop derfor er det så ærgerligt, at de på turen skal besøge bekendtskaber og familiemedlemmer, der alle i mere eller mindre grad er bindegale. Det nyreligiøse og særdeles alternative vennepar og den desperate og alt, alt for frimodige veninde bliver til karikaturer, hvis tragiske liv på det nærmeste latterliggøres, og det passer vældig dårligt ind i filmens ellers meget rolige leje. Burt og Veronas rejse bliver derfor – desværre – lidt en prøvelse at iagttage; man undrer sig over, hvorfor de dog har så håbløse venner, og man irriteres over, at filmens nænsomhed og helt reelle problemstilling først til sidst for alvor bliver adresseret – på en enkel og smuk måde.

Det er altså ikke en helt vellykket film, denne "Away We Go". Og det er en skam. Mange førstegangsforældre eller par på vej mod en "midtvejskrise" ville ellers have godt af at se en film, der på en venlig måde tog fat om det ubærlige i, at livet er fyldt med valg, der skal træffes. Alle vil nok kunne hente en tanke eller to om, hvad det vil sige at være "hjemme". Netop et hjem er det, Burt og Verona søger – og måske finder til sidst. I de sidste scener er filmen helt ren og afrunder på smukkeste vis rejsen, Burt og Verona har måttet tage.

---