• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • HOBBITTEN-film TV2 | 17-02-18 | kl. 21.15 & 18-02-18 | kl. 21.00

  • Nu på dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • Film med stikordet OLYMPIADE Fx - EDDIE THE EAGLE

  • TEMA familiefilm Fra 11 år - fx FANTASTISKE SKABNINGER ... OG HVOR DE FINDES

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Tema

The Crown sæson 1 (serie)

Biografi/baseret på virkelig historieDramaRomanceTEMA Serier
Produktionsår: 2016
Varighed: 600 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Benjamin CaronJulian JarroldPhilip MartinStephen Daldry,
Roman/manuskript: Peter Morgan,
Medvirkende: Claire FoyMatt SmithVanessa KirbyJohn Lithgow,
Stikord:
 Ære,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 06.02.2018



KRONEN OVER ALT ANDET

En genfortælling af handlingen i Netflix-serien "The Crown" kan let komme til at lyde lidt triviel. Men manus, fotografering, skuespil og alt det andet er så fremragende, at det hele både er spændende, engagerende og en fryd for øjet. Det siges, at der er tale om den dyreste tv-serie, der nogensinde er indspillet. De ti episoder i første sæson løb op i mere end 750 mio. kroner, og der er ikke skåret ned på noget i de følgende sæsoner (tredje sæson er ved at bliver indspillet). Alle kulisser virker helt igennem autentiske. Der er bygget en vellignende kopi af Buckingham Palace, der er syet mange tusinde kjoler og jævnligt dukker der en hel kortege af Rolls Roycer op i gadebilledet.

Traditionerne skal fortsætte
I første sæson følger vi prinsesse Elisabeth fra hendes barndom og frem til begyndelsen af 1950'erne, hvor hun som den helt unge dronning Elisabeth II kæmper med at finde og fastholde sin plads som overhoved for The Commonwealth. Det bliver klart, hvorfor serien hedder The Crown og ikke bærer nogen personnavne. Det engelske kongehus drejer sig ikke om personer, men om Kronen. Dronningens opgave er at være der og optræde ved storslåede arrangementer, men ikke at give udtryk for meninger.

Det er ikke let for Elisabeth at gå ind i den meget komplicerede opgave. Mændene omkring den unge dronning understreger gang på gang, at århundreders traditioner må respekteres. Hun kan ikke bare selv vælge. Heller ikke når det gælder udnævnelsen af sin nærmeste medarbejder.

Elisabeths ægtefælle, Prins Phillip, har også sine kampe for at acceptere det royale "cirkus", som han kalder det. Han befinder sig ikke godt i de "karnevalskostumer", som hans skræddere insisterer på at kalde uniformer. Det tog også hårdt på ham, da han måtte knæle for sin dronning ved kroningsceremonien. Han mente, at hans retsmæssige plads som ægtemand burde være på en stol ved siden af tronen.

Intriger i familien
Meget af dramaet bæres af familieintriger. Elisabeths farbror abdicerede for at kunne gifte sig med en fraskilt dame. Den livfulde lillesøster prinsesse Margaret vil også giftes med en fraskilt. Hendes elskede far, Georg VI (hovedperson i Kongens store tale), der modvilligt overtog tronen fra sin abdicerede bror, døde tidligt. Hendes farmor og mor havde det ikke godt med, at de var blevet sat til side som enker. Hendes farbror var bitter over, at han ikke fik lov til at gøre sin udkårne til dronning. Han gav alle familiemedlemmerne ondsindede øgenavne. Bag mange af intrigerne ligger forskellige syn på, hvad det kræver at respektere og underkaste sig Kronen. Opgaven som monark overskygger alt andet. Elisabeth prøver at gøre det hele perfekt - så fejlfrit, at Margaret beder hende om at gøre bare én fejl, så hun ikke føler sig så mislykket.

Gud er den øverste
Gud spiller en stor rolle i serien. Monarken står kun til regnskab for Gud. Monarkiet er villet af Gud, og første sæsons absolutte højdepunkt er til der, hvor Elisabeth i kirken salves til at blive dronning. Det skildres respektfuldt som en højhellig handling.

Vi møder en kristen tro, som er meget konservativ og helt indvævet i de traditioner, der knytter sig til kongehuset. Ingen tvivl om, at troen betød noget for farmoren, men det var i lige så høj grad kongehusets ære, hun værnede om, da hun respektløst lukkede af for sin abdicerede søn og hans hustru. Derfor fremstår hendes synspunkter som snerpede allerede i 1950'erne og ikke mindre i dag.

Politik
Premierminister Winston Churchill (hovedperson i Darkest Hour) har ugentligt foretræde for dronningen. På den måde væves lands- og verdenspolitik også ind i serien. Der var rivalisering i de politiske kredse, og mange så gerne den snart 80-årige Churchill gå af.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Drama, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Drama, TEMA Julefilm
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2006
Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Viser resultater 1 til 15 af 636
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies