• Anmeldte GYSER-film fx 28 YEARS LATER: THE BONE TEMPLE

  • ANIMALS på Netflix

  • HVOR KRAGERNE VENDER sidste dag på Netflix er 31. oktober - også på DRTV

  • DIE MY LOVE nu på dvd udover Prime Video og HBO Max

  • IT WAS JUST AN ACCIDENT nu på dvd udover filmstriben.dk

  • THE SOCIAL RECKONING i biografen

  • IT del 1 og 2 nu på Netflix udover HBO Max, dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Krimi

Animals

En borgmesterkandidat i den afsluttende fase af valgkampen i LA oplever sit livs mareridt, da hans søn kidnappes.

Krimi, Thriller, 
Produktionsår: 2026
Varighed: 108 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Ben Affleck,
Medvirkende: Gillian Anderson, Ben Affleck, Kerry Washington,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 21.10.2026



NÅR ENS VERDEN PLUDSELIG VÆLTER 

Mark (Ben Affleck) er hvid borgmesterkandidat i LA. Vi befinder os i den allersidste, afgørende del af valgkampen. Skal han vinde, skal han have en del af latinoerne til at stemme på sig. Han taler deres sprog, og familiens hushjælp er selv latino – og har en illegal mand i baggrunden. Pludselig vælter verden for Mark og hans sorte hustru Abby (Kerry Washington): Deres søn kidnappes, og der kræves en svimlende sum for at få ham tilbage.

Kendt dilemma med variationer
Så er vi i et velkendt dilemma med dybt frustrerede og rædselsslagne ægtefæller. Dilemmaet får meget hurtigt nogle overraskende facetter, og seeren inddrages i en række frustrerende spændinger og moralske dilemmaer. Og hvordan i alverden kæmper man videre i den afgørende del af en valgkamp, når man samme aften skal forhandle med kidnapperne?

Problemknuseren
En usædvanlig facet er Dayle Burton (Gillian Anderson). Hun er en topprofessionel og voldsomt dyr problemknuser. Hun fungerer som katalysator for mange af de elementer, vi kender fra lignende dramaer: De lig, de to ægtefæller hver især har i lasten, opblussen af de ægteskabelige problemer, løsningen på umulige økonomiske krav, spørgsmålet om, hvorvidt man skal inddrage politiet, osv. Dayle bidrager undervejs med stor faglig viden og forsøger at holde sammen på alt det, der er ved at falde fra hinanden.

Etiske dilemmaer
Filmen kommer omkring mange etiske dilemmaer. Skal man forsøge at betale eller gå efter at dræbe kidnapperne? Her introducerer Dayle en tanke, der nok har givet filmen dens overskrift: Dybest set handler vi ligesom dyr, når liv og død står på spil: Vi skal leve – fjenden må dø! At kidnapperne så viser sig at være klædt ud som dyr, kan man jo selv tænke videre over.

Da familiens hushjælp hurtigt bliver voldsomt inddraget (se selv filmen for at finde ud af hvorfor), opstår der et skarpt racistisk dilemma: Er man villig til at betale lige så meget for latinoer som for hvide?

Intens underholdning
Plottet er spændende, og de mange dilemmaer er relevante. Skuespillerne gør det ganske godt, men jeg er ikke helt imponeret. Der sker mange usandsynlige ting undervejs i filmen, og det trækker ned. De mange dilemmaer behandles heller ikke særlig grundigt. Filmens afslutning er på den ene side overraskende og på den anden side næsten for rosenrød.

Alt i alt er det rigtig god underholdning, der til tider virkelig fastholder seeren i intens spænding – men så heller ikke stort mere.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer