LIVSVIGTIG MISSION
Første verdenskrig var først og fremmest karakteriseret ved nogle vanvittige skyttegravssystemer, hvor de kæmpende hærstyrker med voldsomt store tab skiftedes til at vinde nogle få meter blodigt mudder fra hinanden. Denne film bygger til dels på beretninger fra den del af krigen, hvor tyskerne lagde en fælde ved at trække sig tilbage til Hindenburg linjen (Operation Alberich i 1917).
Vi følger to unge engelske soldater soldater: Blake (Dean-Charles Chapman) og Schofield (George MacKay), der kaldes til en særlig mission. Da alle kommunikationskabler er ødelagt, skal de to nå frem til en anden afdeling og fortælle dem, at de næste morgen ikke skal angribe de tyske stillinger, der netop er forladt. Gør de det, ryger de i fælden, hvor et massivt tysk artilleri vil udslette de 1600 mand. Missionen er altså voldsomt livsvigtig – og presset øges af, at Blakes egen bror er iblandt de 1600!
Livsfarlig mission
Og så begiver de to sig på vej gennem et terræn, de ikke kan vide ret meget om. De løber da også ind i en del overraskelser undervejs – for det meste ikke af den positive slags. Hvordan det går dem og hele missionen, vil jeg ikke røbe. Men man skal ikke se filmen, hvis man ikke kan tåle at se blod – og det gælder både engelsk og tysk blod.
Medrivende
Filmen tager os stort set igennem ét langt uafbrudt intenst forløb sammen med de to soldater. Det er ikke en typisk krigsfilm med action-helte, der overlegent nedkæmper fjender og overvinder forhindringer. Faktisk udfører de deres mission sådan lidt uprofessionelt og efter bedste evne – måske præcis sådan, som tingene foregår i virkeligheden. Der er mange stemningsbeskrivende scener, og tempoet går op og ned hele tiden. Man bliver sat ind i mange følelser – fx lige fra at komme til at stikke sin sårede hånd igennem brystkassen på en soldat, der har været død et stykke tid og til at møde en ung kvinde med en baby inde midt i sønderskudte ruiner. Man kunne kalde det en "smuk" film – der beskriver smukke menneskelige værdier i samspil med ting, der så absolut ikke er smukke, men rædselsfulde. Beskrivelsen af samspillet mellem Blake og Schofield er også holdt i mere sandsynlige hverdagsnuancer end i henholdsvis Captain Fantastic og Game of Thrones, som vi ellers kender de to herrer fra.
De magiske øjeblikke
Der er i filmen nogle øjeblikke, der virker magiske. Det er fx det mirakel, at den ene soldat har noget meget usædvanligt i sin feltflaske, da der pludselig bliver brug for det, selv om man aldrig ville have forestillet sig, at den situation skulle kunne opstå. Et magisk øjeblik er det også, da det hektiske kapløb med tiden for en kort stund sættes på pause, fordi en gruppe soldater sidder og lytter til en soldat, der synger en negro spiritual for dem. Her forkyndes nogle værdier og nogle håb, der kan overdøve krigens rædsler og frygt. Desværre har oversætteren ikke gjort sit arbejde godt nok her. Teksten indeholder bl.a. ordet "Jordan", der historisk set med 100% sikkerhed er blevet korrekt forstået af samtlige soldater i 1917: det er Jordanfloden, som symbol på at gå over den for at kommer hjem i himlen til Gud. Men oversætteren oversætter det hverken med "Jordan" eller med en god forklaring på begrebet, men oversætter det til noget alment metafysisk ingenting. Øv – man burde ha' respekt og viden nok til enten at lade teksten stå, - eller hvis man vil forklare den for nutidens folk, så i det mindste give det den kristne forklaring, det historisk set helt klart har haft.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.