Menneskers lidelse og Guds tavshed

Af Johan Schmidt Larsen
I Martin Scorseses film "Silence" spiller menneskers lidelse og Guds tavshed en afgørende rolle. En filmatisering af den anerkendte katolske forfatter Shisaku Endos roman "Tavshed".

Det var på Diakonhøjskolen i Aarhus. Året var 1973. Vi havde dansk og litteratur med lærer Jørgen Skovmoes. Han ville absolut introducere os til en - for os - total ukendt forfatter! Romanen hed Tavshed og var skrevet af den japanske forfatter Shusaku Endo (1923-1996). Vi tænkte, hvad kunne være mere ligegyldigt end en japansk forfatter? Motivationen i klassen var helt i bund. Men Skovmoes havde vores respekt, og han fik os motiveret til at læse bogen og derefter sammen at analysere den på klassen. Jeg husker ikke meget af samtalen, men at bogens hovedtema om kirkens martyrium og Guds tilsyneladende tavshed, optog mig meget. Bogens hovedperson, pater Rogrigues sætter ord på problematikken med denne sætning: "Bag havets tavshed er der Guds tavshed. Mens menneskene hæver deres røst i angst og bæven, er det som om Gud sidder tavs og stille med armene over kors".

Kristendom i japansk aftapning
På trods af, at Shusaku Endos katolske tro lå meget fjernt fra japansk religiøsitet og kultur, regnes han for en af Japans førende forfattere i perioden efter anden verdenskrig. For sin indsats modtog han en række litterære priser og var også tæt på at modtage Nobels litteraturpris. Gennem sin fiktion havde Endo en ambition om at skildre vigtige kristne og etiske temaer ind en kultur, som ikke umiddelbart havde forudsætninger for at begribe det. Han var derfor helt på det rene med, at en vesterlandsk version af kristendommen passede meget dårligt ind i en japansk kontekst. Derfor så han det som noget afgørende at præsentere en Kristus, som hans landsmænd kunne relatere til - ikke som en outsider, men som én af deres egne.

Da Tavshed udkom i 1969 vakte den meget røre og blev livligt diskuteret i litterære kredse, måske ikke mindst fordi den satte fokus på Japans mørke fortid med grusomme forfølgelser af kristne landsmænd. Handlingen udspilles i første halvdel af 1600-tallet, men selve baggrunden for historien er den spanske jesuit Francisco Xaviers missionsarbejde i 1549 og fremefter. Et missionsarbejde som medførte, at der i løbet af nogle få årtier blev flere hundrede tusinde kristne japanere. Derfor så udsigterne for kristendommens fremtid i Japan også lyse ud.

Afsværg din tro eller dø
De japanske myndigheder blev imidlertid nervøse for kristendommens voksende indflydelse, og snart vendte stemningen. På kejserens befaling blev missionærerne udvist, kirkerne lukket og de kristne forfulgt på det grusomste. Herefter skildrer romanen, hvordan de kristne på grund af forfølgelse må gå under jorden. Myndighederne forsøgte at få dem til at afsværge deres tro. Afsværgede de troen, skulle de træde på fumi-e, en træplade, hvor der var fastgjort et billede af enten Kristus eller Maria med Jesusbarnet. Hvis de nægtede at afsværge troen, gik de en sikker martyrdød i møde.

Lederen af missionsarbejdet i Japan, pater Ferreira, har i hemmelighed valgt at blive i landet for at forsætte missionen i undergrundskirken, men fra 1633 modtager kirken i Europa ikke flere breve fra ham, og man ved ikke med sikkerhed, hvad der er sket med ham. To unge jesuitterpræster, Rodriuges og Garpe – hans tidligere studerende – ønsker at undersøge hans skæbne og ankommer illegalt til Japan. I romanen følger vi deres tragiske skæbne og ikke mindst alle deres tanker om, hvorfor Gud tilsyneladende er tavs midt i lidelsen og alt det uforståelige.

Martin Scorseses tro?
Endos roman blev filmatiseret i 1971 af landsmanden Masahiro Shinoda, men hverken lærer Skovmoes eller vi diakonelever havde i 70'erne fantasi til at forestille os, at endnu en filmversion ville se dagens lys i 2016. Denne gang med en af Hollywoods store instruktører, Martin Scorsese – kendt fra film som "Taxi Driver", "Goddfellas", The Departed, Shutter Island, The Aviator, Hugo og ikke mindst den kontroversielle The Last Temptations of Christ.

Scorseses film Silence præsenterer Andrew Garfield i rollen som pater Rodrigues og Adam Driver som pater Garpe. Rollen som deres lærer og mentor er betroet Liam Neeson.

Det har altid været svært at lodde, hvad Scorsese mener om tro, etik og moral. Der er noget medsætningsfyldt over hans signaler. Samtidig handler mange af hans film ikke bare om vold, menneskelig forråelse, kriminalitet, seksualitet og misbrug - selv om det fylder rigtig meget i hans film. Der er tilsyneladende noget større på spil. Selv om Scorsese har kaldt sig selv en "ikke-praktiserende katolik" - der tilsyneladende har distanceret sig fra sin baggrund -  så kan tro og katolsk spiritualitet imidlertid spores i mange af hans film.

Arbejdet på filmen i 20 år
Så meget står dog klart, at han er opvokset i et katolsk hjem i New York, har gået i katolsk skole, overvejede at blive præst, og derfor tilbragte et år på præsteseminarium, før hans filmkarriere tog fart. Derfor er der også noget om snakken, når han har udtrykt, at "hele mit liv har været film og religion. Det og intet andet."

Scorsese har arbejdet med filmen "Silence" i mere end 20 år. Det var derfor en stor lettelse for ham og mange andre, at optagelserne til filmen endeligt kunne begynde i januar 2015 på Taiwan. Ifølge Japan Times nævnte Scorsese på en pressekonference, at hans kristne tro har hjulpet ham til at møde verden:

"Det hovedtema, som Shusaku Endo introducerede, har levet i mit sind, siden jeg var ganske, ganske ung. Jeg var meget optaget af religion. Jeg voksede op i en stærkt katolsk familie. Gennem yderligere refleksioner over, hvordan man kan leve et liv med den kristne tro, blev min opmærksomhed fanget af denne bog, som blev givet mig i 1988."

Han er altid til stede – selv i sin tavshed
I begyndelsen af 2015 udkom der en lærd antologi med en række essays om baggrunden for det, Endo skrev - Approaching Silence: New Perspectives on Shusaku Endo’s Classic Novel. Det interessante i vores sammenhæng er, at Martin Scorcese har skrevet et efterskrift til bogen, hvor han beskriver problemet ved at levendegøre det, som ikke kan ses, beskrives eller sættes ord på:

"Endos roman konfronterer os med mysterierne i den kristne tro, og i forlængelse heraf mysteriet omkring selve troen. Rodrigues lærer - et smertefuldt skridt ad gangen - at Guds kærlighed er mere mystisk, end han anede, og at Gud overlader meget mere til vi mennesker, end vi er klar over - at Han altid er til stede… selv i sin tavshed.

Hvilken rolle spiller jeg, spekulerer Rodrigues over? Hvorfor bliver jeg holdt i live? Hvornår vil jeg møde mit martyrium? Det sker selvfølgelig ikke. Hvilket betyder, at han kommer til at spille en rolle, som er meget forskellig fra den, han forventede at spille. Han kommer ikke til at følge i Jesu fodspor. Han må tage en mindre respektfuld vej, og derfor spille en meget anderledes rolle. Dette er den mest smertefulde erkendelse af alle."

At filme det, der ikke kan ses
Hvordan skal jeg forme de sidste sider i romanen til billeder og handlinger, der er så abstrakte som i Moby Dick eller Idioten?  Hvordan kan jeg filme disse indvendige fornemmelser, erkendelser og følelser? Hvordan gøre troens mysterium og Guds handlen filmisk levende?

Svaret er at lave filmen – at tage til Taiwan, og der arbejde med skuespillerne og kameramanden og produktionsdesigneren, optage filmen, og derefter sætte det sammen i redigeringsrummet. Tilføje en scene her og sløjfe en der, mikse lyden og tilpasse farverne og derefter beslutte, at filmen er færdig. Men på et andet plan ligger svaret i filmkunsten selv, og dens evne til at pege i retning af det, vi ikke kan se.

---