Visuelt betagende øko-eventyr
Af: Carsten Riis Jensen
En gang imellem kommer man ud af biografen med susen for ørerne, store billeder for øjnene og en følelse af stadig at befinde sig i en anden verden. Sådan havde jeg det, da jeg forlod biografen efter at have set instruktøren James Cameron's julegave til verden, den længe ventede science fiction film "Avatar". Filmen er så spektakulær, så visuel betagende, at det tager lange tid at komme sig bagefter. Og jeg glæder mig til at se den igen – næste gang forhåbentlig i dens 3D-udgave.
James Cameron har brugt mange år på at lave "Avatar", og den har kostet langt over 1 mia. kroner, og det ses – heldigvis – på resultatet. Selve plottet, historien, i filmen er ikke specielt bjergtagende eller originalt, men det er til gengæld det visuelle.
Historien handler kort fortalt om, at menneskeheden er begyndt at søge til andre planeter for at finde nye mineraler og nye måder at få økonomisk gevinst. Jordens ressourcer er ved at være opbrugt. En af de planeter, man i stedet er begyndt at udnytte, hedder Pandora. Her har man fundet mineralet "unobtanium" (som i "unobtainable" – uopnåeligt). Problemet er bare, at hovedkilden til dette mineral befinder sig lige under det sted, hvor Pandoras menneskelignende indbyggere, na'vi- folket, bor. Og så må man jo enten forsøge at flytte dette folk ad diplomatisk vej eller ved at ryge og skyde dem ud.
Det er her, vi introduceres for den tidligere marinesoldat, Jake. Han sidder i kørestol og er træt af livet, men så tilbydes han at komme med til Pandora. Han får som opgave at opsøge na'vi- folket, lære dem at kende og lokke dem til enten at give menneskene adgang til minerne med unobtanium eller at få dem af vejen.
Og her er det så, vi introduceres for "avatar": Igennem længere tid har menneskene dyrket en slags 'døde kroppe', avatars, som er en hybrid af menneske og na'vi. Disse kroppe kan menneskene igennem bevidstheden overtage og styre. Så når vores helt, Jake, udstyres med diverse elektroder og lægger sig i en slags dvale, overføres hans bevidsthed og tankekontrol til avatar'en, som dermed bliver levende og kan færdes blandt Pandoras beboere.
Som noget af det første møder han den indfødte pige, Neytiri. Hun lærer ham na'vi-folkets levevej at kende, og efterhånden bliver Jake så optaget af og så infiltreret i folket, at han bliver ét med dem. Det skaber naturligvis visse problemer, eftersom han dermed selv bliver en trussel for menneskene, som ønsker at fjerne befolkningen og udnytte planetens mineraler.
James Cameron har med "Avatar" skabt sin egen fantasiverden. Na'vi-erne er blå med gule øjne, lange haler, og kattelignende næser. Efterhånden, som man lærer dem at kende i den næsten tre timer lange film, minder de mere og mere om et billede på et afrikansk, primitivt stammefolk, som er truet af den hvide mand. Cameron har tilmed fået en sprogekspert fra Californien til at opfinde et nyt sprog, som na'vi-erne i filmen taler.
Har man set James Cameron's tidligere film (fx "Aliens", "Titanic", "Terminator 2"), så finder man utrolig mange referencer tilbage til dem i "Avatar". Den måske tydeligste reference er til "Aliens"-filmen, altså nummer to i rækken af "Alien"-filmene. Her er det også militærfolk, der infiltrerer en planet fyldt med aliens, og de bevæger sig også, ligesom i "Avatar", rundt i en slags menneskestyrede arbejdsrobotter.
Den måske mest bemærkelsesværdige reference til "Aliens" er naturligvis, at skuespilleren Sigourney Weaver spiller en fremtrædende rolle i begge film. I "Avatar" dog som en øko-venlig forsker, der mest er interesseret i na'vi-folket og plantevæksterne på planeten.
Nogle er tilmed gået så langt i sammenligningerne, at de opsummerer "Avatar" på følgende måde: De overlevende fra "Titanic" rejser til en anden planet, hvor de møder "Aliens" og bekæmper dem med "Terminators".
Man kan sige, at "Avatar" rent tematisk er et øko-eventyr, fyldt med tidstypisk civilisationskritik: Militæret, som opsøger planeten Pandora, er de onde fyre, som bare vil udnytte lokalbefolkningen uden hensyn til miljøet og menneskene. Og de indfødte, som lige så godt kunne have været indianere eller et afrikansk stammefolk, er de gode, som må lide så meget for deres rene livsstil og kærlighed til naturen. Som sådan er der temaer i filmen, som strækker sig helt tilbage til Kevin Costner's "Danser med ulve", hvor indianerne var de gode, og na'vi-pigen Neytiri, som Jake forelsker sig i, ligner da også en slags futuristisk Pocahontas fra det vilde vesten.
Men først og fremmest er det altså det visuelle indtryk og den nye verden, James Cameron har skabt, der er så bjergtagende og imponerende, når man sidder i biografens mørke. Det er ganske enkelt smukt, og jeg greb mig selv i at have tårer i øjnene flere gange. Naturen, planterne, de nye dyrearter, det fantastiske væld af farver – og især de natlige neonfarver – er smukke. Det samme er de vilde ture rundt i luften, når Jake og na'vi-folket flyver rundt på gigantiske, farverige øgler.
Filmen består af 40 procent "live" optagelser, med rigtige mennesker og bygninger, og 60 procent computeranimation. Til at skabe de utroligt flotte na'vi-folk, der som nævnt er blå, med gule øjne og kattenæse og hale, har man brugt den teknik der hedder "performance capture", som bl.a. er kendt fra "Polarekspressen" og senest fra Jim Carrey i "A Christmas Carol".
Som nævnt har James Cameron i "Avatar" valgt at lege Gud og skabe en helt ny verden. En visuelt betagende verden. Men også en verden som han har valgt at fylde med masser af religiøsitet og religiøse referencer. Han har simpelthen skabt en ny verden, planeten Pandora, og fyldt den til randen med referencer til både kristendom, buddhisme, naturreligion og alt muligt andet. I filmen optræder således både hellige træer, ånder, levende livsrødder som går i forbindelse med befolkningen, osv. Og flere gange ser man na'vi-folket sidde og chante og påkalde ånderne.
De mange religiøse referencer er der som sådan ikke noget galt i – og eftersom Cameron har valgt at skabe en helt ny verden, har han, ligesom George Lucas i "Star Wars", også skabt sin egen religion, som passer til de indfødte og deres levevis. Og som sådan, i en tid hvor religion og nyreligiøsitet er blevet populær, charmeres mange biografgængere vel formentlig yderligere over na'vi-folket.
"Avatar" er en stor, stor oplevelse, som uden tvivl kommer til at sætte sit præg på fremtidens science fiction film og på brug af computergenererede billeder. Det er en oplevelse, du ikke bør snyde dig selv for. Og find gerne en biograf, hvor den vises i 3D-udgave.
Andre film med seks stjerner.
Bruger karakter:
 (5.4)
|
