• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

Ice Age: Den vildeste rejse

Ice Age: Collision Course

Endnu en charmerende og sjov familiefilm om istidens dyr. De ældste børn kan begynde at spekulere på det med kæreste og at flytte hjemmefra.

ActionAnimationKomedieFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2016
Varighed: 94 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Galen T. ChuMike Thurmeier,
Medvirkende: Danske stemmer:Thomas MørkMichael CarøeJens Andersen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 07.07.2016



GENSYN MED MAMMUTFAMILIEN

I denne femte film om de sjove og meget menneskelignende pattedyr fra fortidens istidslandskab, hvor dinoerne er (næsten) uddøde, genser vi den kære mammutfamilie, Manfred og Ellie. Deres datter, Fersken, er nu voksen og vil giftes med Julian og flytte hjemmefra. Som mange andre forældre er Manfred og Ellie ikke glade for udsigten til at "miste" deres datter. Der udspiller sig mange sjove og lune og lærerige samspil og modspil mellem disse fire. Men et langt større problem kommer til. Istidens svar på Tarzan, væselen Buck, finder ud af, at en kæmpemeteor har kurs mod jorden og vil udslette alt liv! Med Buck som leder kæmper mammutfamilien og deres trofaste venner mod denne katastrofe.

Familiefilm
Der er en del scener med en farefuld stemning. Så selv om det hele ender godt, bør de mindste nok have en tryg hånd i nærheden. Det efterhånden velkendte miks af nuttede animationsfigurer, komik, far-humor, vilde scener og en god menneskelig morale leverer denne film - ligesom de øvrige film i serien - på træfsikker vis. De ældste børn kan begynde at spekulere på det med kæreste og at flytte hjemmefra – og deres forældre kan det samme J.

Scrat og støj
Fortidsegernet Scrat er et ikon for disse film med sin altid uheldige jagt på sit elskede agern. Det er her, at den helt splattede animations-komik får frit løb. Normalt sker det fx i introen til filmen, men i denne film har de valgt at lade Scrat spille en aktiv rolle i selve filmen. Han finder et nedfrosset rumskib og får det startet. Og med sin sædvanlige stupide iver og sit sorte uheld får han smadret en del i universet undervejs, hvilket ikke altid hjælper redningsteamet nede på jorden!

Jeg synes, det skaber "støj" i et ellers meget sammenhængende filmunivers, der sagtens kunne gennemføre sin handling helt uden Scrat. Men smag og behag er forskellig …

Femmer, fed og færdig?
Har serien så kunnet holde til en femmer? Ja, det synes jeg faktisk. Af nye dyr er det måske især guruen Shangri-Llama og hans lille krystal-paradis, der vækker opmærksomhed. Godt nok har han vædderhorn, hvilket er meget u-lamask, men han benævnes lama og al hans spyt opsamles af disciplene, sikkert fordi det betragtes som helligt. Jeg tænker ikke, at Llama vil være anstødelig for buddhister, da vi tydeligvis er så langt væk fra virkelighedens verden. Så det er efter min mening ikke at gøre grin med en religion. Spændende vil det blive i en eventuel 6'er, om dovendyret Sid, der ellers er uhelbredelig single, men i denne film finder sin elskede Viv (det hedder hun), kan bevare ægteskabet. Sid er jo ikke kendt for at kunne bevare ret meget … Samtidig slipper Sid (og de andre) tilsyneladende af med Sids stride bedstemor. Men lad os nu se.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Drama, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1005
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer