• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx WAR ROOM

  • I biografen WONDER

  • THE BLIND SIDE TV3 | 19-01-18 | kl. 21.00 & 21-01-18 | kl. 16.20

  • På dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • TEMA serier Se fx MIT NAVN ER ANNE

  • HACKSAW RIDGE TV3 | 21-01-18 | kl. 21.00 & 24-01-18 | kl. 22.00

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx BILER 3

Tema

Where Hope Grows

DramaTEMA Kristne film
Produktionsår: 2014
Varighed: 94 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Chris Dowling,
Medvirkende: Kristoffer PolahaDavid DeSanctisDanica McKellar,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Finn Andersen - 05.02.2016



EN NY BEGYNDELSE
Filmen viser glimt af tidligere tider, hvor Calvin Campbell (Paloha) er high-school helt og stjerne hos Detroit Tigers baseballhold. Men hans liv i elitesport stoppede, da han oplevede panik-angreb midt på banen. 10-15 år senere er han tilbage på de hjemlige strande, hvor han bruger det meste af sin tid i en alkoholrus sammen med gamle venner. Hans 17-årige datter, som han bor alene med, er selvfølgelig meget utilfreds med ham. Hvor hustruen/moren er, får vi ikke at vide.

Først er Calvin fornøjet og måske lidt irriteret, da han gentagne gange møder Produce i det lokale supermarked. Produce er en ung mand med Downs Syndrom, der er ansat som medhjælper i supermarkedet.

Er du en slags 'Rainman' spørger Calvin, da det viser sig, at Produce kan alle varenumrene på grønsager og frugt. Det tager noget tid, før Calvin bliver rigtig interesseret i Produce. Bl.a. bruger han tid på at spille baseball med ham. På et tidspunkt, hvor Calvin er blevet rygende uvenner med både sin datter og sin bedste ven Milt, er Produce måske den sidste ven, han har.

Filmen bruger en del tid på at fremhæve Milts kones utroskab og Calvins datters forhold til hendes kæreste Colt. Det bliver lidt for meget. Dog er begge historier med til at fremhæve filmens slutscener, men alligevel.

Filmen fungerer bedst, hvor der vises et voksende venskab mellem Calvin og Produce. Polaha lykkes med en effektfuld underspillet rolle, selv der hvor Calvins alkoholisme bliver værre, fra at være pinlig og patetisk til selvmordstruet. Vi fornemmer, at lang tids selvhad - og ikke hans drikkeri - er årsagen til, at Calvin er endt ude på kanten af fysisk og mental udmattelse.

Det er en god oplevelse at se Produce i filmen, ligefremt og enkelt spillet af DeSanctis, som ikke før har været med i en film. Jeg mindes møder med dejlige mennesker som ham, der desværre er en døende race. Filmen skildrer det som et stort tab for den øvrige del af menneskeheden.

Det er sjovt de første gange, hvor Calvin reagerer på, at Produce giver ham en krammer. Men det er også virkelig følsomt, da Calvin selv giver en krammer.

"Where Hope Grows" er helt tydeligt målrettet filmbrugere med en kirkelig interesse. Instruktøren viser imidlertid respekt for sine karakterer og for publikum ved ikke at skabe et melodrama, hvor Calvin bliver omvendt og frelst til sidst. Helt fra begyndelsen bliver Produce skildret som en kristen med Bibel i cykelkurven og ofte i hånden. Calvin synes derimod at have mistet sin tro for mange år siden.

Som mange andre trosbaserede film, insisterer den på, at Gud kun hjælper dem, som hjælper sig selv. Er det mon en rigtig slutning at drage? Dette spørgsmål og flere andre af filmens temaer vil kunne danne baggrund for en god samtale.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Drama, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Drama, TEMA Julefilm
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2006
Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Viser resultater 1 til 15 af 632
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies