Originaltitel: Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull Anmelder karakter: Medvirkende: Harrison Ford, Cate Blanchett, Shia LaBeouf, Sean Connery Instruktør: Steven Spielberg Varighed: 124 minutter Genre: action, adventure
Omfattet af CVLI-licens Produktionsår: 2008 Censur: 11 år Stikord: eventyr, aliens, kold krig, arkæologi Se filmtrailer
Nogle film er "bare" klassikere, fordi de har kvaliteter som god historiefortælling, en god blanding af action, humor og dygtigt instruktør-/kameraarbejde, mm. Steven Spielberg er en af de instruktører, der igennem mange år har bevist, at han bare kan den slags. Filmene om arkæologen, professoren og eventyreren Henry Jones er en af de film, der simpelthen bare er klassikere.
De "gamle" Indiana Jones-film indeholder actionsekvenser, som mange i min alder og ældre har prentet i hukommelsen, og når vi genser dem, er det med et stort smil på læben.
Det er forståeligt, at Steven Spielberg, i samarbejde med George Lucas, har ønsket at instruere endnu en film. Lige så forståeligt som at holdet bag de danske Olsen Banden-film ville lave endnu én med banden som gamle. Og ligesom med de tre nye Star Wars-film er en af fordelene i dag, at computerteknologien gør ting mulige, som var utænkelige i 1970'erne og 80'erne.
Det er imponerende, at skuespilleren Harrison Ford kan klare en så krævende actionfilm som Indiana Jones. Især når man ved, at han – ifølge rygterne – selv udfører alle sine stunts. Samtidig er det imponerende, når man ser den nye film, "Indiana Jones og krystalkraniets kongerige", at Ford stadig kan spille den gamle karakter, Indiana Jones, med den skæve humor, det skæve smil, osv.
Når man sætter sig i biografen og stadig har de tre gamle film i tankerne, er det sjovt at gense Indiana Jones, da han – bogstavelig talt – kastes ind i filmens handling. Man lægger straks mærke til, at Indiana Jones er blevet gammel – men det gode er så, at filmen meget direkte spiller på alderen mange gange i løbet af filmens handling. Samtidig er der mange små "hints" til de gamle film, fx da man ser billedet af Indiana Jones' far, da han midtvejs i filmen genser sin gamle kæreste fra film nummer to, og da man i et kort øjeblik ser Pagtens Ark fra den første film. En elsker af de gamle film får et bredt smil over munden, da disse ting dukker op på lærredet i den nye film.
Det er jo interessant, at filmene om Indiana Jones er så gode og så banebrydende, at der i årenes løb er lavet mange forsøg på at kopiere stilen. Her tænker jeg bl.a. på filmene "National Treasure" med Nicholas Cage, computerspilsfilmatiseringerne "Tomb Raider" samt filmen "The Librarian".
Popularitet stiller naturligvis krav til en opfølger, og jeg synes, holdet bag den nye film har gjort det fantastisk. Historien er medrivende, de små gensyn med gamle karakterer fra de gamle film er sjove, den tekniske side i filmen er imponerende – og så er det fedt at høre John Williams' medrivende og ikonografiske titelmelodi til filmen igen.
"Indiana Jones og krystalkraniets kongerige" foregår i 1957, og der er skruet op for Elvis-stil, lækre biler og fed 50'er-musik. Og så er de gamle tiders nazister nu skiftet ud med den samme slags russiske bad-guys som fx James Bond kæmpede imod i de første mange 007-film. I den nye film befinder vi os på den tid, hvor begrebet mccarthyisme opstod – dvs. den fuldstændigt overdrevne amerikanske jagt på alt, hvad der lugtede af kommunisme. Endelig er vi i en tid, hvor mange amerikanere går rundt og undrer sig over et landområde i USA med navnet "Area 51" – et sted mange stadig i dag mener, gemmer på aliens og rumskibe.
I de gamle film leder Indy efter "overnaturlige" ting, som Pagtens Ark og Jesu nadverbæger. Det overnaturlige er ingen undtagelse i "Indiana Jones og krystalkraniets kongerige". Her er det i allerhøjeste grad også noget overnaturligt, Indy ender med at finde. Noget der har med førnævnte "Area 51" at gøre.
"Indiana Jones og krystalkraniets kongerige" er velfungerende på alle måder. Den lægger sig smukt til de tre første film – og også til den tv-serie, som kørte på tv i 1990'erne, om den unge Indiana Jones, "The Young Indiana Jones Chronicle".
Gør dig selv den tjeneste at se filmen, hvis du elsker action med præg af mystik, skjulte skatte, g(l)emte byer, osv.
Bruger karakter:
(3.83)
Bruger kommentarer
Film&Tro forbeholder sig ret til at fjerne indlæg!
Det er lidt underligt at din anmeldelse her på film og tro, ikke omhandler tro. Hvis jeg skulle anmelde Indiana Jones filmene, så ville jeg da bestemt komme ind på det gudsbillede som der bliver fremhævet. For det er ikke et gudsbillede der er baseret på bibelen. Det er med andre ord en gud der er baseret på Stephen Spielbergs egne tanker. Og dermed en overtrædelse af det andet af de ti bud.
Jeg tror på at du har ret i, at filmen er glimrende lavet. For jeg ved at Spielberg er en meget dygtig håndværker. Jeg ser dog ikke mere hans film, fordi jeg kan se at de meget ofte viser sig at være i stærk modstrid med min tro på Gud.
Det er ikke sådan at jeg siger alle kristne skal have det som mig. Men jeg kan dog undre mig over at, du på film og tro, skriver en anmeldelse som ligeså godt kunne være bragt i Chili eller Vi unge. For der er ikke noget om tro i den, og heller ikke noget om hvorfor du anbefaler kristne at se filmen.
René, nu kan man jo altså ikke proppe Gud ind i alle film, hvor gerne man end vil.
Og derfor kan man heller ikke skrive en anmeldelse med en kristen vinkel, når man anmelder en film, som ikke på nogen måde omhandler tro.
Et af formålene med "Film og Tro" er vel at advare, hvis der kommer en decideret skadelig film. Og ellers at opfordre folk til at se gode film - om de så er kristne eller ej.
"Og derfor kan man heller ikke skrive en anmeldelse med en kristen vinkel, når man anmelder en film, som ikke på nogen måde omhandler tro."
Hvorfor ikke? Der er sikkert masser af ting i Indiana Jones, man kunne belyse og overveje fra et kristent perspektiv. Hovedpersonens moral, de overnaturlige fænomener, volden ... Både i Raiders og Last Crusade var der referencer til Gud - men du nævner det nærmest kun i en bisætning? Nu er dette ikke min side, men jeg tror, det ville gavne siden, om der - som René foreslår - blev lagt større vægt på det kristne perspektiv i anmeldelserne. Ellers kan man lige så godt læse DVD-Venner eller filmz.dk. Bare min mening, naturligvis. ;)
Hej Lars.
Lige et par ord om, hvad vi gerne vil med anmeldelserne på film og tro:
”Film og Tro” er en værdibaseret webside. Ud fra et kristent livs – og menneskesyn ønsker vi primært at sætte fokus på film, som har 1)kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet og 2)indeholder vigtige menneskelige, etiske eller åndelige værdier. Anmelderen bør tilstræbe, at anmeldelserne har en mediepædagogisk indfaldsvinkel, som fremmer filmbrugernes evne og lyst til samtale, refleksion og ægte menneskeligt fællesskab frem overfladisk og indholdsløs forbrugermentalitet.
Anmeldelsen bør fremhæve filmens kunstneriske kvaliteter eller mangel på samme. Samtidig må anmelderen hjælpe filmbrugeren til komme bag om filmen ved at analysere dets budskaber og evt. holde disse op mod et kristent livs – og menneskesyn.
Om vi lever op til vore egne kriterier, kan selvfølgelig diskuteres, og en sådan debat er meget velkommen. Der er helt sikkert ting vi kan gøre bedre. For selvfølgelig bør der være forskel på en anmeldelse på filmogtro.dk og en anmeldelse på filmz.dk, og det mener jeg faktisk også der er. Bl.a. i kraft af, at alle anmeldere har en kristen livholdning, som gerne skulle skinne igennem anmeldelserne. Vi anmelder desuden film og bringer artikler, som man ikke møder på andre hjemmesider. Derfor er det også værd at lægge mærke til hvilke film, vi anmelder, og hvilke vi ikke gør.
Men som sagt, jeg ser gerne en debat om, hvad man kan/bør forvente af en anmeldelse på filmogtro.dk
Hej Johan Schmidt Larsen
Jeg er ret enig med Lars. Jeg synes det er lidt spild af tid hvis anmeldelserne ligner noget man sagtens kunne finde andre steder, i det sækulære.
Hvis filmogtro.dk skal have nogen eksistensberettigelse, burde den så ikke formidle det som navnet antyder? Lars kommer faktisk med nogle glimrende forslag som jeg da selv ville være kommet ind på, hvis jeg skulle anmelde Indiana Jones.
Så tag da endelig den debat op.
Jeg er enig i, at vi på filmogtro.dk hele tiden bør have både et kunsterisk og et kristent perspektiv på filmanmeldelser. At sammenholde disse to perspektiver er vores eksistensberettigelse. Men jeg mener altså,at der er meget forskel på at anmelde en film som udelukkende vil underholde og så en såkaldt seriøs film. I feks. underholdende actionfilm skal vi ikke forsøge på kunstig vis at presse kristne vinkler ned over filmens handling. Men er der væsentlige temaer, som fortjener et ord med på vejen, skal de naturligvis have det. De etiske og teologiske teamer kan vi derimod mere naturligt tage op i film, som helt tydeligt indeholderr væsentlige etiske eller ekssistentielle temaer op - temaer som enten ligger i naturlig forlængelse af et kristent livsyn eller er i konflikt hermed. Vi skal heller ikke forsøge at læse kristne temaer ind i film, hvor de ikke eksisterer. Filmogtro.dk har som hovedopgave, at få kristne til at være bevidste og reflektive i ders filmvalg og filmkikkeri. Derfor har vi også under "filmbrug" og "baggrund" artikeler som lægger op til samtale og refleksion. At det ikke er nogen let opgave, og at vi ikke altid gør det godt nok, skal jeg være den første til at indrømme.
Som jævnlig anmelder på siden finder jeg debatten her meget interessant.
I mine anmeldelser prøver jeg at lægge vægt på de ting, der kan være særligt interessante set fra et kristent verdensbillede.
Jeg har ikke selv set den nye Indiana endnu - men flere af de Jones-fans, jeg har snakket med, har netop diskuteret det med at det "overnaturlige" før var fra den kristen mystiks område - men nu er fra noget helt andet. Og det kunne da være relevant at tage med i overvejelserne omkring filmen. Og man kunne fx fundere lidt over dette: hvad er bedst/værst: når en film tager tilsyneladende kristne elementer (som Pagtens ark) og kører det helt ud i skoven (eller retter ørkenen :-) - eller når en film inddrager eksistensen af aliens (som man jo godt ved er ren fiktion)? Tja...
@Johan Schmidt Larsen
Jeg har fuld forståelse for at det ikke er nogen let opgave. At det ikke altid bliver gjort godt nok er ikke noget anklagepunkt fra min side. For gør nogen af os det overhovedet godt nok?
Men jeg synes at den måde filmene ofte bliver anmeldt på her, er lidt undergravende for hjemmesidens eksistensberettigelse.
Hvorfor ikke komme med nogen ordentlige begrundelser for at afholde sig fra ateistiske film som Det gyldne Kompas, istedetfor bare at skrive det er en flot opsat film. Eller hvad er problemet med filmen Sex & the city. Eller hvad er det for en agenda Hollywood har.
Og samtidig skrive om gode og interessante film som kan give et kristent perspektiv på nogle områder. Fx. det der bliver skrevet om Expelled.
Når det er sagt, så vil jeg give Sprint ret i at der er masser af kristne vinkler som Indiana Jones filmen kunne have fået. Jeg orker ikke selv at se filmen. Men har set de andre. Det kunne jeg meget hurtigt skrive om udfra en kristen vinkel.
Til slut. Mit ønske er egentlig bare at denne side er et godt supplement til det som vi ellers bliver bombarderet med. Var det ikke også udgangspunktet da den startede?
René, du skriver:
"Hvorfor ikke komme med nogen ordentlige begrundelser for at afholde sig fra ateistiske film som Det gyldne Kompas, istedetfor bare at skrive det er en flot opsat film. Eller hvad er problemet med filmen Sex & the city."
Jeg siger ikke, at anmeldelserne af "Indiana Jones" eller "Det gyldne kompas" er fejlfri. Men Film og Tro ønsker ikke være en hjemmeside, der den ene gang efter den anden advarer mod bestemte film. At vi dog gør det af og til er en anden sag, men det er ikke vort primære formål. Som tidligere nævnt siger vi også noget vores tilgang, gennem de film vi anmelder eller ikke anmelder. Vi ønsker at skrive anmeldelser og baggrundsartikler om film, som hjælper brugerne til selv at vurdere, hvad de bør se og ikke se. Vi ønsker fremme et bevist og reflekteret filmforbrug, der har sin basis i et kristent livs - og menneskesyn. Vi vil meget gerne give brugerne hjælp til selv at vurdere, hvad der er godt og skidt, så de i deres hverdag selv kan drage deres konklusioner.
Det har vi faktisk gjort med "Det gyldne kompas", hvor vi bringer anmeldelse af filmen og samtidig har flere baggrundsartikler, som klæder folk på til selv at vurdere. Og det forventer jeg også bliver vores tilgang til "Sex and the City", hvis vi anmelder den.
Jeg synes dette er en meget spændende debat, som åbner op for mange problemer og spændingsfyldte områder ved hele filmogtro.dk
Jeg er for så vidt enig med René Vester om, at eksistensberetigelsen tit halter for filmogtro.dk i den udformning den har nu. Men min anke er en helt anden. Nemlig at filmogtro.dk sætter sig midt i mellem to heste, nemlig dette at side gerne vil både være en side med anmeldelser OG en side der essayistisk skal trække kristelige tanker og anker ind over filmene. Disse to aspekter er helt umulige at gøre på den spasomme plads der er til anmeldelserne. En anmeldelse er i sit udgangspunkt og også i sin eksistensberettigelse en kort forbrugerservice, der skal vejlede forbrugeren i hvad der er godt ogh skidt. Dette kan sagtens gøres ud fra en kristen livsholdning, men en film skal nu en gang anmeldes ud fra sine egne præmisser - ikke om den gudsforherligende eller om den er gudsbespottende. Hermed ikke sagt at man ikke kan lade sin mening om den er fornuftig at se som kristen eller ej til kende.
En mere tilbundsgående analyse af kristelige perspektiver på en film kræver netop en langt mere tilbundsgående analyse, som der ikke er plads til i filmogtro.dk's anmeldelser. Og disse to ting er altså også to helt forskellige genrer. Derfor mener jeg, at man må finde ud af, hvad man helt præcist vil med anmeldelserne på filmogtro.dk og hvad man vil med de mere tilbundsgående analyser, da der altså ikke er plads til begge dele i anmeldelserne.
Dette var min ene pointe. Den anden er at der er forskel på, hvilken indgang til filmmediet og kulturprodukter i det hele taget man har som kristen. Min egen indgang til det er, at f.eks. filmskabere er Gudsskabte mennesker, der i deres Gudsbilledlighed har fået en trang til at skabe. Gud er en skabende Gud og jeg tror på at han har givet denne skabertrang videre til os mennesker. Derfor tror jeg også på, at filmskabere afspejler denne Gudsbilledlighed om de så er kirstne eller ej. Derfor ser jeg interesseret de fleste film, også selvom de måske kan have et forkvaklet billede af Gud. Dette går jeg også for at kunne få bare en lille indsigt i, hvad andre mennesker tænker om den Gud jeg tror på, men som de måske ikke gør.
Dermed mener jeg også det er forkert at resonnere at hvis en film er ateistisk, så skal vi afholde os fra den jvf. René Vesters udtalelse: "Hvorfor ikke komme med nogen ordentlige begrundelser for at afholde sig fra ateistiske film som Det gyldne Kompas, istedetfor bare at skrive det er en flot opsat film." Jeg mener nemlig at det er helt afgørende vigtigt at vi som kristne netop forholder os til disse film, for at kunne vide hvad den verden vi lever i tænker. Ellers kan den Gud vi tror på aldrig blive relevant for denne verden, hvis vi kun vil beskæftige os med den, hvis den er i overensstemmelse med lige vores billede af Gud!
Det handler jo om, som også Johan er inde på, at filmogtro.dk skal klæde brugerne af siden på, til at kunne forholde sig kritisk til disse film - ikke til at sige "Den må du se, og den må du ikke se, for ellers bryder du det andet bud..." etc.
Her mener jeg så at filmogtro.dk har sat sig imellem to stole og vil både klæde på og give forburgerinformation/vejledning, som ligger i selve anmeldergenren.
Det er lidt svært at blande sig når man selv anmelder her på stedet, men alligevel: Jeg har lyst til at tilføje, hvad jeg har gjort før, at film ikke er prædikener og ikke skal være det. Når det er sagt lægger jeg ikke i mine anmeldelser skjul på det hvis der sniger sig en eftertanke med filmen ind i mit bette hovede. Jeg er et kristent menneske, og (forhåbentligt?) præger min tro HVORDAN jeg ser film, og ikke blot HVILKE film, jeg ser.Ellers synes jeg at FlemmingBos karakteristik er en spænding, jeg som anmelder her på sitet godt kan nikke genkendende til at stå i. Hvordan jeg så løser den må andre bedømme.
Jamen jeg tror også bare jeg tilslutter mig Thomas og Flemming rigtig meget. Især det med, at vi ikke kan det hele på den plads vi har i anmeldelserne, og at det er langt vigtigere hvordan man ser en film end hvilke man ser (med undtagelser selvfølgelig).
Jeg ved heller ikke helt, hvad vi gør ved det, men hvis vi nu kan skrive anmeldelserne sådan, at de skaber debatter som denne, synes jeg faktisk vi har fat i noget af det, som udgør film&tros eksistensberettigelse for mig: Jeg har fået ret meget ud af diskussioneren omkring f.eks. Pans Labyrint og Det gyldne kompas, så lad os fortsætte med hvad det nu end er vi gør, som skaber de diskussioner. Det var lige det lyspunkt jeg kunne komme på;) Ellers synes jeg bare at problematikken er vildt vigtig og virkelig har fået mine øjne op for, hvor svært det egentlig er at balancere mellem seriøs filmkritik med et kristent livssyn og den her lidt vatikan-bandbulle-tilgang, der af og til bliver lagt op til...
- og mht. Indy IV vil jeg da lige sige, at jeg synes det er en rigtig dårlig film!
Computeranimationen har virkelig IKKE gjort ret meget godt for Indiana Jones, og jeg synes slet ikke det er en fordel. Helt generelt kan man sige, at folkene bag Indy IV har forsøgt at regne ud, hvad folk godt kunne lide ved de gamle film, og så bare blindt reproduceret det... Filmen er jo nærmest ikke andet end referencer til de gamle film, og det er altså et dårligt udgangspunkt.
For det fede ved de gamle film var vel netop, at der trods alt var nogle rammer for galskaben: De myter og forestillinger, filmene boltrede sig i, var noget, de fleste umiddelbart kendte til, den hellige gral, pagtens ark, nazister osv. Der var altså et slags regelsæt til stede, som skabte nogle rammer for, hvad der kunne ske. Denne sammenkobling mellem kristen-jødisk mystik og nazistisk okkultisme skabte ligesom et univers, som var særegent for Indiana Jones-filmene, og som også rakte ud over de timer og minutter, filmene varede. Man havde en fornemmelse af, hvad der kunne vente Indy,man vidste hvilke brikker manuskriptforfatteren kunne sætte i spil, hvilket øgede spændingen og "troværdigheden" (hvis man kan tale om troværdighed i nogle så vidunderligt skrupskøre film). At filmene så af og til med afmålt præcision BRØD disse regler og rammer, gjorde jo kun det hele sjovere, så længe man vidste, der var regler at bryde...
- og så kommer der lige en *****SPOILER ALERT****:
Alt det har folkene bag filmen så smidt på gulvet nu, dels ved at anvende computeranimation uden overhovedet at begrænse sig selv i det, så man næsten kommer til at tænke på de der fjollede scener i Peter Jackson's King Kong, hvor den ene brontosaurus efter den anden vælter rundt oven i hinanden uden andet formål end at imponere tilskuerne med, hvad man kan lave på en computer nutildags (stik modsat anvendelsen af computeranimation i Jackson Ringenes Herre, vel at mærke!). Alt kan simpelthen lade sig gøre, og derfor bliver man aldrig rigtig involveret i handlingen. Tilmed har man så valgt at implementere rumvæsener helt uden at bruge tid på at nytænke dem eller i det mindste tænke dem ind i det Indy-univers, der allerede eksisterede. Igen betyder dette, at alt kan ske, og filmens klimaks bliver for mig til et rungende antiklimaks, fordi de gamle films spændende semihistorisk forankrede præmisser er erstattet af popkulturens kønsløse, nuanceforladte erstatning for al ægte mystik, rumvæsenet, er sat i stedet.
De kunne da i det mindste have leget lidt med de aliens, så de ikke bare lignede noget fra en area 51 t-shirt fra 80'erne (og her er det vist bare nørden i mig, der taler).
****SPOILER SLUT****
Eventyrfilm bliver for mig først rigtig interessante, hvis de leger med og fortolker tidligere bud på et godt eventyr, og ikke bare, som Indy IV, forsøger at vride de sidste skejser ud af et franchise, der stadig ville have været vidunderligt, selvom man ikke havde føjet endnu en "film"/"ikke-interaktiv computerspilsrutschebane" til. Øv. Jeg havde glædet mig som en lille dreng til at se den;)
Som redaktør af filmogtro.dk er jeg meget glad for debatten om sidens eksistensberettigelse, også selv om den i høj grad udstiller sidens svagheder. Jeg tror nemlig, at vi hver især bliver lidt klogere på, hvad vores opgave som anmeldere går ud på, og samtidig giver vi brugerne et indblik i, hvilke dilemmaer vi og de står i, når vi ser film. Jeg er enig med Flemming Bo i, at vi som en værdibaseret hjemmeside sætter os mellem to stole, og at dette er en meget vanskelig, måske umulig, balancegang: At give god forbrugeroplysning og at analysere filmenes budskab ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel på den sparsomme plads, er ikke nogen let opgave. Men som jeg ser det, at det den opgave, vi har sat os selv. Samtidig står vi med det dilemma, at vi vil være en bred hjemmeside for folk med en meget varieret filmsmag. Vi vil nå både nørderne og den såkaldte almindelige kristne forbruger, og det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, men det er det vi prøver på. Personligt håber jeg også, at brugerne ved jævnlige besøg lærer den enkelte anmelder og hans/hendes særlige stil at kende, og dermed bliver i stand til at drage deres egne konklusioner. Anmelderne er en flok meget forskellige amatører, der har det til fælles, at de er kristne og de gerne vil se og anmelde film. Set ud fra det synspunkt, er jeg stolt af anmeldernes indsats. At vi hver især endnu har meget at lære, er åbenbart for enhver, men det må ikke få os til at tabe modet, tvært imod. Vi må bare hænge på, mens vi forhåbentlig bliver bedre til at løse opgaven.
(3.83)
