• NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

  • 3 BODY PROBLEM Netflix-serie

  • BLACKBERRY nu på filmstriben.dk udover dvd

  • THE OLD OAK nu på dvd

  • TEMA DANSKE FILM fx biografaktuelle ROM

Baggrund

05.05.2010

The Blind Side - overrasket af nåde

Af: Eivind Algrøy
Filmen "The Blind Side" fortæller historien om sorte Mike, der vokser op under elendige vilkår. Men han bliver adopteret af en rig, hvid, kristen familie.

I amerikansk fodbold skal spillerne vogte hinandens dødvinkler (the blind side kan oversættes med dødvinklen). For de angreb, som spilleren ikke selv forudser, kan være de farligste. The Blind Side fortæller historien om den dårligtstillede unge mand, Michael Oher, som i dag spiller for NFL-klubben Baltimore Ravens.

"The Blind Side" har skabt usædvanlig stor opmærksomhed set i lyset af at være et relativt typisk romantisk familiedrama med sport som baggrundsramme. Hovedårsagen er nok Michael Ohers utrolige historie og det faktum, at hans karriere som sportsstjerne i høj grad skyldes én families beslutning om at leve deres kristne tro ud i praksis. At rollen som den kristne husmor og interiørdesigner Leigh Anne Tuohy endte med at blive Sandra Bullocks første Oscarpris har selvfølgelig også været medvirkende.

Michael "Big Mike" Oher (Quinton Aaron) kommer fra rigtig dårlige kår. Da vi møder ham, har han i 17 år boet hos forskellige plejefamilier. Hver gang er han flygtet. Filmen begynder med, at Big Mike bliver optaget på Wingate Christian School, noget som bliver hans billet ud af det destruktive, småkriminelle miljø, han er vokset op i.

Som barn oplevede Big Mike, at børneværnet fjernede ham fra sin mor. Det er grunden til, at han er flygtet fra plejefamilierne og ikke har magtet at yde noget særligt i skolen. Han har indtaget en tavs, iagttagende rolle til sit eget liv og reagerer ikke på kontakt fra andre mennesker. Han vandrer nærmest rundt som en mørkhudet zombie blandt tilsyneladende vellykkede, hvide skoleelever på den kristne friskole.

Det er træneren, som overbeviser skolens ledelse om at optage Big Mike. Han appellerer til deres kristne værdier, da de tøver med at gøre det på grund af Mikes svage boglige evner. Vi ser senere, at træneren indrømmer, at hans eneste mål var at få den talentfulde unge mand med på skolens fodboldhold. Dermed bliver træneren en eksponent for hyklerisk kristendom, som bruger Bibelens værdier som et middel til at opnå anseelse og succes.

Sandra Bullocks karakter er derimod forfriskende tydelig og radikal i sine valg. Med sin glatpolerede overflade og synlige rigdom giver Leigh Anne først indtryk af at være en overfladisk rig, kristen, hvid, amerikansk kvinde. Men da hun ser den hjemløse Big Mike gå rundt på gaden, tager hun ham med til familiens overdådige hjem og lader ham overnatte der. Hun er selvfølgelig lidt skeptisk over for, om han vil misbruge tilliden, en bekymring som Big Mike gør til skamme. Tværtimod har han noget at tilføre familien. Den kæmpestore, unge mand bliver ved med at bo hos familien Tuohy, og trods enkelte små konflikter omfavnes han snart af samtlige familiemedlemmer.

"The Blind Side" portrætterer altså to yderpunkter af kristendommen. På den ene side står træneren, som respektløst bruger budskabet om nåde for at mele sin egen kage. På den anden side finder vi nåden levet ud på en sand og ekstraordinær måde i Tuohy-familien, anført at
moren Leigh Anne. De fleste kristne vil helt rigtigt sige, at Leigh Annes eksempel er det, som bedst genspejler kristendommens sande natur. Hvis vi stiller spørgsmålet om, hvad der genspejler virkeligheden blandt de fleste kristne, vil det måske blive sværere at se. Selv om de færreste ville være lige så kyniske som træneren, er det vel også fair at sige, at de færreste ville være lige så radikale som Leigh Anne i sin måde at praktisere nåden på.

I et interessant, selvransagende øjeblik spørger Leigh Anne sin mand om, hvad der er hendes motiver for at vise en sådan næstekærlighed. Han foreslår lidt humoristisk, at det giver hende en slags tilfredsstillelse. Den amerikanske forfatter Donald Miller siger noget af det samme i bogen Searching for God Knows What (har også skrevet Blue like jazz, Logia 2007). Han henviser til et interview, han gav på landsdækkende tv. På spørgsmålet om, hvad der driver ham som forfatter, svarede han, at for at være helt ærlig så er bekræftelse fra andre et vigtigt moment. Intervieweren supplerede noget overrasket, at det var Miller nok ikke alene om.

Guds nåde og kærlighed overgår Leigh Anne Tuohys generøse eksempel. Hvis vi kender vores egen egoistiske natur, kan det næsten synes utopisk, når Bibelen opfordrer os til at følge eksemplet, Jesus gav os ved at give sit liv - ikke bare for sine venner, men også for sine fjender. Vi opfordres til at give uden at forvente noget igen, at strække os langt for at bære over med hinanden, og at tilgive vores bror "op til syvoghalvfjerds gange". Men netop Guds gratis nåde danner forudsætningen for, at vi frimodigt kan lade os inspirere af "The Blind Side" og Leigh Annes eksempel.

Kilde: damaris.no




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle baggrund


Valgfri virkelighed?

Baggrund

Af: Halldis Bjerkvik Volle 29.04.2013

Filmen "Life of Pi" rejser store spørgsmål. Kan vi[mere]


Fortællingen om de elendige

Baggrund

Af: Jørgen Hedager Nielsen 27.03.2013

Titlen signalerer håbløshed, men der er meget kærl[mere]


Ser Jesus i andre filmskikkelser

Baggrund, TEMA Bibelfilm

Af: Erik Verner Andersen og Kristina Hvarnes Andersen 25.03.2013

Der findes mange film om Jesus. Men nogen ser også[mere]


Kvalitetsløft af kristne film

Baggrund

Af: Eivind Algrøy 12.11.2012

De senere år har givet stadig bedre kristne film, [mere]


Film og tro i 50'erne

Baggrund

Af: Johan Schmidt Larsen 10.01.2012

Danske biografgængere blev i 50'erne oversvømmet a[mere]


I pagt med Djævelen

Baggrund

Af: Johan Schmidt Larsen 10.01.2012

I offentligheden var Karen Blixen den feterede for[mere]


Hergé og Tintin-universet

Baggrund

Af: Carsten Riis Jensen 08.11.2011

Tegneserierne om Tin er medrivende eventyr. Men øn[mere]


Fra alle os til alle jer

Baggrund

Af: Johan Schmidt Larsen 17.12.2010

Det er ikke altid let at finde gode julefilm, for [mere]


Farlig kærlighed

Baggrund

Af: Anne Solfrid Brennhovd 31.08.2010

Twilight-serien om Bella, der er forelsket i vampy[mere]


The Blind Side - overrasket af nåde

Baggrund

Af: Eivind Algrøy 05.05.2010

Filmen "The Blind Side" fortæller historien om sor[mere]


Kristne film

Baggrund, TEMA Kristne film

Af: Carsten Riis Jensen 04.05.2010

Når kristne film ofte er dårlige, skyldes det, at [mere]


Nuanceret billede af flygtning

Baggrund

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2010

Bogen "Flygtningen", som ligger til grund for "Flu[mere]


Frem i lyset

Baggrund

Af: Rickard Blakely 15.01.2010

Præsident Nixons rygte er tilsmudset af Watergate-[mere]


Woody Allens flygtige kærlighed

Baggrund

Af: Eivind Algrøy 04.01.2010

Kærlighedens natur er under Woody Allens lup. Vari[mere]


Våbenhvile i skyttegravene

Baggrund

Af: Johan Schmidt Larsen 11.12.2009

Filmen "En dag uden krig" er baseret på virkelige [mere]

Viser resultater 16 til 30 af 69
Annoncer