- Bekas
- Den ottende dag
- Samme dag næste år
- Barabbas (mini-serie)
- Klumpfisken
- Ernest & Célestine


- En film for troende ...
- Kærligheden tåler alt
- En genert mesterinst...


- Fascinerende filmfor...
- Monsteret inden i os
- Bibelske motiver i film


- Tog venner med til f...
- Filmstriben - et bek...
- Ny norsk bog om film...


- Længsel efter fred
- En dag uden krig - f...
- Vejen hjem


- Dokumentar om abortm...
- Oscar-uddelingen 2014
- Poirot har indlæst h...


- TEMA - Ved livets be...
- TEMA - sportsfilm
- TEMA - Israel, Vestb...


- Top 10 film 2012
- Top 10 film 2011
- Top 10 film 2010




Den Oscarnominerede Agnieszka Holland
Af Eric David

 

 Agnieszka Holland

Agnieszka Hollandt er stærkt påvirket af to af Polens største instruktører, Andrzej Wajda og Krzysztof Kieslowski. Derfor er det ikke overraskende, at Agnieszka Holland også ville blive kendt - ikke blot som en af sit lands fineste, men som en af verdens bedste.

Agnieszka Holland, 63 år, modtog for nylig mange rosende ord, da hendes seneste film "In Darkness" blev nomineret til en Academy Award for bedste udenlandske film. Det blev dog den iranske film "Nader og Simin - en separation", der løb med sejren.

Det er ikke Agnieszka Hollands første Oscar-nominering. Hun blev nomineret for bedste manuskript i 1992 for "Europa, Europa", som hun også instruerede. (Hun tabte til Ted Tally med "Ondskabens øjne" det år). Den garvede instruktør er også kendt for film som "Copying Beethoven" (2006) og "Den hemmelige have" (1993), og en lang række tv-serier.

Christianity Today har interviewet Agnieszka Holland i Los Angeles for at tale om hendes karriere i almindelighed, og i "In Darkness" i særdeleshed. Hun er ganske lille, men stærkt nærværende. Hendes kloge blik og upåvirkede fremtoning vidner om et stort intellekt, en stærk personlighed og en dyb visdom.

Jøder i kloakken
"In Darkness" skildrer den småkriminelle kloakarbejder Leopold Socha, der skuler sine stjålne tyvekoster i kloakkerne under den polske by Lodz under anden verdenskrig. Da nazisterne invaderer
landet, falder Socha over nogle jøder, der gemmer sig i kloakken. Vil han angive dem til tyskerne, eller vil han tage imod deres tilbud om penge for at holde dem skjult?

Socha fortæller sin kone, at han er fristet til at vende jøderne ryggen og retfærdiggør det med udsagnet om, at det var jøder, der dræbte Jesus. Da hans kone fortæller ham, at Jesus faktisk selv var jøde, er Socha overrasket. Agnieszka Holland fortæller, at scenen minder hende om en barndomserindring med en analfabetisk barnepige, der fortalte hende hemmeligheden, at Jesus var jøde. Agnieszka Holland fortæller historien med et glimt i øjet og efterligner barnepigen ved at sætte hånden for munden for at forhindre, at skandalen om Jesu sande etniske tilhørsforhold i at nå de forkerte ører.

I filmen siger en karakter, at Gud vil straffe Socha, fordi han skjuler jøder, men Agnieszka Holland får det sidste ord i form af udgangsreplikken, der begynder med sætningen: "Som om vi har brug for Gud til at straffe hinanden," hvorefter filmen går i sort.

Agnieszka Holland minder os om, hvordan det 20. århundrede viste, at selv uden Gud kan vi skabe meget ravage, ødelæggelse og død, når religiøs lidenskab blusser op. Frem for at tænke på Gud som perifer i filmen, gør hans manglende tilstedeværelse, at publikum føler sig i karakterernes sko, når de kun oplever Guds tavshed og måske derfor føler, at Gud havde forladt dem.

"In Darkness" er meget mere en menneskelig historie, end de film, jeg tidligere har fortalt på et mere billedligt plan," siger Agnieszka Holland. "Det har mere at gøre med mulighed eller skæbne. Det var interessant for mig at beskrive, hvor flydende linjen mellem godt og ondt var - repræsenteret ved Socha. Han kan glide til en af siderne når som helst. Jeg ved ikke, om du kan tolke det i religiøs henseende. Folk oplever varme i mine "Gud varmer dig, hvis du tror på ham"-film. Men dét at have muligheder spiller så stor en rolle, at man må spørge sig selv, om det giver mening eller ikke."

Holocaust var meningsløs
Gennem arbejdet med "In Darkness" er Agnieszka Holland blevet overbevist om, at Holocaust indeholder mange ufortalte historier, som kan lære os noget i dag. "Den største udfordring for menneskeheden er det faktum, at Holocaust var meningsløs," siger hun. "Nogle af de seneste film og bøger prøver at give Holocaust en mening, en moral. Det er jeg ikke enig i. Det er derfor, det er så vigtigt at udforske den begivenhed, fordi den ikke har nogen mening."

"Europa, Europa" beskæftiger sig med den sande historie om en ung mand, der under anden verdenskrig må skjule sin jødiske identitet (herunder sin manglende forhud), selv da han skal deltage i Hitler Jugend. Hendes opfølgende, "Oliver, Oliver", handler om en dreng, der som 9-årig sporløst forsvinder i seks år for senere at vende hjem som teenager. Men han er så forandret, at forældrene sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er deres søn, eller om det er en bedrager.

Med en lignende tilgang, som hendes ven og kollega, den polske instruktør Kieslowski har, er Agnieszka Holland interesseret i emnet tro, men først og fremmest blot som endnu et menneskeligt træk, svarende til spørgsmål om identitet, seksualitet og moral. Karakterer kæmper med deres tro i film som "To Kill A Priest", "Angry Harvest", "Julie Walking Home" og "Mirakel Morderen", som alle har en præst som hovedperson.

Agnieszka Holland spekulerer ofte på, hvad Kieslowski ville sige om hendes nuværende arbejde, hvis han stadig var i live. "Jeg har aldrig kunnet finde nogen som ham i filmens verden," siger hun. "Han var min nærmeste ven." (Kieslowski døde i 1996 i en alder af 54 år).

En jødisk far og en katolsk mor
Født i 1948 er Agnieszka Holland ikke nem at kategorisere. Ud over at være kvindelig instruktør i en overvejende mandsdomineret verden (men afgjort ikke feminist), er hun også en polsk instruktør, der har arbejdet det meste af sin karriere i andre lande, til dels i eksil fra kommunismen. Men det er hendes blandede tro, der har givet hende en personlig kamp med identitet: hendes far var jødisk, og hendes mor var katolik.

"Min mor præsenterede min jødiske identitet som noget at være stolt af, fordi jøderne var så undertrykte og blev martyrer," siger hun. "Hendes tilgang var, at de var blevet uretfærdigt nedslagtet, og at vi på en eller anden måde skulle gøre det godt igen. Hun ikke alene skjulte en jødisk familie, da hun var en ung pige, hun lavede også en pagt med en veninde, at de ville gifte sig med jøder, når de blev voksne, og få jødiske børn. Og sådan gik det."

 

 fra "Den hemmelige have"

Agnieszka Holland læner sig frem med et intenst blik: "Men det var en meget kristen vision, fordi det var offeret, der gjorde jøderne bedre, deres martyrium. Dette er en vision, jeg er nødt til at ændre ... Det er ikke nok til at identificere sig med martyriet. Jeg identificerer mig med holocaustofrenes skæbne, og jeg har stærke følelser for deres kultur og religion. Det er en del af mig, men det er ikke dét, der gør mig til den, jeg er."

"Mit hovedtema handler om identitet og om, hvilke muligheder, vi mennesker har med en fri vilje og forskellige valgmuligheder," siger hun. "Den religiøse dimension kommer ind [i filmen] på den måde, at Socha og hans kones religion er meget grundlæggende og traditionel: En populær, polsk religion som sådan - hvilket betyder, at de ikke kan så meget dogmatik. De har en fornemmelse af rigtigt og forkert, men deres personlige moral kan være meget forskellig fra kirkens."

Blev døbt af en ven
I filmen "Julie Walking Home" fra 2002 siger en karakter, at man altid arver religion fra sin mor. Agnieszka Holland, hvis mor var katolik, blev døbt i en alder af 11 år - i hemmelighed, fordi Polen var under kommunistisk herredømme på det tidspunkt. Hun siger, hun lærte om troen gennem hendes barnepige og gennem venner. "I begyndelsen var alle mine venner religiøse, og jeg begyndte at læse Det Nye Testamente," siger hun. "Jeg elskede det. Det Gamle Testamente var lidt meget som eventyr, men historien om Jesus - som jeg læste som historien om en oprører - tiltalte mig på grund af min marxistiske opvækst. Fra min far stjal jeg en bog med store malerier fra renæssancen og gotikken. De inspirerede mig. Jeg havde ikke lyst til at tilbringe evigheden i helvede og bad om at blive døbt. Præsten ville ikke gøre det, så min ven døbte mig, så vi er derfor ikke helt sikre på, om det tæller!"

I sine film siger Agnieszka Holland, at en karakters moralske og psykologiske dimensioner vækker mere hendes interesse end det religiøse: "Mit forhold til min tro afspejles i nogle af mine film," siger hun. "Men det skifter med min tro. Jeg havde en periode, hvor jeg var sikker på, jeg var troende ... Så havde jeg en længere periode, hvor jeg ikke var overbevist om, at jeg var troende. Det er et spørgsmål i mit liv, som altid er til stede. Mennesker, der kæmper for en dyb tro, er interessante for mig. Jeg ser ikke på dem fra kirkens synsvinkel, men fra den synsvinkel, at de er mennesker. Jeg er fascineret af enhver, der tager en beslutning om at følge noget, der er vigtigere end livet eller lykken."

Publiceret med tilladelse
© ChristianityToday.com/ct/movies
Oversættelse: Anette Hedager Nielsen

Bruger kommentarer
Film&Tro forbeholder sig ret til at fjerne indlæg!
 
Dit navn
Din IP:54.243.14.193
Din kommentar

Indtast antispam kodeordet:
-
site by: steady
design by: Ben Haman