ALENE I DET KOLDE ARKTIS
Denne film har egentlig kvaliteter til meget mere end 3 stjerner. Men den lander i et mærkeligt limbo, en retningsløshed og formålsløshed. Ved enden af filmen sad jeg tilbage med spørgsmålet: Hvad vil filmen egentlig?
Håb om at blive fundet
Dens kvaliteter er fra starten åbenlyse. Vi lægger ud i det ødeste øde, i Arktis et eller andet sted. Sne, is, fjelde, og en enkelt mand, der går og tilser sine fangsthuller i isen. I baggrunden ligger et lille havareret fly. Manden fremstår som en dygtig overlever, og håbet om at blive fundet en dag lever, bl.a. i kraft af en form for signalsender, som han hver dag bruger lidt tid på at holde i gang. Og en dag er der bid, det grønne lys blinker, og ganske rigtigt, en helikopter nærmer sig. Men kort efter styrter den ned. Den ene af helikopterens to personer overlever lige akkurat og reddes af filmens hovedperson, spillet af Mads Mikkelsen.
Af sted efter hjælp
Og hovedperson må han siges at være, for selvom der nu tilføjes en person til dramaet, den reddede kvinde, så får hun aldrig anden rolle i historien end at være igangsætteren for, at hendes redningsmand beslutter sig for at drage afsted for at finde hjælp. Og dét bl.a. for at redde hendes liv, som hænger i en tynd tråd efter helikopterstyrtet. Hun er så svag, at hun ikke kan sige et ord. Hun er kun en ekstra tung last for Mads Mikkelsen, da han begynder på den lange vandring gennem isødet mod civilisationen.
Fremragende skuespil
Herefter formes resten af filmen som en noget nær umulig kamp for livet under de hårdest tænkelige vilkår. Filmen formår virkelig at skildre det, så man trækkes ind i kampen. Mads Mikkelsen er som altid fremragende i rollen, selvom han kun har meget få replikker. Hans rolle kan i så henseende minde om Leonardo DiCaprios rolle i den uforglemmelige The Revenant. Og Mads Mikkelsen gør det mindst lige så godt. Men netop "The Revenant" havde en retning, en meget dybere tone af mening og mystik end "Arctic". "Arctic" bliver midt i sin rå og hudløse fremstilling af kampen for overlevelse på en mærkelig måde på overfladen. Man kommer ikke rigtig ind i nogle dybere lag af overlevelseskampen.
Man kan fint se filmen for dens underholdende og stærke billeder og meget ligefremme overlevelseshistorie. Det er ikke kedeligt. Men den er hurtig glemt igen.