• NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

  • 3 BODY PROBLEM Netflix-serie

  • BLACKBERRY nu på filmstriben.dk udover dvd

  • THE OLD OAK nu på dvd

  • TEMA DANSKE FILM fx biografaktuelle ROM

Tema

Inkheart

Meggies far har magt til at gøre bøgernes figurer levende. Figurerne kommer ind i vor verden, men til gengæld forsvinder et menneske fra vor verden ind i bogens verden.

AdventureFamiliefilmTEMA Familiefilm 11 år
Produktionsår: 2008
Varighed: 106 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Iain Softley,
Medvirkende: Brendan FraserSienna GuilloryPaul BettanyHelen Mirren,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ingvild T. Kro - 17.04.2009



"Inkheart" er en eventyrfortælling om Mortimer Folchart - kaldet Mo - (Brendan Fraser) og hans 12-årige datter, Meggie (Eliza Hope Bennett). Meggie elsker bøger, men hendes far vil aldrig læse højt for hende. Hun ved ikke, hvorfor han ikke vil, men det er fordi han har magt til at gøre figurerne fra bøger levende, hvis han læser højt. Derfor kaldes han Sølvtunge, - én som har magt til at gøre det skrevne levende. Til gengæld forsvinder et menneske fra vores virkelige verden ind i fantasiens verden, hver gang han læser højt. Det var lige det, der skete for ni år siden, da Meggies mor, Resa (Sienna Guillory) forsvandt. Den nat læste Mo fra bogen Blækhjerte, og mens moderen forsvandt ind i bogens verden, kom tre personer fra bogen ind i vores verden - flammekasteren Støvfinger (Paul Bettany), den onde Capricorn (Andy Serkis) og hans knivkastende, sammensvorne Basta (Jamie Foreman). Faderen har hemmeligholdt disse hændelser for Meggie, men grunden til, at de nu rejser land og rige rundt, er, at Mo er på jagt efter en bestemt bog: bogen som det hele begyndte med.

Ved et af deres mange besøg i butikker med gamle, brugte bøger, hører Mo stemmer, han ikke før har hørt. Da han finder bogen, det hele begyndte med, løber det ham koldt ned ad ryggen. Det er Blækhjerte, en bog fuld af middelalderslotte og mærkelige skabninger - bogen han har ledt efter, lige siden han læste for Meggie, og moderen forsvandt. Ved hjælp af denne bog håber Mo at bringe Resa tilbage fra den fantasiverden, hun er fanget i. Gennem alle de år, Mo har ledt efter bogen, har Sølvtunge aldrig været langt væk. Han håber og tror, at hvis bare Mo finder den bog, vil han endelig få chancen til at tage tilbage til den verden, han kommer fra og til familien, som han savner. Først nægter Mo at gøre det, for han er bange for, at han skal miste endnu flere af sine kære til bogens verden.

Mos planer om at læse Resa tilbage til vores verden bliver forpurret af Capricorn, den onde skurk i Blækhjerte, som kidnapper ham, Meggie og tanten Elinor (Helen Mirren), som helt ufrivilligt er kommet med på rejsen. Så indgår Mo en aftale med Sølvtunge. Han hjælper dem med at blive Capricorn og hans medsammensvorne kvit, til gengæld lover Mo at læse Sølvtunge tilbage til bogens verden.

Capricorn har ikke noget ønske om at tage tilbage til bogens verden. I stedet for ønsker han at udbrede sin magt i vores verden - og det behøver han Mos hjælp til. Han har tidligere fundet en anden person med samme evne som Mo. Men denne mand stammer, og det har ført til, at Capricorns medsammensvorne fra Blækhjerte er blevet skabt med forskellige fejl og mangler. Når Capricorn nu vil bringe den mægtigste og farligste skabning fra bogen - Skyggen - ind i vores verden og på den måde udrydde alt, som ikke står på hans side, vil han ikke risikere, at den stammende mand på nogen måde forkludrer det. Derfor har han brug for Sølvtunge, han har brug for Mo. Men Mo nægter at hjælpe. Snart opdager Capricorn en anden person, som har samme evne som Mo - nemlig Maggie. Hun har arvet sin fars unikke evne. Mens Capricorn forbereder sine onde planer, forsøger Mo indædt at redde både datteren og konen, og samtidig sende de opdigtede skabninger tilbage, hvor de hører hjemme. Han får hjælp fra flere venner - både fra den virkelige verden og fra fantasiverdenen - og sammen tager de ud på en farlig rejse for at rette op på skaden, som skete for mange år siden.

Læs Ordets magt, som denne anmeldelse er et uddrag fra.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1007
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer