![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
- I lossens time - The Perks of being a... - Den store Gatsby - When Love is not Enough - Sarah's Choice - Iron Man 3 - Eduardo Verástegui v... - Alting har sin pris - Nicholas Sparks-bøge... - Valgfri virkelighed? - Fortællingen om de e... - Ser Jesus i andre fi... - Tog venner med til f... - Filmstriben - et bek... - Ny norsk bog om film... - Længsel efter fred - En dag uden krig - f... - Vejen hjem - Julebog af Max Lucad... - Succes skaber efterf... - Mange bibelske film ... - TEMA - Ved livets be... - TEMA - sportsfilm - TEMA - Israel, Vestb... - Top 10 film 2012 - Top 10 film 2011 - Top 10 film 2010 ![]() ![]() |
Mest forløsende film 2010 Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på ChristianityToday. 1. Toy Story 3Instruktør: Lee Unkrich Handlingen er dramatisk og mindst lige så hæsblæsende som en moderne actionfilm. Andy er blevet atten år og skal på college. Derfor skal der ryddes op på værelset. Woody og de andre figurer fra "Toy Story 1 og 2" frygter det værste, og mareridtet synes da også at blive en realitet, da alle undtagen Woody havner i affaldsdyngen. Vennerne når at flygte og gemmer sig i en kasse, der skal afleveres i en daginstitution. Her møder de bamsen Teddy, der styrer legetøjet i institutionen med hård hånd. Den gennemgående pointe er de grundlæggende forskellige livsopfattelser, man får, når man på den ene side har haft en lykkelig barndom, hvor kærlighed og venskab har været det centrale, og når man på den anden side er blevet svigtet og kasseret. Film&tro-anmeldelse. 2. Kongens store taleInstruktør: Tom Hooper Kong George VI skal indgyde mod og entusiasme til befolkningen ved hjælp af en radiotransmission. Men kong George VI er stammer. Gennem en lang række forsøg på at blive kureret, forsøger han at komme over det, hans kone kalder "et mekanisk problem". Først ved besøget hos den underlige og alternative talepædagog Lionel Louge, begynder nogle linjer at tegne sig. For er det virkelig kun et mekanisk problem, eller ligger der andre ting bag? Filmen er en smuk rejse ind i venskabets mulige kringelkroge og de skeletter, som de fleste har i skabet. Om hvordan man i kærligt selskab kan overvinde nogle af disse og måske finde lidt håb og lys for enden af vejen. Alene derfor er filmen værd at se. Film&tro-anmeldelse. 3. Get LowInstruktør: Aaron Schneider Den aldrende, gnavne Felix Bush (Robert Duvall) har boet alene i skoven i 40 år uden kontakt med nogen. Der går mange historier om Felix i den nærliggende by. Nogen siger, han har slået en mand ihjel. Felix kender ikke disse historier, men er interesseret i at kende dem. Derfor arrangerer han sin egen begravelse, hvor alle, der har en historie om ham, inviteres til at deltage. Igennem filmen løber der et tema; Frank har gjort noget i fortiden, som han ikke har fået sonet. Det er årsagen til hans isolation. Det er et fængsel, han har bygget til sig selv. Folk omkring Felix, som i løbet af filmen får ham i tale, understreger at han må gøre op med Jesus, så han kan blive løst fra sin skyld. Filmen er en jordnær og eksistentiel fortælling om en mand, der higer efter befrielse fra fortidens fejl. Film&tro-anmeldelse. 4. True GritInstruktør: Joel og Ethan Coen Vi følger Mattie på hendes hævntogt. Hun er taget til byen for at få lovens lange arm til at hjælpe med at lade retfærdigheden ske fyldest, efter at hendes far er blevet skudt. Hun får overtalt den fordrukne sherif Reuben til at tage med. Reuben er hurtig på aftrækkeren, og det er noget Ross kan lide. De slår sig sammen med den overivrige Texas-ranger LaBoeuf, der også er ude efter skurken Chaney. Chaney er flygtet ind i et indianerreservat, hvor det ikke just er en dyd at følge spillets regler. I den lille gruppe opstår der konstant intriger, og folk må afgøre, om man kæmper for egen sag (og pengepung) eller for fælles bedste. Mattie må snart sande, at intet i denne verden er gratis - undtagen Guds nåde - som en hestesælger siger til hende i starten. Film&tro-anmeldelse. 5. Winter's BoneInstruktør: Debra Granik Den 17-årige Ree Dolly bor alene med sine to små søskende og en psykisk syg mor. Den forsvundne, kriminelle far har kautioneret deres hus for at blive løsladt fra fængslet. Siden er der ingen, der har set ham. Det er en katastrofe, for hvis han ikke dukker op til retssagen om få dage, står de til at miste hus og hjem. Ree Dolly kæmper en indædt kamp for at finde sin far. Den ensomme piges kamp for retfærdighed er ikke i nærheden af det kliché-agtige. Den stædige storesøster er totalt fri for typiske heltinde-træk, helt igennem troværdig. Sorg, had, stædighed, hengivenhed, håb og et mod, der trodser frygten. Alt sammen i laset tøj og uden frygt for våben. En pige, der er dybt knuget, men ikke knækket. En pige, der går ind i sin egen frygt for at vinde over en truende katastrofe. Film&tro-anmeldelse. 6. Grusomme migInstruktør: Pierre Coffin og Chris Renaud Det er bare en helt fantastisk sjov og underholdende film, som alle kan være med til at se. Gru er en rigtig superskurk, som gerne vil begå en storslået forbrydelse - at stjæle månen! Gru konkurrerer mod unge Vector og adopterer tre piger, som har adgang til Vectors hus. De skal hjælpe ham med den store forbrydelse. Da Gru har opnået det, han ville med pigerne, er han klar til at skille sig af med dem igen. Men han bliver mere og mere glad for dem, og da han på et tidspunkt mister dem, går det op for ham, hvad de er kommet til at betyde for ham. Tidligt i filmen ser vi pigerne bede aftenbøn, hvor de også fortæller Gud om den familie, som de så inderligt ønsker sig. Da de kommer hjem til Gru, er de med til at vise ham, at mennesker og familie betyder mere end at være den største skurk i verden. Film&tro-anmeldelse. 7. To på flugtInstruktør: Nathan Greno og Byron Howard Filmen handler om Rapunzel, eventyret skrevet af brødrene Grimm. Rapunzel var oprindeligt historien om de barnløse forældre, som efter lang tids venten endelig bliver forældre til en lille pige. På grund af morens grådighed tvinges forældrene til at overlade deres pige til nabokonen, som viser sig at være en heks. Pigen, som har et magisk, langt hår, lukkes inde i et højt tårn. Bortset fra det med det høje tårn og det lange hår ligner Disneys udgave overhovedet ikke Grimms original. Overhovedet ikke. Nu er fokus i stedet på hårets magiske kraft og på ungersvenden Flynn Rider som er en slags Robin Hood. Han møder ved et tilfælde den smukke pige med det lange hår, og lokker hende ud af tårnet. Og så starter flugten og de sjove scener, der kan komme ud af den slags. Film&tro-anmeldelse. 8. The FighterInstruktør: David O. Russell Filmen er baseret på den sande historie om brødrene Micky og Dicky, som begge er boksere. Dicky er storebroren, som har haft sin storhedstid som bokser. Han har i flere år været hjembyen Lowells stolthed, men det er han ikke længere. Nu er han et vrag, der er afhængig af stoffer. Micky, den yngste af de to, er også bokser, men står i skyggen af sin bror og har et helt andet sind end ham. Der er fokus på, hvad løgne og fortielser kan gøre ved et menneske – og ved en familie. Det, der gør "The Fighter" til en ekstraordinær sportsfilm, er filmens fokus på familien. Der tages forkerte valg, der tages valg på vegne af andre, der bliver holdt en hånd over de virkelige problemer, og så videre. Alt dette kæmpes der med og tales der om i filmen. Både Dicky og Micky er "fightere", sammen og hver for sig. Film&tro-anmeldelse. 9. Letters to Father JacobInstruktør: Klaus Härö Livstidsfangen Leila er netop blevet benådet, da hun bliver tilbudt et job langt ude på landet. Meget mod sin vilje bliver hun personlig assistent hos den gamle, blinde pastor Jacob. Næsten inden, hun er begyndt, lægger hun planer om ved først givne lejlighed at kvitte jobbet og løbe med kassen. Hver dag bringer posten breve fra folk, som beder Jacob om hjælp og forbøn. Jacob ser denne tjeneste som sit livs mission, mens Leila synes, at det er komplet meningsløst og naivt. Filmen har fokus på temaer som næstekærlighed, tætte menneskelige relationer og som et hovedtema tilgivelse og forsoning – alt sammen centrale bibelske temaer. Men det afgørende for filmens dybde og skønhed er, at disse temaer og historiens nutidige relevans fusionerer med filmkunst af højeste klasse. Film&tro-anmeldelse. 10. Som støv fra himmelenInstruktør: Jon Gunn Den 6-årige dreng Joey lever et trygt liv sammen med sine forældre i et velhavende overklassemiljø. Joey er adopte-ret, men ved intet om sine biologiske forældre. Det viser sig tidligt i filmen, at adoptionen er ugyldig på grund af en forfalsket underskrift. Joeys biologiske forældre gør derfor krav på forældremyndigheden over Joey og får den tildelt. Derefter beskriver filmens handling Joeys besøg hos de biologiske forældre og forholdet til de fire forældre i hans liv. Temaet i filmen er kærligheden til Joey, frustrationer over andres rettigheder og kærlighedens konsekvens.
Anmeldernes 10 bedste film 2010
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| site by: steady design by: Ben Haman |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||