Alting har sin pris

Af: Johan Schmidt Larsen
Skuespilleren Martin Sheen har betalt en høj pris for en flot karriere med mange store filmroller. I dag er han vendt hjem til den kirke, han forlod som ganske ung.

Martin Sheen (døbt Ramón Gerard Antonio Estévez) voksede op i en troende, katolsk arbejderfamilie i Ohio med en spansk far og en irsk mor. Martin ønskede allerede som dreng at blive skuespiller. Han var bl.a. inspireret af skuespilleren James Dean og den katolske biskop Fulton John Sheen. Biskoppen var i 50'erne kendt som en dygtig prædikant og tv-personlighed med eget talkshow og bliver i dag regnet for en af de første såkaldte teleevangelister.

Ændrede navn
Martins far insisterede på, at sønnen skulle tage en universitetsuddannelse, og uden sønnens vidende havde han lagt penge til side af sin stærkt begrænsede arbejdsløn. Sheen fulgte dog ikke sin fars råd, men flyttede til New York for at prøve lykken i teater- og tv-branchen. De første år i New York var meget spartanske, og det skulle desuden vise sig, at Sheens spanske efternavn ikke ligefrem åbnede dørene til det forjættede land. Han valgte derfor ret tidligt at skifte sit spanske navn ud med kunstnernavnet Martin Sheen efter den kendte katolske biskop.

Sheen slog dog aldrig for alvor igennem på Broadway i New York. Derfor valgte han - som mange af sine kolleger på det tidspunkt - at flytte til Californien. Lidt succes fik han dog i New York, da han i 1964 blev nomineret til en Tony Award for den ene af hovedrollerne i teatersuccesen "The Subject Was Roses". Stykket blev anset for at være årets populæreste opsætning på Broadway.

Mere end 70 filmroller
Martin Sheen er nok mest kendt for sin rolle som kaptajn Willard i den amerikanske krigsfilm "Dommedag nu" (1979) og ligeså for rollen som amerikansk præsident i den populære tv-serie "Præsidentens mænd". Men sit kunstneriske gennembrud fik han allerede i 1973, da han og Sissy Spacek spillede sammen i Terrence Malicks berømte roadmovie "Badlands". Siden er det blevet til roller i bl.a. Gandhi (1982), "Wall Street" (1987), Bobby (2006) og The Departed (2006) – for nu bare at nævne nogle få af hans mere end 70 filmroller.

For præster og andet godtfolk er det også være værd at nævne, at Sheen i 1985 spillede Artaban i "Den fjerde Vismand". En film som har været vist flere gange i dansk tv, og som desuden har været meget populær i mange danske præsters konfirmandundervisning. Filmen blev produceret af det katolske selskab Paulist Productions.

I nogle af Martin Sheens seneste filmroller afspejles hans katolske rødder temmelig tydeligt. Det gælder bl.a. den irske film Stella Days (2011) og den amerikansk/spanske film The Way (2010). Sidstnævnte film foregår på Caminoen – den berømte pilgrimsrute i Spanien - og er i øvrigt instrueret af Sheens ældste søn Emilio Estevez, der også har en vigtig birolle i filmen.

En høj pris
Martin Sheens flotte karriere har dog ikke været uden omkostninger for både ham selv og hans familie. Op gennem 70'erne fik han stigende problemer med alkohol - et misbrug som kulminerede med et hjerteanfald under optagelserne til "Dommedag nu".

Desværre har det vist sig, at Sheens yngste søn, skuespilleren Charlie Sheen, kæmper med nogle af de samme problemer som sin far. Charlie Sheen har jævnligt tiltrukket sig negativ opmærksomhed. Sidst da han efter tre døgns intensivt alkohol- og stofmisbrug igen kom i mediernes søgelys efter at have totaltrasseret et hotelværelse. Som en kommentar til hændelsen, sagde Martin Sheen om sin søns misbrug: "Den sygdom - som afhængighed er - er en form for cancer. Man er nødt til at have lige dele omsorg og kærlighed og ellers en masse støtte, og det er, hvad vi giver Charlie".

For Sheen selv skulle der gå mange år, inden han slap ud af misbruget. Vendepunktet kom, da han 1989 blev taget for spritkørsel og derefter gennem en vens hjælp fik kontakt med Anonyme Alkoholikere – i Danmark bedre kendt som Minnesota-modellen.

Jeg vendte hjem
I et interview med bl.a. National Catholic Register blev Sheen spurgt om baggrunden for sin tilbagevenden til den katolske kirke:

"Det begyndte med min sygdom på Filippinerne under optagelserne af "Dommedag nu". Jeg begyndte at gå i kirke, fordi jeg var bange for at dø. Men så holdt jeg pause i lang tid", fortæller Martin Sheen.

"Mine øjne blev først genåbnet, da jeg var i Indien for at filme "Ghandi". Da jeg var i Paris i 1981, læste jeg desuden bogen Brødrene Karamazov (af Fjodor Dostojevskij). Jeg havde fået bogen af instruktøren Terrence Malick, som bad mig læse den flere gange. Bogen holdt mig vågen flere nætter. Efter læsningen, henvendte jeg mig til en præst og fortalte ham, at jeg gerne ville vende hjem. Han så på mig på en måde, som bare sagde, "det er lige mig." Han bad mig vende tilbage næste dag kl. 10.00, da han havde et bryllup kl. 12.00. I sin og sønnen Emilios fortrinlige bog Along the Way fortæller Sheen mere uddybende om samtalen med præsten i St. Joseph's Katolske Kirke nær Triumfbuen:

Overvældet af frihed og tryghed
"I skriftestolen slap jeg af med en kæmpe byrde. Præsten lyttede tålmodigt og gav mig åndelig vejledning. Før selve absolutionen (syndstilgivelsen) nævnte han, at jeg som bod skulle bede Fadervor én gang. "Fadervor én gang?" spurgte jeg. Bare én gang?" "Har du da været væk så længe, at du ikke længere husker Fadervor?", spurgte præsten. "Nej, jeg husker det," lo jeg. Jeg havde bare ikke forventet, at boden skulle være så let for sådan én som mig, som har været væk så længe og havde så meget at bekende.

Jeg forlod skriftestolen og satte mig på kirkebænken for at reflektere. Jeg havde netop bekendt hele sandheden om de sidste mange år af mit liv, og absolutionen blev givet uden tøven og uden fordømmelse. Gradvist blev hele mit sind overvældet af en følelse af frihed og tryghed. Jeg var vendt tilbage til det sted jeg kom fra. Jeg forestillede mig, at den fortabte søn må have følt det på samme måde, da han på sin hjemrejse øvede sig i at sige undskyld, men alene blev mødt af en far, som elskede ham betingelsesløst. Sønnen blev budt velkommen med åbne arme, der blev ikke stillet spørgsmål, og han blev heller ikke mødt med nogen form for fordømmelse.

Jeg havde netop taget det første skridt af en lang og kompliceret rejse, som ville ændre mit liv. Men jeg var ikke optaget af fremtiden, kun på dette ophøjede øjeblik. Som jeg sad der alene i kirken, mistede jeg enhver form for kontrol og begyndte at græde af bare glæde."

Venskabet med Terrence Malick
"Med "Dommedag nu" begyndte en rejse for mig, som kulminerede i Paris i 1981," siger Martin Sheen. "Det var her, jeg blev i stand til at hanke op i det hele – min familie, min karriere, mit nedbrudte liv. Jeg arbejdede på det tidspunkt med en lille film i Paris, men min familie kunne ikke være med på grund af skole og andre ting. Jeg havde derfor god tid til at vandre rundt og reflektere over alt det, der var gået galt, og så løb jeg ind i Terrence Malick. Jeg havde kendt ham siden 70'erne og optagelsen af "Badlands". Han er et veltalende og spirituelt menneske, og han blev en slags åndelig vejleder for mig gennem flere måneder. Når jeg ikke arbejdede, talte vi sammen i en uendelighed. Vi talte om spiritualitet, filosofi og den åndelige rejse."

Social aktivist
Udover sin filmkarriere er Martin Sheen også kendt for sit stærke sociale og politiske engagement. På det punkt er han særlig inspireret af præstebrødrene Philip og Daniel Berringan, der stiftede Plowshares Movement. Bevægelsen er en ikke-voldelig protestbevægelse. Ifølge Martin Sheen hentede bevægelsen sin motivation fra Bibelen. Bevægelsen samlede bekymrede lægfolk og præster – kristne såvel som jøder - i en ikke-voldelig protest mod bl.a. Vietnamkrigen og atomoprustningen. Hans engagement i fredsbevægelsen har medført, at Martin Sheen er blevet anholdt og arresteret af politiet ved adskillelige lejligheder.

---