- Gimme Shelter
- Deliver Us From Evil
- The Wolf of Wall Street
- Familien
- Abernes planet: Revo...
- The Gabby Douglas Story


- Bøn, mystik og forfa...
- Filmfans ønsker tros...
- En film for troende ...


- Fascinerende filmfor...
- Monsteret inden i os
- Bibelske motiver i film


- Tog venner med til f...
- Filmstriben - et bek...
- Ny norsk bog om film...


- Længsel efter fred
- En dag uden krig - f...
- Vejen hjem


- Frihedskæmperen Geor...
- Kristen film i komed...
- Dokumentar om abortm...


- TEMA - Ved livets be...
- TEMA - sportsfilm
- TEMA - Israel, Vestb...


- Top 10 film 2012
- Top 10 film 2011
- Top 10 film 2010




Studiehæfte om Ringenes Herre

Af Peter E. Nissen




Bjørn Are Davidsen
Ringenes Herre - hva sier Bibelen om oppdrag, makt, visdom og mot?
26 sider
Pris 60 n.kr. + porto og ekspedition
Damaris Norge 2004
www.damaris.no




Hæftet er udkommet i en serie, hvis formål det er at bruge aktuelle temaer fra populære bøger, film, musik m.m. som en anledning til at komme dybere ind i Bibelen og forstå den bedre. Desuden er tanken, at populærkulturen kan bruges som et tilknytningspunkt for kristne til at tale med mennesker om kristendom (s.3).

Hæftet har fire studier over Ringenes Herre: kaldet, magt, visdom & ledelse og mod. Der tages i hvert studium udgangspunkt i et citat og et tema fra bøgerne. Der ledes hurtigt over i et parallelt bibelstudium, og til sidst er der spørgsmål til samtale og en henvisning til forlagets hjemmeside for yderligere fordybelse.

Jeg synes, at ideen er god og oplagt. Der kan trækkes mange paralleller mellem universerne i Ringenes Herre og Bibelen. Det er bestemt sandsynligt, at der kan opnås kontakt med kirkefremmede – ikke mindst unge mennesker. Fordelen ved denne fremgangsmåde er at man hurtigt kan finde et fælles tilknytningspunkt at diskutere de bibelske tekster udfra – også selvom deltagerne ikke er fortrolige med Bibelen. Det er godt, at man hurtigt fokuserer på Bibelens tekster. Man kunne nemlig godt forestille sig, at det kunne være fristende for mange at dvæle ved historien om ringen i stedet for. Det vil sikkert i mange tilfælde kræve en stærk leder til at holde kursen rettet mod de bibelske tekster.

Projektet befinder sig på en knivsæg i forhold til at opretholde et skel mellem de to bøger. Ringenes Herre er ikke lige så god som Bibelen, og Bibelen er ikke bare en samling spændingshistorier med evigt gyldige moraler, som Tolkiens værk kan opfattes som. For mig at se er der i dette projekt en udfordring i at undgå at trække Bibelen ned til blot at være stor litteratur. Desuden er der stor uenighed om, om man kan tolke Tolkiens historie så kristelig moralsk, som hæftet og mange andre kristne gør.

Men hvis lederne af grupperne både har god forstand på kristendom, Bibelen og litteratur, kan projektet blive en stor succes. Det modsatte kan man dog også godt forestille sig. Derfor står og falder hæftets evne til succes med ledernes udrustning.

Tema om Ringenes Herre

Bruger kommentarer
Film&Tro forbeholder sig ret til at fjerne indlæg!
 
Dit navn
Din IP:54.211.213.10
Din kommentar

Indtast antispam kodeordet:
-
site by: steady
design by: Ben Haman