SØD KÆRLIGHEDSFILM
Filmen "Alt eller intet" er en af de film, der er filmatiseret fra bogformat. De mest populære af slagsen er blandt andet The Hunger Games, The Maze Runner og En flænge i himlen. Til forskel fra de nævnte film, er denne melodramatisk, fyldt med sukkersød dialog og har et gennemskueligt plot, hvilket gør den knap så egnet til seere, der er mindre til den slags, mens den nok skal være effektiv hos blandt andet teenagepiger.
For at sammenligne den med "En flænge i himlen", så er der stor forskel på, hvilken kvalitet karaktererne har. Det kan sagtens være, at karaktererne i romanversionen af Alt eller intet er mere nuancerede, men i så fald er det ikke lykkedes på film. I "En flænge i himlen" er hovedpersonerne Augustus og Hazel to dybt intelligente, sofistikerede og modne unge mennesker, begge med hver deres laster. I "Alt eller intet" går grænsen for nuancer ved, at Maddy er utroligt kreativ og fantasifuld. Mens det eneste kendetegn eller særprægede ved Olly er, at han går i sort tøj.
Spæret inde i 15 år
"Alt eller intet" handler om den unge teenagepige Maddy, som lider af en sjælden sygdom, der giver hende nedsat immunforsvar. Hun er i fare for at blive syg af hvad som helst, og derfor bor hun med sin mor Pauline i et desinficeret hus med lufttæt dør, som hun aldrig må eller har forladt. Maddys far og bror døde i en bilulykke, da hun kun var 3 år gammel, hvor hendes sygdom også blev opdaget. Hun har været spæret inde i 15 år, så det, hun har kunnet få tiden til at gå med, er at læse og anmelde bøger, lave modelbygninger og at se videoer på internettet.
En ung fyr på Maddys alder, Olly, flytter ind med sin familie i huset ved siden af, og hans værelsesvindue viser sig at være lige over for Maddys. Olly giver Maddy sit mobilnummer, og de begynder at sms’e til hinanden. De udvikler et venskab gennem sms'er, og det varer ikke længe, før Maddy bag om sin mors ryg spørger hussygeplejerske Carla, om Olly må få lov til at komme på besøg, hvis de lover at holde sig på hver deres side af rummet. Trods en akavet begyndelse går der ikke lang tid, før de begynder at have nærkontakt og kysse hinanden.
Drøm går i opfyldelse
Nærkontakten gør ikke Maddy syg, men da hun ser Olly blive slået af sin far, render hun udendørs for at se til, at der ikke er sket ham noget. Hendes mor løber panisk ud for at hente Maddy og fyrer efterfølgende Carla for at tillade en fremmed at komme ind i huset. Alt sammen for Maddys eget bedste. Men Maddy føler ikke, at et liv i fangenskab er et liv værd at leve, så hun flygter med Olly til Hawaii og får sin livslange drøm om at se og bade i havet opfyldt. Kort efter bliver hun utilpas og bliver akut indlagt på hospitalet. Da hun vågner, fortæller hendes mor hende, at hun var døden nær, og at hun aldrig må flygte på den måde igen.
Filmen har et par finurligheder, som er underholdende at lægge mærke til og holde øje med. For eksempel, så ved man, at Maddy kan blive syg af at blive udsat for den mindste bakterie. Hele filmen igennem er det, som om alt er så rent, at det næsten kunne være photoshop. Deres hud, overflader og tøj. Der er heller aldrig scener med den mindste smule rod, før til sidst, hvor Maddy roder journaler igennem. Det kan til gengæld også være temmelig trættende at kigge på, når man selv er et rodehoved.
For det andet, så har Maddys 15 år i isolation givet hende en fantastisk kreativ fantasi. Hun skriver boganmeldelser med humoristiske twists, tegner og laver bygningsmodeller. Hver bygningsmodel sætter hun en astronaut ned i, som var den en del af en scene. Hun siger i filmen, at det er fordi, at hun til tider føler sig som en astronaut alene i det ydre rum. Når hun sms'er med Olly, fantaserer hun, at de går rundt eller sidder og snakker sammen i hendes bygningsmodel. Her dukker astronauten også op i live, hvor hun satte den i modellen.
Fokus på videnskab og ikke på religion
Et citat, jeg kommer til at tænke på efter filmen, er H.C. Andersens: "At rejse er at leve". Det afspejler meget godt den mentalitet, der skubber Maddy ud i at trodse både sin sygdom og mor.
Filmen undlader at nævne kristendom eller andre religioner. Formentlig for at skabe sig en større målgruppe. Sammenhængen kunne vel sagtens have været, at Pauline bar nag til Gud over sin mands og søns død og sin datters sygdom, eller at Gud måske var hendes eneste støtte i en tilværelse som aleneforsørger med et dødssygt barn. Filmen undlader at nævne overnaturlighed, og fokuserer primært på det videnskabelige ved Maddys sygdom.