• Film med stikordet PÅSKE fx RISEN - på dvd og blu-ray og fx lån på bibliotek.dk

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Ace of Hearts

Politimanden Dan har en dygtig schæfer, men bruger så meget tid sammen med den, at familien føler sig overset. Da hunden beskyldes for at have skambidt en skurk, skal den aflives - til stor sorg for Dan.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Familiefilm 11 år
Produktionsår: 2008
Varighed: 95 min.
Censur: 15 år
Instruktør: David Mackay,
Medvirkende: Dean CainBritt McKillipAnne Marie DeLuiseMike Dopud,
Stikord:
 Hund,
 Valg,










Anmeldelse:

Af: Anette Hedager Nielsen - 27.05.2014



Det er godt at gå op i sit arbejde - at blive så dygtig som muligt, men det må ikke gå ud over familien. Det kan denne film - baseret på virkelige hændelser - være med til at sætte fokus på.

Dan (Dean Cain) arbejder som politimand i hundepatruljen sammen med sin intelligente schæferhund Ace. Tyven Torco (Mike Dopud) har specialiseret sig i at stjæle, når folk er bortrejste. En dag opdager et avisbud ham, da han er lige ved at bryde ind, så han flygter. Dan og Ace er lige ved at have færten af Torco, og Dan slipper Ace løs, så han kan løbe Torco op. Desværre bliver Torco bidt i halsen af Ace - tyder alt i hvert fald på. Derfor må Ace aflives. Det kan Dan næsten ikke bære.

Før denne scene har vi set, at teenagedatteren Julia (Britt McKillip) gerne vil "ses" af sin far, men Dan bruger næsten al sin fritid sammen med Ace. I smug lærer Julia også Ace nogle tricks. Da Julia ved et uheld kommer til at få Ace til at vælte en reol, siger hun til sin far: "Jeg har sagt undskyld - Vil du tilgive mig?" Men Dan tænker kun på, hvor galt det kunne have gået. Vi kan sagtens se, at Ace "fylder for meget" i Dans liv. Alligevel ynkes vi sammen med ham, da han må sige farvel til Ace.

Som der står på coveret, så lykkes det Ace at slippe væk fra den klinik, hvor den skal aflives. Flere tv-glimt og avis-historier undervejs giver - især Julia - håb om, at Ace er i live. Julia laver uden farens viden detektivarbejde for at finde ud af, om det kan være rigtigt, at Ace skambed Torco. Hun prøver endda at snuse lidt rundt ved Torcos hjem. Selvom Ace har "stjålet" farens tid og kærlighed, ønsker hun alligevel at forsvare både faren og Ace.

Det kan fint være en film for familien med store børn, der elsker hunde. Der er en del spænding undervejs - ikke mindst, når Torco er i nærheden. Julia føler sig ikke "set" af sin far, men ønsker først og fremmest, at forældrene har det godt med hinanden. Udover at sætte fokus på balancen mellem familieliv og arbejdsliv, lægger filmen også op til en snak om, hvor svært det kan være at bede om tilgivelse og at tilgive. Ja selv det at sige "tak", kan være svært.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer