- Gimme Shelter
- Deliver Us From Evil
- The Wolf of Wall Street
- Familien
- Abernes planet: Revo...
- The Gabby Douglas Story


- Bøn, mystik og forfa...
- Filmfans ønsker tros...
- En film for troende ...


- Fascinerende filmfor...
- Monsteret inden i os
- Bibelske motiver i film


- Tog venner med til f...
- Filmstriben - et bek...
- Ny norsk bog om film...


- Længsel efter fred
- En dag uden krig - f...
- Vejen hjem


- Frihedskæmperen Geor...
- Kristen film i komed...
- Dokumentar om abortm...


- TEMA - Ved livets be...
- TEMA - sportsfilm
- TEMA - Israel, Vestb...


- Top 10 film 2012
- Top 10 film 2011
- Top 10 film 2010




En ny chance til Larry Crowne

En ny chance til Larry Crowne

Originaltitel: Larry Crowne
Anmelder karakter:
Medvirkende: Tom Hanks, Julia Roberts, Bryan Cranston, Cedric the Entertainer
Instruktør: Tom Hanks
Varighed: 98 minutter
Genre: drama, komedie, romance

Omfattet af CVLI-licens
Produktionsår: 2011
Censur: tilladt for alle
Stikord: arbejdsløshed, uddannelse, venskab, kærlighed
Se filmtrailer

Mere til hygge end til eftertanke
Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen

Der står Tom Hanks over det hele. Tom Hanks er den ene af manuskriptforfatterne, og han er den ene af producenterne. Tom Hanks er instruktør og Tom Hanks har hovedrollen. Han er bedst som skuespiller (fx "Forrest Gump", "Ekstremt højt og utrolig tæt på"). Han er rimelig som instruktør, og manuskriptet har sine lyse øjeblikke, men det er stort set uden udfordringer. Handlingen er jævn og rimelig forudsigelig uden særlig spænding. Når det alligevel er en film, vi godt kan finde på at se igen engang, skyldes det den stille humor og ægte menneskelighed, der bærer hele vejen.

Der er stort set ingen ubehagelige skurke, lige bortset fra indledningsscenen, hvor tre personer meddeler den hårdtarbejdende Larry, at han desværre er fyret fra supermarkedet. Han troede, de kaldte ham ind for at fortælle ham, at han igen var blevet udnævnt til månedens medarbejder. Men de må med beklagelse skille sig af med ham, for han har aldrig taget nogen eksamener. Han er uddannelsesmæssig helt blank, og derfor har han - ifølge butikskædens ufravigelige politik - inden muligheder for at avancere. Og kan man ikke avancere, er der ikke plads til én. Fyringen og begrundelsen virker noget fremmed, men man sluger en del, når nu det foregår i USA.

Efter fyringen og et møde med bankrådgiveren, der ikke er særlig opmuntrende, og en bemærkning til naboen, der antyder, at Larry tidligere er blevet skilt, begynder det hele at vende. Han begynder på det snoldede lokale universitet, hvor han vælger økonomi og retorik. På universitetet kommer han i kontakt med en hyggelig ungdomsgruppe, der er halvt så gammel som ham. De inkluderer ham i deres scooterklub, rydder op i hans lejlighed, giver ham ny frisure, ændrer hans tøjstil og lærer ham lidt om at, "min kæreste må du godt forelske dig i, men ikke røre".

På universitetet undervises han af to voldsomt karikerede professorer. Den ene er Mercedes Tainot (Julia Roberts), der lever i et meget utilfredsstillende ægteskab. Selv om der er to fallerede ægteskaber, er der også gode bemærkninger om troskab og ærbarhed. Filmen lægger ikke op til løse forbindelser, og der er absolut ingen upassende seksuelle scener.


Bruger karakter: (3)
Giv karakter 1 2 3 4 5 6

Bruger kommentarer
Film&Tro forbeholder sig ret til at fjerne indlæg!
 
Dit navn
Din IP:54.196.198.241
Din kommentar

Indtast antispam kodeordet:
site by: steady
design by: Ben Haman