Var det ikke for DR's tv-program Troldspejlet, havde jeg aldrig hørt om tegneserien Adèle Blanc-Sec. Tegneserien er fransk, ligesom så mange andre vidunderlige tegneserier som Asterix & Obelix, Tintin, osv. (fransk/belgisk).
Troldspejlet præsenterer Adèle Blanc-Sec som en tegneserie i ni bind om forfatteren og journalisten Adèle (minder det om Tintin?), som lever og arbejder i tiden før og efter første verdenskrig. Samtidig med, at hun er forfatter, er hun også noget af en globetrotter og eventyrer, en kvindelig Indiana Jones. Og de mysterier, hun løser, handler ofte om monstre – som fx flyvende øgler og levende mumier – og hele hendes univers er en blanding af tidsrealisme og groteske figurer og karikaturlignende personer.
Det er mesterinstruktøren Luc Besson (kendt fra "Det femte element", "Taken" og Angel-A) der nu har lavet en film over historierne om Adèle. Det har han gjort festligt og fornøjeligt, og man er bestemt godt underholdt. Ser man udsendelsen fra Troldspejlet, opdager man, at han bestemt har fastholdt atmosfæren fra tegneserierne: Adèle er en kvindelig pendant til Tintin og Indiana Jones i en fantasiverden.
Mens jeg så filmen og morede mig ganske godt, kom jeg til at tænke på en anden fransk film, Den fabelagtige Ameliè fra Montmartre (fra 2001), som også benytter sig af fortællerstemme, pudseløjerlig klipning af filmen samt en kvindelig hovedrolle, som både er mystisk, sjov og interessant at følge.
De karikerede personer, Adèle møder i filmen, minder om noget fra den amerikanske eventyrfilm "Dick Tracy" (med Madonna og Warren Beatty), hvor tegneserie-elementet netop er bibeholdt.
Filmen om Adèle har ingen store pointer eller noget særligt på hjerte, andet end god underholdning og en kærlighedserklæring til tegnefilmuniverset. Men det er heller ikke så ringe endda, når det oven i købet er gjort flot og medrivende.