Dårlig film - eller hvad?

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Hvorfor fik filmen THE ZOOKEEPER ikke lov til at ende lykkeligt? Hvorfor dør en af hovedpersonerne i en af de sidste scener?

Smerte
Kender du det? At sidde med en smerte i maven, når rulleteksterne begynder efter filmen? At sidde og blive gal på instruktøren: "Hvorfor fik filmen ikke lov til at ende lykkeligt? Hvorfor skal jeg sidde her og være ked af det?"

Smerte med mening
Jeg sad og så en gammel klassisk film - "The Zookeeper" fra 2001, men det er nu ikke den, jeg egentlig vil sige noget om.  Men i dens sidste scener dør en af hovedpersonerne på en helt meningsløs måde. Jeg sad tilbage med smerten og spørgsmålene. "Dårlig film!" Eller er det nu så dårligt, at en film ikke ender lykkeligt? Der kan være en god mening med en "sorry ending".

For sådan er livet. Livets mange afsnit ender ikke altid lykkeligt. Oftest faktisk slet ikke lykkeligt. Skal jeg bruge smerten til noget positivt, så er det til at se, hvordan verden reelt er. Ikke som en film, der altid har "happy ending".

Livets film
Men jeg kunne jo klage et stik dybere! For det er vel fair nok, at en film afspejler virkeligheden og derfor ikke ender lykkeligt. Men er der så ikke noget galt med virkeligheden – med "Livets film"? Hvorfor i al verden ender den ikke altid lykkeligt? Fat i instruktøren – altså fat i Gud. Hvad er meningen?

Interaktiv film
Og her er det underlige, at når man begynder at tale til Gud, så træder man selv ind i filmen. Så er man med i hele dramaet. Man må finde sig i, at Gud kan sige, at man selv har en del af ansvaret for, at alting i denne verden ikke bare er lykkeligt. Man må finde sig i at høre, at man selv har et ansvar for, hvordan man behandler sine medmennesker og hvordan man bruger de ting, Gud har givet én.

Holy ending
Gud nøjes ikke med at snakke om mit eget ansvar. Han ta'r selv ansvaret for, at livets store film – hele verdens og menneskehedens historie – får en god slutning. En slutning, hvor Gud skaber en helt ny verden, hvor alting er autentisk godt. Vi får ikke altid svar på, hvorfor det enkelte menneskes liv ser ud, som det gør. Men vi har et absolut sikkert løfte om, at hvis et menneske vil have Gud som instruktør, så vil dette menneske en dag vågne op i den nye verden og aldrig opleve smerte mere.

Tilbage til smerten
Men her og nu skal livet leves – med glæder og smerter. Med kampe, sejre og nederlag. Med Gud. Så derfor ender det nok med, at jeg takker Gud for den smertefulde slutning på "The Zookeeper" – for den minder om virkeligheden, og den får mig til at glæde mig til den dag, hvor virkeligheden er den nye verden!

Kilde: JesusNet.dk

---