| anmeldelser | film & folk | baggrundsstof | filmbrug | refleksioner | nyheder | tema | bedste film | |
- Sønnen
- Requeim for A Dream
- The Mystery of A Pope
- The Twilight Saga: E...
- Hævnen
- Toy Story 3
- Ligesom Jobs Bog
- Jesus og Josefine - ...
- Gud, gys og uhygge
- Farlig kærlighed
- The Blind Side - ove...
- Kristne film
- Hvor film og tro mødes
- Blockbuster ... here...
- Antichrist, kirken o...
- At finde sandheden
- Kærligheden som kompas
- Min næste
- Bollywood laver film...
- Familiefilm fra Afrika
- Fyret for nej til se...
- TEMA - Kristne film
- TEMA - Familiefilm
- TEMA - Bibelfilm
- 100 spirituelt betyd...
- Top 10 film 2009
- Oscar-uddelingen 2010
Af Tony Watkins
 |
Walt og Thao i "Gran Torino" |
Vores næste er alle de mennesker, vi møder i løbet af livet. Det er altså et vidt begreb. Her skal vi imidlertid fokusere på én gruppe: vores naboer. Der var engang, da vi mente, at en relation med vores naboer var et gode. Vi kunne snakke sammen på gaden, tage en kop kaffe sammen og hjælpe hinanden, når det behøvedes. Nu er vi blevet mere ambivalente. Naboen kan være højlydt, rodet eller endda fjendtlig. En af årsagerne til, at så mange af os ønsker os væk med jævne mellemrum, er netop behovet for at slippe for besværlige naboer. Men trælse naboer kan man møde hvor som helst.
Der er tre hovedårsager til, at sådanne opfattelser om naboer er opstået. Det hele hænger sammen med den moderne verden, vi lever i.
Den første og mest åbenbare årsag er ændringer i livsstil. Generelt har mennesker i dag meget længere til arbejde end tidligere, og dét - sammen med større arbejdspres - gør, at folk tilbringer mindre tid hjemme. De tager tidligt af sted og kommer sent hjem. Desuden er det i dag almindeligt, at kvinder arbejder uden for hjemmet, sådan at de heller ikke mere får en snak over hækken eller mødes ved postkassen. Derudover bruger vi den fritid, vi har, foran tv i
 |
| Clint Eastwood som den gnavne Walt Kowalski i "Gran Torino" |
En anden årsag handler om den øgede teknologi. Radioens lille højttaler kan måske høres gennem væggen, mens et musikanlæg kan forstyrre et helt nabolag. Tv præger næsten hvert eneste rum i vores hjem. Larmende værktøj, højtryksrensere og andre maskiner trænger sig på og forstyrrer den allerede skrøbelige fred, vi omgiver os med.
Den tredje årsag er imidlertid den mest betydningsfulde. Vi er blevet et samfund, hvor vi sætter os selv først og andre som en stakkels nummer to. Denne udvikling har været stigende, mens kristne værdier trænges i baggrunden.
 |
Walt Kowalski forsvarer sig i "Gran Torino" |
Sigmund Freud - en af de mest indflydelsesrige personer de seneste 100 år - hævdede, at det var rigtigt at sætte sig selv først. I sin bog Civilisation and its Discontents, 1929(Kulturens byrde, 1983), hævder han, at det ikke bare er vanskeligt at elske sin næste, det "ville være forkert at gøre det". En næste, siger han, er "uværdig til min kærlighed" og "har mere ret på min fjendtlighed, ja til og med mit had".
Ved at fokusere på vores egne ønsker og behov, begynder vi at betragte vores nabo som en, der kan forhindre os i at opnå vores rettigheder, i stedet for en, vi har et vist ansvar overfor. Når en nabo bygger en kæmpe stor båd i sin have, parkerer ud for vores indkørsel eller spiller for højt på musikanlægget, føler vi, at vores enemærker trues. Vores opfattelser, vores rum, vores fred trædes der på. Vores rettigheder er blevet krænket.
 |
Besøg hos de asiatiske naboer i "Gran Torino" |
Dette rejser et meget vigtigt spørgsmål: Hvilket ansvar har vi over for vores naboer - vores næste? Vi kan hurtigt remse nogle ting op, som vores naboer bør gøre: Skrue ned for musikanlægget, rydde op, lade mig være i fred! Men vi er også selv naboer, og vi er altid mere tilbageholdende med at tænke igennem, hvilket ansvar, vi selv har.
Som svar på spørgsmålet om, hvad buddet om at "elske din næste som dig selv" betyder, fortalte Jesus en lignelse om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,30-35). Den fremmede, som viste barmhjertighed, var en næste for den nødlidende til trods for fjendskabet mellem befolkningsgrupperne. Det, Jesus vil pointere, er, at vi alle har et ansvar for at elske andre mennesker som os selv, uanset om de er vores familie eller vores næste.
 |
Rosario Dawson og Will Smith i "Syv liv" |
Hvad betyder det så at elske andre som sig selv? Det betyder, at vi skal gøre mod andre, som vi ønsker, de skal gøre mod os. Det kaldes "Den gyldne regel", men Jesus er utraditionel ved at udtrykke det positivt (Matt 7,12). Andre traditioner udtrykker det meget negativt: Du skal ikke gøre noget mod andre, som du ikke vil have, de skal gøre mod dig. Den negative version hindrer mennesker i at være onde mod hinanden. Jesu positive version forandrer mennesker.
Netop dette forstår Will Smiths hovedperson i "Syv liv". Han ødelagde sit liv i løbet af syv sekunder, så han vælger derfor at rette det op ved at gøre en forskel i syv fremmede menneskers liv. Robert Downey Jr.'s hovedperson i "Solisten" forstår også dette, når han gør alt, hvad han kan, for at hjælpe en skizofren, hjemløs musiker (Jamie Foxx) til trods for, at det kan virke, som om musikeren har forspildt sine chancer og derfor ikke fortjener hjælp.
 |
Den hjemløse musiker i "Solisten" |
Freud tog med andre ord fejl. Kærligheden er ikke bare for dem, som fortjener det, eller dem, vi mener, har naturlig ret til den. Nej, kærligheden er også for vores nabo. Det er den eneste måde, vores nabolag igen kan forandres til et ægte nærmiljø med fællesskab.
© Tony Watkins/Damaris.no - oversat til norsk af Ingvild T. Kro
| Bruger kommentarer | |
| Film&Tro forbeholder sig ret til at fjerne indlæg! | |
| MARTIN TRUELSEN PETERSEN - 28/10/2009 | |
| Det er en dejlig og tankevækkende artikkel,også ansporende , for der er virkelig stof til eftertanke . Jeg takker for dine opfordringer , og kan kun opfordre andre til at læse den .Bare vi kunne praktisere det. Guds Velsignelse over dine Artikler. med kristelig hilsen fra Martin Petersen : Søndergade 67 6280 Højer | |
design by: Ben Haman
