Tillid, trofasthed og mod

Af: Anne Solfrid Brennhovd
I LEGENDEN OM VOGTERNE - UGLERNE FRA GA'HOOLE reagerer to brødre i en uglefamilie forskelligt. Den ene er drømmer og følger sin mavefornemmelse, mens den anden kæmper for at vinde hæder og ære.

Det store slag skete for mange, mange år siden. De legendariske vogtere fra Ga'Hoole kæmpede mod De Ædle Vogtere og vandt over ondskaben. Nu er der kun minder tilbage af historien. I lang tid har ingen set vogterne, men heltegerningen bliver fortalt videre fra slægt til slægt.

Sådan begynder filmen Legenden om vogterne - uglerne fra Ga'Hoole. Hver aften fortæller uglefar de fantastiske beretninger om, hvad vogterne engang udrettede for at forsvare det gode. Problemet er, at de i øjeblikket hverken kan se eller finde vogterne. For den unge ugle, drømmeren Soren, er det selvfølgeligt og logisk, men for broren Kludd er det en hindring for, at han kan tro på legenden. De to brødre er forskellige, og forholdet mellem dem udvikler sig til at blive en kamp for at opnå farens gunst. Kludd tror, at han ikke er lige så meget elsket af faren, fordi han ikke fuldt ud tror på de gamle legender. Han forsøger at opveje det ved at være fokuseret på handling. Så da De Ædle igen ruster sig til kamp, vælger Kludd at følges med dem for at vinde hæder og ære. Soren er lige modsat. Han følger sin mavefornemmelse og lægger sig i vogternes slipstrøm i håb om, at de nok skal vinde over det onde engang.

Der noget i historien, som vi genkender hos os selv. To brødre bliver uenige om, hvem der fortjener farens gunst. De vælger forskellige måder til at få opmærksomhed på, og den ene ender med at tjene en sag, som ikke er til bedste for verden. Forskellige varianter om brødre, der kæmper om det samme, er blevet præsenteret op gennem kulturhistorien; i græsk mytologi, i nordisk mytologi, i filmen "Løvernes konge", i bogen Sigurd Dragedræber. Der opstår en spænding mellem to, som har samme opvækst og er hinanden nær, men som samtidig vil hævde sig over for hinanden.

Bibelen skildrer også familierelationer som disse, fx Kain og Abel samt Jakob og Esau. "Selv om du ikke ser dem, betyder det ikke, at de (vogterne) ikke findes," siger uglefar til sine børn. For Kludd er det ikke bevis nok, mens Soren har tillid til farens ord. Det er beundringsværdigt, at Soren griber håbet og følger det, uglerne kalder mavefornemmelsen.

"Ord var det eneste bevis, jeg havde, for at tro på jer, og alligevel troede jeg," siger Soren, da han når frem til vogterne. Kludd valgte at gå efter det håndgribelige, dét der lå lige for, dét som virkede tiltalende. Da han nåede frem til De Ædle, oplevede han det stærkt, at nogen satte pris på hans indsats og evner. Han så godt nok, hvad de var ude på, men på trods af alt det, han havde lært hjemmefra, valgte han alligevel at følge dem. Og det fik konsekvenser.

Det er godt at se en film, som klart viser forskellen på det gode og det onde. Sorens karakter og handlemåde henter meget fra kristen tankegang, såsom at tro på noget, man ikke ser, og satse på det gode. Mavefornemmelsen minder os om Helligånden, som ifølge Bibelen gives til kristne for at lede dem gennem livet.

Det bliver for alvor svært for Søren og Kludd, da konsekvenserne af deres valg går op for dem, og Soren må vælge at kæmpe imod sin egen, kære bror til fordel for resten af ugleflokken. Men det, faren såede i drengen som barn, banede vejen, da forældrene ikke længere kunne flyve foran. Det gjorde, at Soren havde mod og tillid til de ord, han havde fået fortalt, og som han klart genkendte som det gode. Soren er et godt eksempel på en drømmer, som vovede at drømme stort, men som ikke bare forblev i drømmene - men handlede. Det er en lektie, mange af os kan have godt af at arbejde med.

Kilde: damaris.no

---