11-årige Margaret skal i 1970 begynde i en ny skole. Hun får nogle veninder, der går op i kvinders anatomi. Det giver hende nogle udfordringer, men hun snakker med Gud om dem.
Vi er i New York i 1970. Margaret kommer hjem fra en lejr og skal begynde i 6. klasse. Men forældrene har en overraskelse. De skal flytte fra New York til New Jersey. Hvad skal der så blive af alle kammeraterne? Og så kan hun heller ikke besøge farmoren så tit. Pigeklub og pubertet Margaret får dog hurtigt nye venner. Nancy bor i samme gade og går i samme klasse. Hun inviterer Margaret med i en hemmelig klub, hvor de er fire piger. Det viser sig, at Nancy er dominerende og går meget op i, at hun allerede har en flot barm, hvorimod Margaret er ret flad, som én siger til hende. De lover hinanden at fortælle, hvornår de får deres første menstruation, de kigger i en bog med billede af mandens anatomi og fjanter lidt over det, og de studerer et Playboy-blad. Nancy bestemmer, at alle skal bruge bh for at være med, så Margaret må have fat i én for at forblive i klubben. I skolen skal de se en film om, hvorfor kvinder får menstruation. Det er de lidt generte over. Flere religioner Margarets mor er kulturkristen, og hendes far er sekulærjøde. De har valgt, at Margaret selv skal vælge religion, når hun bliver stor nok til det. I skolen får hun en opgave med emnet religion, så hun skal prøve at finde ud af, hvad der er forskelligt ved religionerne. Margaret elsker at være sammen med sin jødiske farmor og kommer også med hende i templet, som synagogen er oversat med. Men der tales kun hebraisk, så hun bliver ikke klogere på, hvad jødedommen går ud på. Senere prøver hun at deltage i en pinsegudstjeneste med gospelsang og snakker med Gud om, at det føles godt, og hun er i kirke til et julekrybbestil, hvor der læses fra Esajas' Bog om "Et barn er født os ...". En klasseveninde er katolik og siger, at hun skal i kirken for at skrifte. Margaret lister efter hende og siger "undskyld" i skriftestolen. Men hun er stadig ikke klogere på, hvad hun skal tro om de forskellige religioner. Snakker med Gud Hele femten gange snakker Margaret med Gud. Den første gang er: "Jeg vil ikke flytte. Jeg har aldrig boet andre steder ... og hvis du ikke kan gøre det, så bare sørg for, at New Jersey ikke er alt for slemt." Det er så dejligt, at hun i mange situationer snakker med Gud om sine tanker. Og det kan være hvor som helst - ikke bare i en aftenbøn. Film efter roman Filmen er lavet ud fra roman af samme titel - på dansk: Er du der, Gud? Det er mig, Margaret, skrevet af Judy Blume i 1970. Judy Blume er vokset op i et sekulært jødisk hjem, og filmen er løst baseret på hendes egen barndom. Nu betegner hun sig som ikke-troende aktiv feminist, der går ind for wokisme. Men da filmen foregår i 1970, er der ikke kønskritiske budskaber. At Margarets morforældre mener, at deres datter kommer i Helvede, fordi hun valgte at gifte sig med en jøde, er en lidt voldsom påstand, som er med til at gøre Margaret forvirret.
Har man frimodighed til en lidt intim snak, så er der rigtig mange temaer at tage fat i.
Kan ses på Blockbuster.dk
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
-