"Det er surt at opdage, at manden på gadehjørnet med det store papskilt havde ret." Sådan siger en af hovedpersonerne, da verden bogstavelig talt er ved at gå under. Manden med papskiltet er naturligvis de mennesker, som nogle steder i verden kan ses stå med skilte, hvor der står "Enden er nær".
I filmen "2012" er verden endnu en gang nær sin undergang. Denne gang på grund af voldsomme ændringer i solen, som afstedkommer, at jordens indre begynder at koge, og overfladen, inklusive jordpladerne, begynder at bevæge sig vilkårligt rundt. På et tidspunkt opdages det fx, at Sydpolen har rykket sig op omkring det sted, hvor Frankrig nu ligger.
Det er jo langt fra første gang, der er lavet en katastrofefilm af denne type. Filmens instruktør, Roland Emmerich, lavede i 2004 den berygtede "The Day After Tomorrow", hvor det også er naturen, der gør oprør mod menneskeheden og genopretter den naturlige balance. Nu har Emmerich så besluttet at lave endnu en af slagsen, med større effekter – og længere spilletid. Filmen varer 2½ time, og efter min bedste overbevisning kunne den sagtens have været ½ time kortere.
Som sådan er der intet nyt i filmen. Det skulle da lige være, at den i Danmark velkendte skuespiller Zlatko Buric (ham fra Pusher-filmene) medvirker i en ganske stor rolle, og at Hollywood-effekterne er store, flotte og vellavede. Der er virkelig gang i CGI-effekterne i filmen, og instruktøren bruger gerne enhver mulighed i filmen for at vise, hvad CGI i dag kan vise af detaljer, når bygninger smadres og mennesker i tusindtal vælter ned i jordens brændende indre.
Ligesom i andre amerikanske katastrofefilm er der en usandsynlig helt, som naturligvis har en sød familie og to børn. De overlever selvfølgelig. Det gør til gengæld - stik imod de fleste katastrofefilm - hverken den amerikanske præsident eller den italienske pave (!). Mange millioner mennesker dør i filmen.
Mest interessant er måske, at de store landes regeringer igennem flere år har vidst besked om den kommende katastrofe, som altså indtræffer i 2012. Derfor har der i en årrække været et hemmeligt byggeprojekt, dybt inde i Kina. Her har man har bygget en række moderne Noas ark'er, som betydningsfulde folk, og folk med penge (1 mia. euro for en billet) kan komme med.
Filmen udstiller folks grådighed og egoisme, og filmen viser, hvor meget Hollywoods effekt-maskineri i dag kan, men meget mere positivt kan man ikke sige om filmen.
Den er kun til en aften med popcorn og cola. Ikke en film, man tænker meget over bagefter, og heller ikke én man, har lyst til at se igen senere.
Læs også refleksionen: Vi håber, vi længes.