En rørende film
Jeg hører ikke til typen, der normalt kan lide følelsesladede film. Men "A shine of rainbows" rørte mig dybt. Filmen er ikke filmmæssigt formidabel, langt fra! Men den har en nerve og et "touch", der gør, at den længe vil sidde i mit sind. Ikke mindst hovedpersonen, drengen Thomas, der på sin ægte og gribende måde delagtiggør os i sin smerte og sit liv, så det når helt ind under huden på os bag skærmen.
Forældreløs og farveløs
Vi møder den lille dreng Thomas på et trist og farveløst børnehjem. Her er mobning og uretfærdighed en del af tilværelsen. En dag bryder lyset ind i Thomas’ liv. Han bliver adopteret af Maire O'Donnell (Connie Nielsen), og det grå og triste forsvinder langsomt ud af Thomas’ liv. Hun bliver hans nye mor og som person er Maire fyldt af liv og farver. Helt idyllisk er det dog langtfra i det irske. Thomas’ adoptivfar er skuffet over valget af Thomas. "Der er for lidt mand i ham – kunne du ikke have valgt en rigtig dreng og ikke en hvalp?" – en sætning som selvfølgelig går ind og sårer Thomas dybt. Vi følger nu Thomas’ udvikling i det nye miljø. Han kæmper for anerkendelse, kærlighed og accept både fra naturen, faren og sig selv.
Sorg og tab
Filmen er bygget over en velkendt model. Den lille dreng skal meget igennem og under overfladen lurer katastrofen! Rigtig mange gange i begyndelsen af filmen antydes det, at træerne ikke vokser ind i himmelen for Thomas. Maire bliver alvorligt syg og lige pludselig ser fremtiden alt andet end god ud for den lille dreng. Det bliver historien i filmen, og jeg vil ikke afsløre, hvordan det ender, men beretningen er gribende. Sorg og tab kommer til at spille en stor rolle gennem hele filmen og publikum mærker stemningen dybt.
Forrygende barneskuespil
Det, som imponerede mig mest gennem filmen, var det skuespil, som den unge Thomas lægger fra land. Det er imponerende. Han formår at ramme den rette stemning og lader os mærke den smerte, som han går med. Han tryllebinder og udfordrer seeren, for kender vi i en eller anden grad ikke også en "Thomas"? For mig blev mødet med Thomas filmens højdepunkt!
Kiksede virkemidler - men godt budskab
Filmen er helt klart værd at se og kan ses som en god film for hele familien. Der er gode pointer og stærke følelser. Måske kan filmen give anledning til en god snak om temaer som døden, sygdom og mobning. Desværre er filmen ikke nogen stor oplevelse, når det drejer sig om virkemidler og det filmiske. Der er noget kikset over regnbuen, som bliver omdrejningspunktet for drengens håb, og nogle af de dyr, som har forskellige roller i filmen, virker også ret kunstige. Men alt i alt en god film, som dog lader noget tilbage at ønske på det filmiske område.