A Real Pain

En tragikomisk rejse gennem sorg, tilhørsforhold og de bånd, der er svære at bære – og umulige at slippe. Drama, Komedie, 
Produktionsår: 2024
Varighed: 90 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Jesse Eisenberg,
Medvirkende: Kieran Culkin, Jesse Eisenberg, Olha Bosova,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Søren Lodberg Jensen - 16.05.2025

FÆTRE PÅ PILGRIMSREJSE 

David og Benji er fætre. De har samme efternavn, en fælles fortid og en afdød bedstemor, som overlevede Holocaust. Men ellers kunne de næsten ikke være mere forskellige. David – neurotisk, ansvarlig, kontrolleret. Benji – følsom, impulsiv, uforudsigelig. Og dog deler de noget, som er større end dem selv: en arv, der ikke lader sig vælge til eller fra.

Deres fælles rejse til Polen er et forsøg på at forstå. Ikke kun bedstemorens historie, men måske også deres egen. Rundt i sporene efter ødelagte jødiske liv – gennem Warszawa, Lublin og Majdanek – kommer de to fætre ikke tættere på svar. Men de kommer tættere på hinanden. Og det er måske vigtigere.

Sorg og skæv humor
Filmen balancerer med overraskende sikkerhed mellem det tragiske og det morsomme. Eisenberg og Culkin har et samspil, der emmer af realisme. Som seer trækker man på smilebåndet det ene øjeblik og mærker en klump i halsen det næste. Filmen bæres i særdeleshed af Culkin i rollen som Benji, som ikke bare er sjov og anstrengende – han bærer også sin smerte synligt, uden filter. Det gør det hele mere råt. Og selvom det enkelte gange er lige ved at kamme over i det karikerede, formår han at bevare ægtheden i sit skuespil. Imponerende.

Jesse Eisenbergs instruktion er underspillet, men præcis. Han har blik for de små sprækker i relationerne – de akavede pauser, de usagte ord. Han ved, at man ikke behøver forklare alt for at sige meget. At tavsheden på et tog kan sige mere end en monolog.

Fortiden i bagagen
”A Real Pain” er ikke en holocaustfilm i klassisk forstand. Den søger ikke at forklare historien, men viser, hvordan den stadig lever videre – i kroppen, i relationerne, i sorgen, der hopper en generation over og sætter sig fast. Det gør ikke filmen tung, men vedkommende.

Det er også her, den får sin særlige resonans. Ikke fordi den insisterer på et budskab, men fordi den nægter at forsimple smerten. Her er ingen forløsning, ingen finale, hvor alt falder på plads. Kun to mænd, der forsøger at være til stede for hinanden, midt i det de ikke forstår.

En film, der bliver siddende
Der er noget nænsomt ved ”A Real Pain”. Den taler ikke højt, men den bliver siddende længe efter, rulleteksterne er løbet hen over skærmen. Måske fordi den minder os om, at sorg ikke altid skal løses. Den skal bæres. Gerne sammen med nogen. Det bliver en stille påmindelse om at huske, lytte og tage hinandens historier alvorligt. Også når de gør ondt.

Filmen er kommet på blu-ray og kan ses på Disney+

---