• INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

  • 3 BODY PROBLEM Netflix-serie

  • THE OLD OAK nu på dvd

Nyheder

05.01.2015

Mange slags masker

Af Jørgen Hedager Nielsen
Af: Jørgen Hedager Nielsen
Storslået kristen film om en snigskytte, der forsøger at skabe en ny identitet ved hjælp af en maske. Et historisk drama om 1700-tallets USA.

Ifølge filmens hjemmeside, er "Beyond the Mask" et vendepunkt i kristen filmproduktion. Folkene bag filmen er stolte af, hvad der er kommet ud af tre års hårdt arbejde. Bag filmen står Burns Family Studios. Brødrene Chad og Aaron Burns er producer og instruktør.

"Vi er taknemmelige for Herrens velsignelse over vores rejse frem mod det færdige produkt," siger Aron Burns. "Han har været trofast og givet os den nåde, at vi kunne gennemføre, hvad han havde kaldet os til. Og vi kunne ikke være mere begejstrede for den film, vi nu har at vise."

Folkene bag filmen er altså godt tilfredse. Det bliver spændende, om vi andre bliver lige så begejstrede. Filmtraileren lover godt. Der er intet præg af lavbudget eller amatørskuespil.

Chad Burns udtaler på filmens hjemmeside, at det er en adventure actionfilm med unge som hovedmålgruppe. Den foregår i 1770'erne. Hovedpersonen er en tidligere snigskytte, William, der har arbejdet for Østindisk Kompagni, som ønsker at stoppe med sine onde gerninger og leve et hæderligt liv. Han forsøger at bygge en ny identitet op. En identitet der er så meget præget af gode gerninger, at det opvejer, hvad han tidligere har gjort. Han tager en maske på - helt bogstaveligt og i overført betydning.

Ifølge hjemmesiden forsøger mange moderne mennesker af skabe sig en identitet, der passer til de ting, de ønsker at opnå i livet. Det kan være en digital maske, der præsenterer os på en bestemt måde gennem de sociale medier, eller det kan være andre former for masker. Men de er alle falske og hjælper os ikke.

"Ved du ikke, at befrielse og kærlighed ikke kan fortjenes. De kan kun modtages som gaver fra Guds hjerte," siger Williams kæreste til ham i en scene, hvor han er fængsel.

"Vi kan ikke frelse os selv. Det er Guds gerning, og han giver os samtidig en ny identitet, som er langt bedre end noget, vi selv kan skabe," forklarer Aaron Burns i en af videoerne på hjemmesiden.

Rammen er en storpolitisk krise, som man bliver klogere på ved at se filmen. For eksempel har Benjamin Franklin tilsyneladende en ret central rolle. Den mest kendte af skuespillerne er nok John Rhys-Davies, som er en af dværgene i Ringenes Herre. Han er også med i One Night With the King, "et par "Indiana Jones"-film og flere andre.

På deres hjemmeside skriver Burns Family Studios: "Vi har forpligtet os til at producere kvalitetsfilm i adventure-genren med den kristne tro i centrum. Vi mener, at fortællinger kan røre hjerter, og Kristus kan ændre liv. Vores mål er at nå ud til så mange enkeltpersoner, familier og kirker, som vi kan, med et budskab, som skaber åndeligt liv, sætter fantasien i brand og inspirerer familien."

"Beyond the Mask" har premiere i USA den 6. april 2015. Om den bliver tilgængelig med danske undertekster, vides ikke endnu.




Annoncer