LIDT OM SEAN BAKER
Den innovative og uafhængige filmskaber fortæller historier om samfundets skæve eksistenser. Baker flytter perspektivet, provokerer og både udfordrer og bekræfter seerens fordomme om menneskerne udenfor ”polite society”. I 2015 den præmierede ”Tangerine”, en film udelukkende skudt på iPhone 5 med et budget på blot $100.000. Her følger vi den transseksuelle Sin-Dee i jagten på sin alfonskæreste. I 2017 fik vi coming-up-age-dramaet ”The Florida Project”, der skildrer den 6-årige pige Moonees liv i skyggen af Disneyworld. I ”Red Rocket” fra 2021 vender den afdankede pornostjerne Mikey tilbage til sin hjemby i Texas.
Sean Baker tager ejerskab over sine film og udfylder selv adskillige roller i hele processen, hvilket er med til at holde budgettet nede og alligevel skabe seværdige filmoplevelser. ”Anora” er heller ingen undtagelse. Her er Sean Baker krediteret som både forfatter, instruktør, producer og klipper.
Den næste generations ”Pretty Woman”
En dag på arbejde møder Brooklyn-stripperen Ani (Mikey Madison) den russiske oligarksøn Ivan (Mark Eydelshteyn). Den bemidlede dreng er charmerende, impulsiv og skødesløs, og de to nyder hinandens selskab. Ivan hyrer hende som sin kæreste for en uge, og sammen fester de igennem, drikker og tager stoffer, spiller PlayStation og dyrker lagengymnastik ad libitum. Da Ivan frier til Ani på en tur til Las Vegas, griber hun chancen og drømmen om et ubekymret liv i sus og dus, og de gifter sig. Alt ånder fred og idyl for det nyforelskede par, men stemningen vender hurtigt, da Ivans forældre ad omveje får nys om ægteskabet. Forældrene sender straks bud efter tre håndlangere, som skal få ægteskabet annulleret.
Første halvdel af filmen kunne godt sammenlignes med klassikeren ”Pretty Woman”. Men mens ”Anora” deler det eventyrlige med 90’ernes feel-good romcom, så er stemningen en anden – særligt i sidste halvdel af filmen. Her bliver det eventyrlige mødt af hardcore realisme blødt op med masser af humoristiske situationer af den bedste slags. Baker har skabt en fortælling, som er fantastisk og troværdig på samme tid. En fornøjelse at opleve.
De komplekse karakterer
Baker formår at portrættere sine karakterer med dybde. På film er sexarbejdere ofte blevet afbilledet som svage, som ofre eller som et produkt af en skidt opvækst. I ”Anora” oplever vi Ani som det komplekse menneske, hun nu engang er. Hun er ikke blot sin profession. Hun er Ani, som arbejder som stripper. Og man kan med rette spørge sig selv, om Ani er som hun er, fordi hun er stripper, eller om hun er stripper, fordi hun er, som hun er. Det er i dette spændingsfelt – mellem menneske og kontroversiel profession – at Sean Baker brillierer i sine portrætteringer. Ani har en personlighed, man kan slå sig på. Hun er smuk, forførende, beregnende, temperamentsfuld, handlekraftig, håbefuld, provokerende, nysgerrig, omsorgsfuld, lykkelig og ulykkelig.
Filmens øvrige karakterer er ligeledes elskværdige og quirky personligheder, som man, med få undtagelser, holder af og holder med.
Disclaimer
Tegner Baker et glansbillede, som forherliger sexindustrien og glamouriserer en verden præget af trafficking og misbrug? Det er en godt spørgsmål. Nok ikke mere end gangsterfilm glorificerer hårdkogt organiseret kriminalitet. Er det i orden? Endnu et godt spørgsmål.
”Anora” indeholder en del nøgenhed og profant sprogbrug.
En seværdig oplevelse
Sean Bakers ”Anora” er en skøn og sjov perle, med gode skuespilpræstationer, der med lethed og en vis portion realisme og alvor giver seeren indblik i atypiske livsførelser. Fuldt fortjent vandt ”Anora” Den Gyldne Palme ved Cannes i år, og mon ikke der også falder nogle nomineringer af til næste års Oscars. En stor anbefaling herfra i al fald.