AVATAR 3: FIRE AND ASH i biografen
TRAIN DREAMS på Netflix
BEDSTE FILM i det nye årtusinde valgt af anmelderne, fx RINGENES HERRE
DEN NYE TRIUMFBUE i biografen
En TOP 100-liste 2025 med SILENCE på tredjepladsen
KRISTNE FILM PÅ NETFLIX fx UNSUNG HERO
Mere end 550 af de anmeldte film kan ses på FILMSTRIBEN.DK fx PÅFUGLEN
KRIG OG KAMP I EN EVENTYRLIG VERDEN
Jeg faldt pladask for Avatar 1, mens jeg til gengæld var lidt træt af 2’eren, fordi dialogen var umådelig banal. "Avatar 3" er vendt tilbage til det bedre dialogiske niveau. Og filmen har som de to første en dybt imponerende formning af en helt anderledes verden.
Vi befinder os igen på den fjerne planet Pandora, hvor Na’vi-befolkningen lever deres særprægede liv. Og igen forsøger mennesker fra jordkloden at overtage magten på planeten, og nu med hjælp fra Pandora-folk. Blandt andet en gruppe af Na’vi-folket, kaldet Aske-folket, som går i en helt anden retning end Na’vi-folket, og ender med at stille sig på hold med de jordiske mennesker.
Et religiøst perspektiv
Filmen er fra først til sidst en actionfilm, med gentagne krigs- og kampkonflikter på øverste klinge, og med noget der mere og mere ligner et håbløst endepunkt for Na’vi-folket, som dog endnu engang finder vejen ud af det endegyldige nederlag. Og til redningen hører igen det religiøse perspektiv, hjælpen fra gudmoder Eywa. Hun synes længe at svigte dem, men så kommer forløsningen alligevel til sidst, med indirekte hjælp fra Eywa, og det hele ender igen med en stor taknemmelighedsfest for gudmoderen.
Man keder sig ikke et sekund undervejs i den over 3 timer lange film – hvis man vel at mærke kan blive indfanget af det altdominerende actiondrama. Nogen vil givetvis finde det en smule primitivt, som en ren gentagelse af "Avatar 1" og "2". Jeg tilstår, at jeg var med fra først til sidst. Hvilket som nævnt også har at gøre med den fabelagtige, filmtekniske formning af en anderledes verden. Og måske allervigtigst: det religiøse perspektiv, som spiller en tydelig rolle i hele historien.
Virkelighedens uomgængelige religiøse dimension
Aske-folket har lagt det religiøse fra sig. De tror ikke mere på gudmoderen eller andet ud over den synlig-fysiske verden. De kan på den måde siges at repræsentere vores egen samtids ikke-religiøse tilværelsesforståelse.
Om instruktøren James Cameron kan man læse, at han selv har forladt sit ateistiske udgangspunkt. Det har ikke ført ham til kristen tro. Tværtimod lavede han for nogle år siden en dokumentarfilm, "The Lost Tomb of Jesus", med påstand om, at rester af Jesus og andre var fundet i en grav i Jerusalem. Men efter at være vokset op i et sekulært miljø, med stærk betoning af det videnskabelige og teknologiske har hans dybe fascination af naturen, universet og menneskets spiritualitet givet ham smag for mere end det rent materielle. Man mærker en form for panteisme i det hele. Gudmoderen Eywa fungerer som en altomfattende guddommelig kraft. Dermed er man selvfølgelig langt fra en kristen tilværelsesforståelse. Men alene den store åbenhed for virkelighedens uomgængeligt religiøse dimension giver filmen et stort plus.
En eventyrlig verden
Og endnu et stort plus ligger i den stærkt skabte eventyrlige verden. Jeg sad i biografen og blev grebet af en sær lykkefølelse. Det handler om, at den eventyrlige verden rummer noget, vi alle er forbundet med i længsler og drømme, som vi for det meste ikke kan sætte ord på. Længslen efter at dette liv, at vores liv, at hele verdens liv til syvende og sidst må være en stor sammenhængende fortælling om det godes sejr over det onde, om overvindelsen af alle fortrædeligheder, ulykker og sorger, om den endegyldige lykkelige slutning, om en verden, der er større end denne synlige verden, om forbindelsen mellem det synlige og det usynlige, mysteriet og alt andet i en stor helhed.
Samme lykkefølelse ved eventyret blev jeg ramt af som barn, når min mor læste C. S. Lewis’ Narnia-eventyr højt. Eller da jeg senere selv kastede mig over Tolkiens Ringenes Herre for første gang, og sidenhen flere gange med mine børn. Hele universet kan ses som Guds store fortælling. Tolkien kan sige det på denne måde, i et essay: ”Evangelierne rummer et eventyr, eller en historie af en større art, som omfatter eventyrenes hele inderste væsen.”
Gemmer din stemme...
- 
