- The Wolf of Wall Street
- Familien
- Abernes planet: Revo...
- The Gabby Douglas Story
- The Weight of Elephants
- Muhammad Ali's Great...


- Bøn, mystik og forfa...
- Filmfans ønsker tros...
- En film for troende ...


- Fascinerende filmfor...
- Monsteret inden i os
- Bibelske motiver i film


- Tog venner med til f...
- Filmstriben - et bek...
- Ny norsk bog om film...


- Længsel efter fred
- En dag uden krig - f...
- Vejen hjem


- Frihedskæmperen Geor...
- Kristen film i komed...
- Dokumentar om abortm...


- TEMA - Ved livets be...
- TEMA - sportsfilm
- TEMA - Israel, Vestb...


- Top 10 film 2012
- Top 10 film 2011
- Top 10 film 2010




Ny norsk bog om filmbrug
Af Johan Schmidt Larsen

Mange forskellige livssyn er i spil vores tid – ikke mindst i filmkulturen. Og børn og unge ser masser af film. Derfor er det vigtigt, at kirken møder børn og unge, hvor de er.

Margunn Serigstad Dahle og Lena Skattum fra de kristne, norske organisationer IKO og Damaris har udgivet bogen Manus for livet? Målet med udgivelsen er, at den skal være et værktøj i trosoplæringen, så både børn, unge og voksne kan få en dybere forståelse for, hvad film formidler.

Hvem skriver mit manus
Bogens redaktører
ønsker, at filmbrugerne i mødet med filmene, bliver inspireret til at stille sig selv og hinanden de urgamle spørgsmål om, hvem vi er, hvorfor vi er til, og hvor vi er på vej hen? Som børn, unge og voksne må vi være opmærksomme på, "hvem der skriver manuskriptet for vort liv" og relatere dette væsentlige spørgsmål til kristendommens kerne: Guds kærlighed i Jesus Kristus.

 

 Margunn S. Dahle

Med nedenstående citat af hovedpersonen Alfie i filmen af samme navn, gør redaktørerne opmærksom på, at selv typiske Hollywood-film stiller vigtige livsspørgsmål:

"What have I got? Really? Some money in my pocket? Some nice threads? Fancy car at my disposal? And I’m single. Unattached. Free as a bird. I don’t depend on nobody. Nobody depends on me. My life’s my own. But I don’t have peace of mind. And if you don’t have that, you’ve got nothing. So; what’s the answer? That’s what I keep asking myself. What is it all about?
You know what I mean?"

Film rejser ofte store og vigtige livsspørgsmål på mange forskellige måder. Men filmskaberne giver samtidig også svar – direkte og indirekte, bevist eller ubevist.

Det afgørende er, om vi som filmbrugere hører spørgsmålene og lægger mærke til svarene?

Bro mellem film og bibel
I en samtid stærkt præget af medier er film en af de mest afgørende formidlere af tro og værdier. Derfor udfordres vi som kristne filmbrugere til at lytte til både Bibelen og samtiden. I respekt for både bibelteksterne og filmkulturen, vil bogens forfattere inspirere os til at lytte og bygge en bro mellem filmfortællingerne og Bibelens verden.

Bogens første del giver et fagligt grundlag for brug af film i undervisning og forkyndelse. I anden del præsenteres vi for en række praktiske eksempler på filmbrug. Bogens tredje del belyser nogle analysemodeller og peger på forskellige ressourcer og værktøjer i reflekteret filmbrug.

Dobbelt lytning
 

 Lena Skattum

Lena Skattum giver i første kapitel læserne en pædagogisk indføring, hvor hun lægger vægt på menighedens og hjemmets rolle i formidlingen af troen.

I andet kapitel lægges hele det teoretiske og teologiske grundlag for bogen. Med inspiration fra den kendte engelske teolog John Stott opfordrer Lars Dahle os til "dobbelt lytning". En tilgang og en dialogform, hvor vi  lytter til både Bibelens og samtidens tekster.
Set fra denne anmelders synsvinkel, er kapitlet et af vigtigste overhovedet. Her redegør Dahle nemlig for det teoretiske og teologiske grundlag, som Damaris bygger sit arbejde på. Et grundlag som også i høj grad har været inspirationskilde for filmogtro.dk. Tilgangen med "dobbelt lytning" bør efter min mening være en enhver kristen filmanmelder og filmbruges teoretiske ballast. Kapitlet bliver heller ikke mindre vigtigt af, at vi udover nogle få artikler på filmogtro.dk stort set intet har på dansk, som beskriver denne vigtige tilgang til filmkulturen.

Margunn Serigstad Dahle har et kapitel om film, livssyn og livstolkning, hvor hun kobler livssynsaspektet i filmene sammen med filmbrugerens eget livssyn og giver en forståelse for sammenhængen mellem disse. Desuden har Margunn Serigstad Dahle et andet vigtigt kapitel med fokus på filmanalyse, hvor hun illustrerer selve metoden ved at analysere filmen "Som i himlen".

 

 Fra "Som i himlen"

God hjælp til filmanalyse
Bogens anden hoveddel har en række konkrete oplæg til brug af film i undervisning og forkyndelse. Oplæggene er målrettet til både undervisning, andagter, filmaftener, gruppearbejde og personlig refleksion.

Bogens sidste del indeholder forskellige ressourcer. Der er bl.a. en række forslag til filmklip samt nogle afklarende spørgsmål, som kan hjælpe filmbrugere til at analysere film ud fra både en kunstnerisk og en teologisk synsvinkel.  Spørgsmålene er hentet fra Tony Watkins meget anbefalelsesværdige bog Focus – The art and Soul of Cinema.

Manus for livet
? er en særdeles vigtig bog. På letlæselig norsk giver forfatterne for første gang i Skandinavien en samlet redegørelse for "dobbelt lytning" i teori og praksis. Jeg vil derfor med glæde og uden tøven anbefale bogen til kristne filmfreaks, præster, sognemedhjælpere, lærere, ungdomsledere og andet godtfolk, som ønsker at gå et spadestik dybere, når det gælder anvendelse af film i kirkens arbejde. Her findes et uundværligt redskab, hvis vi ønsker at bygge bro mellem film og kristendom. Som kristne filmbrugere består kunsten i at forblive forankret og forpligtet på det bibelske livs- og menneskesyn, mens vi samtidig møder filmkulturen med åbenhed og respekt.  Det giver bogen rigtig god hjælp til.

Læs også artiklen "Livssynsbriller" og andre relaterede artikler under filmbrug.

Bruger kommentarer
Film&Tro forbeholder sig ret til at fjerne indlæg!
 
Dit navn
Din IP:54.211.80.155
Din kommentar

Indtast antispam kodeordet:
-
site by: steady
design by: Ben Haman