Skæbnetro og Star Wars

Af Carsten Riis Jensen
Særligt i STAR WARS-filmene THE LAST JEDI OG THE FORCE AWAKENS berøres spørgsmålet, om det forudbestemt, om vi vælger en god eller en ond vej i livet.

Spoilers: Bemærk, at denne artikel indeholder spoilers i forhold til handlingen i både The Last Jedi og The Force Awakens.

Har alle mennesker en skæbne? Og er det fuldstændig forudbestemt, om vi vælger at følge en god eller en ond vej i livet? Det spørgsmål har alle filmene i Star Wars-sagaen berørt, og med den nyeste i rækken, "Star Wars 8: The Last Jedi", bliver emnet berørt endnu mere og på en overraskende måde. Der er rigtig meget at tage ved lære af her.

En måde at beskrive skæbne og skæbnetro på – også kaldet fatalisme – er at hævde, at vi ikke kan gøre noget som helst selv for at ændre den vej, der er bestemt for os. Et sådant syn betyder jo, at hvis man er ude at køre bil i et farligt bjergterræn, så kan man lige så godt vælge at køre uansvarligt og vildt, for "skal vi dø, så dør vi. Skal vi ikke dø, så dør vi ikke".

I Star Wars-filmene, som jo meget skarpt skelner mellem "den gode side" og "den onde side", er det stort set kun de onde, der prøver at overbevise andre ved hjælp af denne fatalistiske tankegang. I den nyeste film er det Sith-fyrsten Snoke, der til den unge kvinde Rey siger: "Opfyld din skæbne!"

Det er din skæbne
Og ligesom det stort set kun er de onde, der tænker fatalistisk, så er det tilsvarende Star Wars-universets helte, de gode, der går imod fatalismen. Og det er netop det, der i filmene gør dem til helte – nå ja så det faktum, at de er dygtige til at håndtere lyssværd og pistoler.

Luke Skywalker går direkte imod tanken, da Darth Vader – som jo er hans far – siger: "Din skæbne er at være hos mig, Skywalker! Obi-Wan vidste, at det forholder sig sådan! Luke… det er din skæbne!"

Luke får ellers en masse gode råd af sin læremester, Obi-Wan Kenobi, omkring skæbnen. Men det viser sig hurtigt, at det faktisk er nogle rigtige dårlige råd: Obi-Wan Kenobi er nærmest besat af tanken om, at enhver persons skæbne er fastlåst, og til at begynde med virker det som et harmløst råd, han giver til Luke: "Din skæbne følger en anden vej end min. Du kan ikke undslippe din skæbne. Du skal og må kæmpe imod Darth Vader igen!"

Heldigvis mener Luke ikke, at Obi-Wan har ret. Luke tror fuldt og fast på, at "skæbnen" kan vendes, og at Darth Vader kan vendes til det gode igen. Det viser sig, at Luke har ret. I sidste øjeblik vender Darth Vader om, og slår sin læremester, kejseren, ihjel. Og kejseren bliver da også gjort til grin, da en admiral siger, at det jo er bemærkelsesværdigt, at kejseren hele tiden talte om, at han havde "forudset" begivenhedernes gang, men at han åbenbart ikke havde klarsyn nok til at se, at hans egen lærling endte med at slå ham ihjel.

I den nyeste film, "The Last Jedi", er der et par overraskelser, når det gælder skæbnetroen:

Luke spillede en sørgelig rolle
Først og fremmest er der den unge Kylo Ren. Han er søn af Han Solo og prinsesse Leia, og i "The Force Awakens" møder vi ham med sort tøj og en maske, der minder om Darth Vaders. Vi finder i løbet af filmen ud af, at han selv tror på, at hans "skæbne" er at tilhøre den mørke side. I "The Last Jedi" hører vi, hvordan han som ung mødte den mørke side – og at jedi-ridderen Luke Skywalker faktisk spillede en sørgelig rolle i den forbindelse … nemlig at Luke på sin vis var med til at lede ham det sidste stykke vej ind i mørket.

Kylo Ren viser sig dog at være et eksempel på en, der ikke – i modsætning til, hvad han selv tror – er bundet af en skæbne. Der foregår en indre kamp i ham. Kylo tror, at han har en mørk skæbne. Han tror, at hans skæbne er at følge i Darth Vaders fodspor. Men læg mærke til, i både "The Force Awakens" og "The Last Jedi", at intet af det, der sker ham, synes at bevise, at det er sandt. Tværtimod. I "The Last Jedi" bliver han tilmed mobbet af sin egen herre, den onde Snoke, som latterliggør den hjelm, han har på.

Kylo dræber i "The Force Awakens" sin egen far, Han Solo, og han gør det helt tydeligt i et desperat forsøg på at få sin "onde skæbne" til at blive opfyldt. Men den efterfølgende lyssværdkamp med Rey, og begivenhederne i "The Last Jedi", beviser, at hans skæbne på ingen måde er fastlagt – ja, at ingens skæbne på forhånd er fastlagt.

Ikke en fastlåst rolle
Det er overraskende, at manuskriptforfatterne bag de to nyeste Star Wars-film har valgt dette tema. Det gør noget ved filmenes handling, og som tilskuere får vi en klar fornemmelse af, at historien kan gå rigtig mange veje, nu hvor selv den, der ellers skulle være den "onde" – Kylo Ren – ikke længere er fastlåst i den rolle. Det allermest overraskende er, at den tænkning bliver i "The Last Jedi" også lagt i hænderne og munden på selveste Luke Skywalker:

I "The Last Jedi" hører vi, at Luke igennem mange år har levet isoleret på en ø, på en planet langt væk. Han er vred og skuffet – og bange, viser det sig. Og da Rey opsøger ham, giver han hende den overraskende forklaring, at det ikke er nogens særlige skæbne at blive jedi. For Kraften flyder igennem alt, og intet er fastlagt. Enhver kan i princippet blive jedi. Luke har valgt at forblive på øen, langt væk, måske netop for at undgå enhver snak om hans "skæbne." Og nu forklarer han Rey, som kommer for at finde ud af, hvad der er hendes plads i alt det her, at ingens skæbne er fastlåst. Det oplever hun så i allerhøjeste grad også, da hun og Kylo Ren står over for Sith-mesteren Snoke, og Kylo vælger at gøre noget temmelig overraskende!

Et absolut hovedtema
Så jo, skæbnen spiller en vigtig rolle i Star Wars-universet. En så vigtigt rolle, at det er det absolutte hovedtema i filmene, og som det forhåbentlig fremgår af det ovenstående, så er der basis for en rigtig god snak om skæbne og en mulig brug af bidder og klip fra filmene til at illustrere forskellige holdninger til skæbnen.

Det er et vigtigt emne, for skæbnetro – fatalisme – findes også blandt rigtig mange kristne. Og – skulle man tænke – med god grund, for er der ikke noget med, at Gud kender historiens gang, og at ikke en spurv falder til jorden uden at Gud ved det og kender til det?

Jeg hører tit kristne sige "der var nok en mening med det!" Men når jeg hører den sætning, så har jeg mest lyst til at sige: "Jamen, er du sikker på dét?" Hvis en ung mand drikker sig fuld, stjæler en bil og kører sig selv ihjel, var der så en mening med det? Var det denne unge mands skæbne? Nej, det var ikke hans skæbne! Og nej, det var ikke Guds vilje! Gud får ikke en 17-årig til at drikke sig fuld og blive slået ihjel. Det er ikke min Gud, for min Gud er en god Gud.

Gud er god
Problemet i denne verden er jo netop, at Guds vilje ikke sker. Havde Guds vilje sket, så havde dette været et paradis, men fordi mennesker vælger at gå imod Guds vilje, så høster de smerte og lidelse. Det er jo derfor, vi skal bede i Fadervor: "Ske din vilje her på jorden, Gud, på samme måde som din vilje altid sker i himlen!"
Det er ikke Gud der står bag, at børn misbruges.
Det er ikke Gud der står bag krig og sult og elendighed.
Gud er en god Gud.

Og vi må, ligesom Kylo Ren og Luke Skywalker, vogte os for at komme ud i skæbnetro.

Du og jeg kan jo sagtens komme med en masse eksempler og sige: "Jamen, Gud har da i hvert fald TILLADT, at de her ting skete!" Du kan komme med eksempler som naturkatastrofer og dødsfald og ulykker, og sige: Gud tillod, at de ting skete. Og du har fuldstændig ret: Gud tillader, at de ting sker, men det betyder ikke, at de ting er et udtryk for hans VILJE.

Hvad Gud vil, og hvad han tillader
Det er ikke Guds vilje, at mennesker skal dø - for hvorfor skulle han ellers komme til verden og overvinde døden?

det er ikke Guds vilje, at mennesker skal gå fortabt – for hvorfor skulle han ellers dø på korset og dermed tilvejebringe den frelse, som kan frelse mennesker fra at gå fortabt? Gud kan og Gud vil lade mennesker gå fortabt - det fremgår klart af Matt 10,28 - men det betyder ikke, at det er Guds vilje!

Når der i 2. Peters Brev 3,9 står, at "Gud vil, at ingen skal gå fortabt", så fortæller det os forskellen mellem, hvad Gud VIL, og hvad Gud TILLADER.

Gud VIL ikke, at noget menneske skal gå fortabt, men han TILLADER ikke synden, og han græder over synden, fordi den er en hån imod hans hellighed og retfærdighed, og derfor tillader han, at der er mennesker, der af den grund går fortabt.

---