TROFAST KÆRLIGHED
Vi er langt ude på landet i Texas i 70'erne. Efter en misforstået kommunikation mellem det unge lovløse par, Ruth (Rooney Mara) og Bob (Casey Affleck), vil Ruth hjem til sin mor. "Så går jeg med dig - jeg vil have dig med hjem," siger Bob. Helt fra åbningsscenen får vi indtryk af et par, der elsker hinanden, men ikke uden gnidninger. Ruth fortæller Bob, at hun venter barn. En dag dukker politiet op, og det ender med en skudveksling, hvor Ruth rammer sheriffen Wheeler (Ben Foster). Bob tager straks pistolen fra hende og siger, at de skal overgive sig. Bob tager skylden for skuddet og kommer i fængsel. Han lover at komme tilbage til hende. Og Ruth vil vente på ham. Hun føder deres datter og er en god alene-mor for hende.
Bob skriver breve, som emmer af dyb kærlighed. Han hører folk tale om anger, men han fortryder intet, for han tænker ikke dårligt om det, han har gjort. Efter godt fire år lykkes det Bob at flygte fra fængslet. Inderst inde er Ruth overbevist om, at han kommer tilbage til hende. Men hun ved, at det vil være for farligt for Bob. Bob vil gerne lægge fortiden bag sig, slå sig ned et sted langt væk og bygge et hus, men nogle skurke og politiet er stadig ude efter ham.
Manuskriptforfatter og instruktør David Lowerys far er katolsk teologiprofessor, så Lowery er vokset op med ugentlig kirkegang. Beretningen fra Apostlenes Gerninger om Paulus og Silas, der blev befriet fra fængslet ved at Gud lod lænkerne falde af og dørene springe op, så de kunne gå frit ud, inspirerede Lowery til Bobs fortælling om flugten fra fængslet. Bob har et højere kald, end at sidde i fængsel: "Jeg har en kone og en lille datter."
Uden sexscener fortæller filmen stærkt om tålmodig og trofast kærlighed. Bob siger, at Ruth vil kunne kende ham, når de mødes igen efter flere års adskillelse. "Vi har altid været to dele af en helhed - vi kan skændes, men når vi er færdige, er der altid bare os to." Der er flere replikker, som antyder instruktørens menneskesyn og kendskab til Bibelen. Fængselsvagten siger på et tidspunkt til Bob: "Hvis du stikker af, så står du til ansvar for Gud og Djævelen." Bob svarer: "Sir, før var jeg Djævelen. Nu er jeg bare en mand."
Ruth fortæller til en anden om sin kærlighed til datteren efter fødslen: "Jeg troede, jeg skulle dø af al den kærlighed. Jeg prøvede at skrive om det til Bob, så han vidste, hvordan jeg havde det, men jeg kunne ikke finde de rette ord."
Fotograferingen er stemningsfuld, indimellem meget dvælende med lange scener, der siger en masse uden ord og stort set uden handling. Filmmusikken matcher fotograferingen med en er rolig, idyllisk lidt westernagtig stil, som kun i meget korte passager bliver voldsommere. Der er flere voldelige skudvekslinger. Det må være dem, der har givet censuren på 15 år.
Umiddelbart tænkte vi tre stjerner, men tankerne slipper ikke filmen så let, og efter lidt baggrundsviden om den kun 32-årige instruktør David Lowerys tanker om filmen, lander den på fire.